Løn og ansættelse

Stærke virksomheder fordrer fællesskab og mangfoldighed på arbejdspladserne

Artikel

Vi har brug for at sætte det bedste hold med de største talenter, hvis vi vil skabe stærke virksomheder, velstand og vækst i det danske samfund. Derfor er det vigtigt at virksomhederne skaber plads og muligheder for alle.

Arbejdsgiverne står klar under fanerne hvert år til Copenhagen Pride, fordi mangfoldighed og fællesskab er vigtige værdier for danske virksomheder. I år forhindrer corona os i at gå i fælles trop gennem København. Men det ændrer ikke på, at der er behov for at vise omverden, at der er plads til alle – også på de danske arbejdspladser.

Vi har brug for at sætte det bedste hold med de største talenter, hvis vi vil skabe velstand og vækst og stærke virksomheder. Derfor skal vi inkludere alle uanset etnicitet, religion, seksualitet eller alder. Det er en af grundene til, at mange virksomheder allerede nu har mangfoldigheds- og ligestillingspolitikker, der sikrer plads og muligheder for alle.

Til hverdag skal både kollegaer, ledere og arbejdsgivere reagere, hvis det sker at kolleger ikke bliver behandlet ordentligt på arbejdspladsen. Det er et fælles ansvar, som Pride-ugen minder os om.

Vi vil gerne markere, at arbejdsmarkedet er et sted med plads til alle. Det arbejder danske arbejdsgivere for hver dag. Og det bliver vi selvfølgelig ved med, også selvom vi i år ikke kan afslutte paraden med en kæmpe fest her på Rådhuspladsen.

 

Læs mere om

LØN OG ANSÆTTELSE