Integration
Indvandrere er stadig bagud på uddannelse
13. januar 2020
Debatindlæg
Politiken kunne forleden dele en glædelig nyhed: Unge med ikke-vestlig baggrund overhaler danske unge, når det kommer til uddannelse. På baggrund af tal fra Tænketanken DEA kunne man i artiklen læse, at indvandrerunge faktisk klarer sig bedre end danske unge, når man tager højde for deres forældres indkomstniveau.
Problemet er bare, at artiklen tegner et noget ufuldstændigt billede af unges uddannelse. Man har i artiklen kun medtaget videregående uddannelser og har helt udeladt en væsentlig uddannelsesvej, der på lige fod med de videregående uddannelser uddanner direkte til job: Erhvervsuddannelserne.
Og netop på erhvervsuddannelser er der desværre en stor underrepræsentation af indvandrere. Den problematik er selvfølgelig vigtig at få med. Ikke mindst, fordi vi generelt har brug for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse.
Det er ikke ligegyldigt, hvordan man fremstiller tal i debatten. Det påvirker integrationen og har en betydning for, om vi får alle med. Vi må ikke stikke os selv blår i øjnene og tro, at problemerne er løst. Vi står fortsat med en massiv udfordring – særligt med at få flere efterkommere til at vælge en erhvervsuddannelse.
Problemet ved Politikens artikel er, at hvis man inkluderede alle såkaldte kompetencegivende uddannelser – dvs. også erhvervsuddannelserne - så er konklusionen faktisk den stik modsatte. Blandt børn af forældre med den laveste indkomst får 53 pct. af danske unge en erhvervskompetencegivende uddannelse indenfor 10 år efter afsluttet folkeskole. Blandt ikke-vestlige unge er tallet kun 46 pct.
Og problemet er i virkeligheden større, end disse tal giver udtryk for. Dels fordi, børn af forældre på overførselsindkomst ikke er talt med - og når fire ud af fem børn med begge forældre på kontanthjælp er ikke-vestlige, så spiller det selvsagt en rolle.
Indvandrerne er med andre ord stadig bagud på uddannelse. Desværre.
Bragt i Politiken 13. januar 2020.