Løn og ansættelse
De lavestlønnede har fået størst lønfremgang under det seneste opsving
20. august 2021
DA Analyse
Under den seneste højkonjunktur i perioden 2013-2019 har de lavestlønnede oplevet den største lønfremgang på DA-området. De personer som lå blandt de 10 pct. lavestlønnede ved indgangen til opsvinget i 2013, havde markant højere lønstigninger fra 2013 til 2019 end de personer, som lå blandt de højestlønnede i 2013. Der er således en høj lønmobilitet på DA-området, hvor de lavestlønnede har gode muligheder for at rykke op i lønfordelingen.
Det fremgår af en ny analysepublikation fra DA. Hovedresultaterne er beskrevet nedenfor.
Høj lønmobilitet på DA-området
I perioden 2013 til 2019 er timelønnen for de 10 pct. lavestlønnede på DA-området i 2013 (1. decilgruppe) steget med ca. 32 pct., mens de 10 pct. højestlønnede i 2013 (10. decilgruppe) kun har oplevet en stigning på knap 15 pct. i samme periode, jf. figur 1. De lavestlønnede har dermed fået den største lønfremgang under den seneste højkonjunktur fra 2013 til 2019. Fremgangen i timelønnen er opgjort ved at følge dem, som var blandt de 10 pct. lavestlønnede i 2013, og tilsvarende for de øvrige decilgrupper.
Ser man på de øvrige decilgrupper, har alle oplevet en lønfremgang siden 2013, jf. figur 2. Der tegner sig et klart mønster, hvor de lavere deciler har oplevet større lønfremgang end de øvre deciler.
Resultaterne viser, at selvom man i udgangspunktet befinder sig i bunden af lønfordelingen, så stiger de fleste relativt hurtigt. Det vidner om høj lønmobilitet på DA-området, hvor personlig indsats, resultater, flid, erfaring, opkvalificering og jobskifte belønner sig. Det tyder på, at løndannelsen på DA-området er modstandsdygtig overfor tendenser, der i andre lande skaber øget ulighed (OECD, 2015, In it together. Why less inequality benefits all). Det kan skyldes, at det danske arbejdsmarked reguleres gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, hvor opkvalificering og kompetenceudvikling for alle medarbejdergrupper er en integreret del. Derudover er det danske arbejdsmarked kendetegnet ved fleksibilitet og dynamik, som giver den enkelte medarbejder gode muligheder for at skifte job og avancere.
De lavestlønnede har en høj lønmobilitet
Resultaterne viser, at de lavestlønnede generelt har gode muligheder for at rykke op i lønfordelingen. Selvom en person i udgangspunktet befinder sig blandt de 10 pct. lavestlønnede, er det ikke ensbetydende med, at personen forbliver i bunden af lønfordelingen for altid. Ser man blandt de personer, som i 2013 var placeret i 1. decilgruppe, så er knap halvdelen rykket til en anden decilgruppe i løbet af syv år.
De personer, der forbliver i den nederste del af lønskalaen, har på trods af, at de ikke haft lige så høje lønstigninger som dem, der flytter decilgruppe som følge af forfremmelser eller jobskifte mv., haft en lønfremgang på 13 pct. fra 2013 til 2019. Det svarer til en reallønsstigning på 1,5 pct. om året (hvor lønstigningerne er renset for inflation). Til sammenligning var reallønnen på hele DA-området i gennemsnit 1,4 pct. om året i perioden. Gruppen oplever derfor forholdsvis høje reallønsstigninger, selvom de forbliver nederst i lønfordelingen. Gruppen har en gennemsnitlig månedsløn på ca. 26.000 kr. i 2019.
Læs hele analysen.
Boks 1 - Sådan har vi gjort
Analysen dækker den seneste højkonjunktur fra 2013-2019. Lønudviklingen i analysen er opgjort ved at følge personer på DA-området med udgangspunkt i, hvor de lå i lønfordelingen i 2013. Konkret opdeles lønfordelingen i 2013 i såkaldte decilgrupper, hvorefter man følger lønudviklingen for disse fastholdte decilgrupper frem til 2019.
Ved at følge de samme personer over en årrække får man et reelt billede af, hvordan lønudviklingen har været for konkrete medarbejdere på arbejdsmarkedet. Derved adskiller analysen sig fra andre analyser, der i højere grad har set på, hvordan lønninger i de forskellige løndeciler ændres over tid uden hensyn til, at mange medarbejdere rykker ind og ud af decilgrupperne over tid.
Analysepopulationen består af ca. 130.000 lønmodtagere, der har været ansat på en DA-virksomhed i perioden 2013-2019. Til dannelse af analysepopulationen er anvendt DA’s Strukturstatistik, som er DAs årlige lønstatistik, som er en detaljeret beskrivelse af lønforholdene på DA-området.
Studerende er ekskluderet i analysen for at undgå, at skift fra studerende til færdiguddannet vil påvirke de samlede lønstigningerne i en positiv retning og derved give et misvisende billede af lønstigningerne for lavestlønnede decilgrupper.
Det gennemgående lønbegreb i analysen er fortjeneste ekskl. genetillæg. Dette lønbegreb angiver de samlede betalinger fra arbejdsgiveren til lønmodtageren bortset fra genebetalinger.