Løn og ansættelse
EU-direktiv må ikke gøre eksisterende whistleblower-ordning dårligere og mere besværlig
16. juni 2021
Artikel
Virksomheder med mere end 250 ansatte kan ikke længere dække sig ind under moderselskabets whistleblowerordning, men skal i stedet have sin egen. Det kan dog blive kontraproduktivt, og derfor foreslår man nu fra dansk side at tillade fælles ordninger for hele koncernen.
EU-Kommissionen har, under implementeringsdrøftelserne af direktivet, stillet krav om, at virksomheder med mere end 250 ansatte skal have en selvstændig whistleblowerordning. Det vil medføre, at det ikke længere er nok, at moderselskabet har en whistleblowerordning, men at alle datterselskaberne tillige skal have deres egen.
Det er den danske regering, Folketinget, større virksomheder og samtlige erhvervsorganisationer, herunder DA imod. Vi arbejder nu hen imod at få sikret i EU-reglerne, at en koncernfælles whistleblowerordning, der ellers lever op til samtlige krav i lovforslaget, er tilstrækkelig. Dette sikres også i den nye danske whistleblowerlov, som vedtages i juni 2021, og som implementerer EU-direktivet. Nu skal der sikres opbakning til den danske løsning i EU-systemet og i de andre EU-lande, der også skal gennemføre direktivet i deres lovgivning senest i december 2021.
Erfaringsmæssigt er det sikrest, at ordningen ligger hos moderselskabet
Mange danske og udenlandske virksomheder har allerede etableret velfungerende whistleblowerordninger for hele koncernen, herunder virksomhedens datterselskaber. Erfaringsmæssigt er det sikrest, at ordningen ligger hos moderselskabet og ikke ude i datterselskaberne for at sørge for, at anmeldelserne bliver håndteret korrekt og whistlebloweren beskyttet bedst muligt.
EU’s krav om en whistleblowerordning kommer oven på en længere række skandaler, hvor EU-lovgivningen er blevet overtrådt gennem svindel og hvidvask.
Med undtagelse af kravet om whistleblowerordning for datterselskaber ser DA generelt gode takter i ordningen, og potentialet er stort:
For det første vil det bidrage til at beskytte whistleblowerne. Med sikre kanaler til indberetning af ulovligheder, kan whistleblowere i højere grad regne med beskyttelse, når de indrapporterer lovovertrædelser.
Og det vil resultere i, at flere ulovligheder kommer frem i lyset og sikre, at lovgivningen bliver håndhævet på tværs af EU-landene.