Løn og ansættelse

Med den nye lov om whistleblowerordning har både politikere, virksomheder og erhvervsorganisationer fået lektier for

Artikel

Den nye danske whistleblowerlov er blevet vedtaget. Med den starter arbejdet for at sikre, at whistlebloweordningerne fortsat kan ligge i moderselskabet og ikke i datterselskabet.

Den nye danske whistleblowerlov er blevet vedtaget den 24. juni 2021 og skal nu implementere EU-direktivet. EU-Kommissionen har udlagt direktivet således, at alle virksomheder med mere end 250 ansatte skal have en selvstændig whistleblowerordning. Det er DA imod, da erfaringen viser, at en sådan ordning ligger bedst centralt hos fx et moderselskab. Hos moderselskabet bliver anmeldelserne håndteret korrekt, og whistlebloweren bliver beskyttet bedst muligt. Sådan er det i de fleste store koncerner i dag.

Ansættelsesretschef i DA, Flemming Dreesen siger:

- Det er positivt, at den danske whistleblowerlov er faldet på plads. Nu har både Folketinget, de danske virksomheder og erhvervsorganisationerne fået lektier for i forhold til at sikre den danske foregangsløsning i hele EU.

Så selvom den danske lov er blevet vedtaget, er det først nu, at arbejdet rigtigt begynder. Der skal skabes opbakning i EU-systemet og i de andre lande, der skal implementere EU-direktivet i forhold til at få sikret, at en whistleblowerordning fortsat skal ligge i moderselskabet.

EU-direktivet skal gennemføres inden udgangen af 2021.

Læs mere om

LØN OG ANSÆTTELSE