Løn og ansættelse

Tendens til færre vikarer og freelancere

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Andelen af personer, der arbejder i en tidsbegrænset stilling eller som freelancer har været faldende de seneste årtier. Derudover kan det konstateres, at de fleste selv ønsker at arbejde som freelancer eller i en tidsbegrænset stilling.

Der er bred enighed om, at det er gavnligt at have et velfungerende arbejdsmarked, hvor virksomhederne har adgang til kvalificerede medarbejdere, og medarbejderne har stabilitet i deres ansættelse.

Hvis man følger debatten om arbejdsmarkedet, herunder dele af arbejdsmarkedsforskningen, kan man få indtryk af, at det går i den forkerte retning. Nogle mener, at det danske arbejdsmarked er inde i en udvikling, hvor traditionelle lønmodtagere erstattes af et ”prekariat” af vikarer, projektansatte og freelancere.

Ser man på arbejdsmarkedsstatistikkerne, kan det dog konstateres, at det danske arbejdsmarked ikke er under pres. Andelen af tidsbegrænsede ansættelser og freelancere har været stabil eller let faldende de seneste årtier. Der er ikke tendens til færre lønmodtagerjob, snarere tværtimod.

Samtidig kan man konstatere, at langt de fleste frivilligt vælger at arbejde på andre måder end som fastansatte lønmodtagere

Færre tidsbegrænsede ansættelser
I 2018 var 11 pct. af de danske lønmodtagere ansat i en tidsbegrænset stilling. Blandt ikke-studerende var det godt 8 pct. I alt 195.000 personer.

Fra 2017 til 2018 faldt antallet af tidsbegrænsede ansættelser (fraset studerende) med 30.000, samtidig med at antallet af fastansatte voksede markant. Siden 2000 har andelen af tidsbegrænsede ansættelser været let faldende fraset 2016, hvor datagrundlaget er mangelfuldt.

De fleste er ansat i en tidsbegrænset stilling, fordi de foretrækker det frem for et fast job (28 pct.), eller fordi de er elever, lærlinge, videnskabelige assistenter m.v. (29 pct.).

Mange tidsbegrænsede kontrakter (36 pct.) har en længde på 4-12 måneder. Det svarer eksempelvis til et barselsvikariat. 53 pct. har en kontrakt på mere end et år, ofte mere end tre år. En mindre andel tidsbegrænsede stillinger (12 pct.) har en varighed på tre måneder eller mindre.

Er der så tegn på, at dem, der er ansat på en kort kontrakt, er udsatte? Ikke umiddelbart. I alt 9.000 personer oplyser at være ansat i en stilling på tre måneder eller mindre, fordi de ikke kunne finde et fast job. Heraf er det imidlertid kun halvdelen, der har forsøgt at finde et andet job. Antallet af personer, der ufrivilligt er ansat på en kort kontrakt, begrænser sig dermed til få tusinde personer.

Derudover kan man se, at tidsbegrænset ansatte oplever støt opadgående beskæftigelse i perioden efter kontraktens udløb. Det gælder også personer med en kontrakt af få måneders varighed. En tidsbegrænset ansættelse er dermed en trædesten til mere fast arbejde for dem, der ønsker det.

Andelen af freelancere er uændret eller faldende
Ud over tidsbegrænset ansættelse arbejder mange danskere som selvstændige. Andelen har været mere eller mindre konstant omkring 7-8 pct. af beskæftigede siden 2000, dog med et fald i kølvandet på finanskrisen. Andre opgørelser, herunder en nylig opgørelse fra Rockwool-fonden, viser et støt fald i antallet af freelancere de seneste årtier.

I 2017 var 7 pct. selvstændige. Heraf havde 100.000 personer ingen ansatte og var dermed soloselvstændige. En anden undersøgelse fra 2017 viser dog, at antallet af personer, der arbejder som egentlige freelancere – dvs. har honorar- og freelancearbejde som eneste indtægtskilde – er væsentlig mindre, omkring 6.000 personer.

Soloselvstændige har høj jobtilfredshed. 73 pct. er i høj grad tilfredse og 24 pct. i nogen grad tilfredse med deres job. For lønmodtagere er de tilsvarende tal 60 og 30 pct.

Langt hovedparten, nemlig 87 pct., af de soloselvstændige ønsker ikke at arbejde som lønmodtager. 13 pct. ville hellere have et ordinært job. Det svarer til 13.000 personer. Til sammenligning ønsker 350.000 lønmodtagere at være selvstændige.

13.000 er et betydeligt antal. Ser man nærmere på tallene, er der dog ikke noget, der tyder på, at der er tale om folk, der er freelancere mod deres vilje. Af de soloselvstændige, der hellere ville arbejde som lønmodtager, har langt hovedparten – 74 pct. – selv valgt at arbejde som selvstændige. Det er personer, som har startet eller videreført et enmandsfirma, men som af forskellige årsager ønsker et lønmodtagerjob.

Antallet af ufrivillige freelancere, som aktivt søger alternativ beskæftigelse, er i størrelsesordenen 3.000 personer. Det præcise tal falder under Danmarks Statistiks grænse for publicerbare tal.