Løn og ansættelse
Høje lønstigninger svækker den danske konkurrenceevne
6. september 2022
DA Analyse
Den danske lønudvikling løber fra lønudviklingen i Tyskland, som er det største danske eksportmarked. Det lægger pres på konkurrenceevnen i en tid, hvor der i forvejen er risiko for, at EU er der på vej ind i en periode med økonomisk tilbagegang. Lønstigningstakten på det danske arbejdsmarked har generelt ligget over udviklingen blandt Danmarks handelspartnere i de seneste år. Således er den danske lønkonkurrenceevne blevet svækket siden midten af 2019.
Danmark taber lønkonkurrenceevne i forhold til Tyskland
Nye tal fra DA’s internationale lønstatistik viser, at lønnen steg med 3,2 pct. i de danske fremstillingsvirksomheder i 2. kvartal 2022, hvorimod den tyske lønstigningstakt var på blot 1,0 pct. jf. figur 1.
Danmark har haft en væsentlig højere lønudvikling end Tyskland siden 1. kvartal 2019. Den høje lønstigningstakt i Danmark svækker de danske virksomheders konkurrenceevne i forhold til Tyskland. Tyskland er Danmarks største handelspartner. Derfor er den danske lønkonkurrenceevne i forhold til Tyskland vigtig for dansk økonomi.
I Sverige og Norge, som også er vigtige samhandelslande for Danmark, vokser lønnen inden for fremstilling med 2,7 pct. i begge lande og ligger dermed også under udviklingen i Danmark.
Den danske lønkonkurrenceevne er faldende
Ser man på de øvrige brancher og et bredere udsnit af Danmarks handelspartnere, viser DA’s lønkonkurrencemål, at den danske lønkonkurrenceevne er blevet svækket siden 1. kvartal 2019 jf. figur 2. DA’s lønkonkurrencemål tager udgangspunkt i lønudviklingen i samtlige hovedbrancher og sammenvejer udviklingen i brancherne ud fra, hvor stor en del af produktionen, der går til eksport. Fremstilling indgår derfor med en større vægt end brancher, som er mindre eksportorientere, for eksempel bygge og anlæg.
På trods af at lønstigningerne også har været tiltagende på de danske eksportmarkeder i 2. kvartal 2022, er lønkonkurrenceevnen fortsat faldende, fordi den danske lønstigningstakt stadig overstiger udlandets. Det svækker den samlede konkurrenceevne, da danske virksomheder får sværere ved at holde et konkurrencedygtigt prisniveau sammenlignet med udenlandske virksomheder. Det risikerer at svække eksporten i en tid, hvor der i forvejen er risiko for, at EU er på vej ind i en periode med økonomiske tilbagegang.
Sådan har vi gjort
DA’s lønkonkurrenceevnemål er udregnet på baggrund af stigningstakter for fortjenesten for Danmark og udlandet fra DA’s internationale lønstatistik. Der tages udgangspunkt i lønudviklingen i de hovedbrancher, som er dækket af DA’s internationale lønstatistik; fremstilling, bygge og anlæg, handel og transport
Ved brug af Nationalregnskabets input-output tabeller beregnes eksportandelen i hver af de fire hovedbrancher. Ud fra eksportvægtene og branchens størrelse på DA-området beregnes vægte, som bruges til at beregne en sammenvejet lønudvikling for lønudviklingen. Disse vægte kobles også på lønudviklingen for udlandet, således udviklingen i ind- og udland er sammenlignelige i figur 1.
DA’s lønkonkurrenceevnemål er udviklet som et supplement til de øvrige mål for lønkonkurrenceevnen, se for eksempel Statistikudvalgets Statusrapport 2021. DA’s lønkonkurrenceevnemål opgøres på kvartaler og giver et aktuelt billede af udviklingen i lønkonkurrenceevnen, mens de øvrige mål kun opgøres på årsbasis med en vis forsinkelse.