Løn og ansættelse
Lønforhandlinger i den offentlige sektor trænger til modernisering
13. juni 2023
Pressemeddelelse
Resultaterne fra lønstrukturkomitéen tegner helt samme billede som den tidligere lønkommission fra 2010: Den offentlige lønstruktur afspejler længden på uddannelsen og de valg, som parterne har kunnet blive enige om i de løbende forhandlinger. Der er derfor behov for en markant modernisering af den offentlige lønforhandlingsmodel, hvis man i højere grad vil kunne tilgodese særlige grupper og nøglemedarbejdere.
Lønstrukturkomitéen har gjort et godt stykke arbejde, som giver et fornuftigt og vidensbaseret grundlag for diskussionen om lønstrukturer og lønudvikling i den offentlige sektor. Konklusionerne er som forventet stort set de samme, som den tidligere lønkommission kom med i 2010. Nemlig, at lønningerne i den offentlige sektor i høj grad afspejler længden på de enkelte faggruppers uddannelse og de valg, prioriteter og kompromisser, som parterne har kunnet blive enige om i de løbende forhandlinger gennem årene.
Derfor håber DA’s administrerende direktør, Jacob Holbraad, at nogle af de mest sejlivede myter om den offentlige løndannelse nu endeligt kan aflives. Og at vi i stedet kan få en konstruktiv diskussion om, hvordan vi markant kan modernisere modellen for lønforhandlinger i den offentlige sektor på baggrund af de 15 , som lønstrukturkomitéen kommer med.
- Lønstrukturkomitéen kommer med flere gode , som vi bakker fuldt ud op om i DA. Der er ikke mindst behov for at kunne give mere fleksible og differentierede lønninger, så løn i højere grad kan målrettes til at tiltrække de faggrupper og nøglepersoner, som de offentlige arbejdsgivere har størst behov for, siger Jacob Holbraad.
Lønstrukturkomitéens rapport viser, at lønudviklingen i den offentlige og private sektor følges ad og har gjort det i en meget lang årrække. Det er den konkurrenceudsatte del af den private sektor, som sætter rammerne for lønudviklingen i resten af den private sektor – og derefter i den offentlige sektor via den såkaldte reguleringsordning.
- Det er helt afgørende for danske virksomheders konkurrenceevne og samfundsøkonomien, at vi holder fast i den model, og at den offentlige sektor aldrig bliver lønførende. Men det vil være fornuftigt med en mere fleksibel udmøntning af reguleringsordningen, hvor de enkelte sektorer og faggrupper i den offentlige sektor ikke nødvendigvis reguleres ens, men alt efter hvor der er størst behov, siger Jacob Holbraad.
Han slår fast, at der er behov for at modernisere det offentlige lønforhandlingssystem på en måde, så der kan differentieres langt mere mellem de enkelte sektorer og faggrupper inden for den samme overordnede ramme. Det er uholdbart, at der i stedet igen og igen bliver rejst krav om, at politikerne tilfører ekstraordinære midler til enkelte faggrupper.
- Hvis der er behov for at give bestemte grupper et højere lønløft, skal det kunne rummes inden for den samlede ramme. Derfor bør de centrale overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor også i højere grad samtænkes mellem staten, regionerne og kommunerne, og man kunne med fordel lade sig inspirere af afstemningsreglerne i den private sektor. Det vil mindske risikoen for konflikt på enkeltområder.
Fem centrale konklusioner fra lønstrukturkomitéen
- Lønudviklingen i den offentlige og private sektor har fulgtes tæt ad gennem årtier, så offentligt ansatte har som helhed fået samme lønfremgang som i det private. Den konkurrenceudsatte del af den private sektor har historisk set sat lønstigningstakten for de øvrige dele af arbejdsmarkedet.
- Lønningerne i den offentlige sektor afspejler først og fremmest forskelle i uddannelsesniveau. Faggrupperne med de højeste lønninger har typisk en lang uddannelse, mens faggrupperne med de laveste gennemsnitslønninger primært består af ufaglærte eller kortere uddannede. Lønspredningen er lille – og mindre end i den private sektor.
- I den offentlige sektor er der en høj grad af centralisering af løndannelsen, og parterne har typisk udmøntet samme procentregulering til samtlige medarbejdere. Lokale aftaler om løn tegner sig kun for cirka 10 procent af den samlede løn.
- De offentlige lønstrukturer afspejler de valg, prioriteringer og kompromisser, som parterne er enedes om gennem mange års forhandlinger.
- Der kan ikke peges på ét enkeltstående nedslagspunkt som bestemmende for de nuværende lønstrukturer, og de kan ikke siges at være politisk fastsatte. Heller ikke som følge af forskellige tjenestemandsreformer, som det til tider har været hævdet.