Løn og ansættelse
FH, DA og F&P: Drop nye regler, der afskærer dygtige folk fra bestyrelserne
24. marts 2021
Debatindlæg
Politikere og myndigheder opfordres til at undlade at indføre nye regler, som udelukker kandidater fra bestyrelseslokalerne og svækker mangfoldigheden i ledelserne.
Af Jacob Holbraad, adm. direktør Dansk Arbejdsgiverforening, Lizette Risgaard, formand Fagbevægelsens Hovedorganisation og Kent Damsgaard, adm.direktør, Forsikring & Pension.
Erhvervsministeriet nedsatte i efteråret 2019 et udvalg, der skulle komme med forslag til, hvordan man kan sikre, at ledelsen i en finansiel virksomhed lever op til sit ansvar. Baggrunden var en række banksager ved domstolene i kølvandet på finanskrisen, hvor der var politisk forundring over det lave strafniveau.
Lad det være sagt med det samme: En virksomheds ledelse og dermed hvert eneste medlem af dens bestyrelse har en åbenlys forpligtelse til at leve op til det store ansvar, som man påtager sig. Med finanskrisen så vi – også i Danmark – eksempler på, at det desværre ikke var tilfældet. Derfor støtter vi helhjertet ønsket om at bekæmpe kriminalitet og uforsvarlige ledelser - også i den finansielle sektor, som spiller en central rolle i det danske samfund.
Men på vegne af arbejdstagere, arbejdsgivere og forsikrings- og pensionsbranchen er vi bekymrede over, at nogle af forslagene fra udvalget kan få store negative konsekvenser for eksempelvis vores mange arbejdsmarkedspensionsordninger, der er etableret af arbejdsmarkedets parter og forvalter de danske lønmodtageres pensioner.
Det er i hele samfundets interesse, at vi har dygtige – og mangfoldige - ledelsesprofiler, som bestrider ledelsesposterne i finanssektoren. Men de foreslåede regler kan gøre det sværere at kvalificere sig til en post som bestyrelsesmedlem og bestyrelsesformand i f.eks. en pensionsordning. Det gælder også for de mange repræsentanter i arbejdsmarkedspensionsselskaber, som er baseret på den danske aftalemodel, og hvor der er brug for at kunne have en bestyrelsessammensætning, som repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen.
Hvis potentielle bestyrelsesmedlemmer og -formænd valgt af pensionsselskabernes aktionærer og medlemmer fremover skal mødes med krav til ledelseserfaring fra den finansielle sektor og særlig indsigt i finansielle forhold – såvel som nye trusler om bøder og fængselsstraf, risikerer vi, at bestyrelserne bliver mindre mangfoldige og repræsentative for selskabets medlemmer. Man skal også være opmærksom på, at der er stor forskel på de opgaver, som bestyrelsesmedlemmer har i de forskellige typer af finansielle virksomheder. Et konkret eksempel på forskel i risikoprofil er hvidvaskområdet, hvor pensionsselskaber har en meget lav risikoprofil.
Efter finanskrisen er reglerne for den finansielle sektor allerede blevet strammet markant op, og den finansielle sektor er i dag en af de mest regeltunge brancher. Et bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed skal f.eks. godkendes i Finanstilsynet og gennemføre en særlig bestyrelses-uddannelse, hvilket ikke er et krav i andre brancher. Desuden har der siden finanskrisen også været stort fokus fra bestyrelsernes side på at skærpe interne regler for at forhindre svig og ulovligheder.
Der er altså allerede taget betydeligt skridt til at sikre, at bestyrelserne og hvert eneste bestyrelsesmedlem lever op til det store ansvar, som det er at være del af ledelsen i den finansielle sektor. Det er vigtigt, at vi ikke nu tager skridt, som risikerer at svække den mangfoldighed, som er en afgørende styrke i ledelsen af vores arbejdsmarkedspensionsselskaber.
Vores klare opfordring til politikere og myndighederne er derfor: Lad være med at indføre nye regler, som udelukker dygtige kandidater fra bestyrelseslokalerne og svækker den mangfoldighed, vi har i mange ledelser i dag i kraft af vores danske model.