Integration
Coronakrisen risikerer at skubbe flygtninge ud af arbejdsmarkedet
14. juli 2020
DA Analyse
Der er risiko for, at den store fremgang i beskæftigelsen blandt flygtninge siden 2016 sættes over styr under krisen. I de to første måneder af coronakrisen er beskæftigelsen blandt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge faldet mærkbart. En udvikling, som må forventes at fortsætte i de kommende måneder. Det kan i sidste ende betyde, at flere flygtninge ender permanent udenfor arbejdsmarkedet.
De seneste år er beskæftigelsen blandt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge steget støt. Beskæftigelsen toppede i august 2019 på 20.000 personer, hvor 43 pct. af flygtningene og familiesammenførte til flygtninge var i beskæftigelse. Det er en fordobling i forhold til 2016.
Siden sensommeren 2019 har beskæftigelsen ligget nogenlunde stabilt, men i de to seneste måneder (marts og april 2020) er beskæftigelsen faldet med 1.400 personer. Det svarer til, at andelen i beskæftigelse er faldet med over tre procentpoint til at udgøre 38 pct., jf. figur 1.
Flygtninge har generelt større risiko for at miste deres arbejde under økonomiske tilbageslag end andre grupper, da de oftere er beskæftiget i mere konjunkturfølsomme brancher. Således var mere end halvdelen af flygtningene og familiesammenført til flygtninge ansat i brancherne industri, handel, rejsebureau, rengøring og operationel service samt hoteller og restauranter i april 2020, jf. figur 2. Dette er også nogle af de brancher, som har været hårdt ramt af nedlukningen og den lavere aktivitet i dansk økonomi.
Flygtninge har generelt en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet end andre grupper, hvorfor det kan være sværere for dem at finde arbejde under økonomiske nedgangsperioder som den nuværende coronakrise. Der er derfor stor risiko for, at ledigheden ”bider sig fast”, og at flere flygtninge ender permanent udenfor arbejdsmarkedet.
Den stigende beskæftigelse blandt flygtninge skyldes blandt andet, at flygtninge, som følge af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration i 2016, i modsætning til tidligere nu bliver mødt med en forventning om, at de kan bidrage på arbejdsmarkedet. Desuden har eksempelvis integrationsgrunduddannelsen (IGU) gjort det muligt for virksomhederne at ansætte flygtninge i forløb, hvor de kan udvikle deres faglige og sproglige kompetencer.Beskæftigelsesindsatsen overfor flygtninge er også blevet langt mere virksomhedsrettet end tidligere. Samtidig er der sikret et stærkt økonomisk incitament til at være i arbejde for flygtninge.