Løn og ansættelse
Danskerne får flere penge til at købe ind i 2026
28. december 2025
Debatindlæg
Af Jacob Holbraad, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening
1. januar vågner mange danskere nok op med lidt tungere hoveder og mere trætte ben end normalt. Men de kan trøste sig ved udsigten til, at de får flere penge til rådighed i det kommende år på grund af de politiske initiativer, der træder i kraft efter nytår.
Høje priser i supermarkedet på blandt andet oksekød, chokolade og kaffe har fået stor politisk bevågenhed i den senere tid. Det er der gode grunde til, for hver gang danskerne handler, bliver de mødt af prisskilte med højere priser, end de ellers har været vant til.
Og derfor fylder fødevarepriserne også meget i danskernes bevidsthed, når de skal vurdere, hvordan det står til med deres privatøkonomi. Heldigvis har langt de fleste danskere en fin økonomi på trods af højere fødevarepriser. Man skal nemlig huske på, at indkøb af føde- og drikkevarer kun udgør omkring en 10. del af en gennemsnitlig husholdnings forbrug.
Konkret er prisen på fødevarer steget med 30 procent siden 2019. Det er meget. Den gode nyhed er imidlertid, at når vi ser på udviklingen i forbrugerpriserne, hvor man ser på vores samlede forbrug - herunder fødevarer, andre varer, husleje, energi, transport mv. i alt - så er stigningen kun på 18 procent. Det skyldes, at prisen på andre varer ikke er steget på samme måde som fødevarepriserne. Så selv om bøfferne er blevet dyrere, så er det blevet modsvaret af lavere priser på for eksempel biler, tøj og elektronik.
Samtidig er lønningerne siden 2019 faktisk steget med 23 procent og har overhalet den samlede udvikling i forbrugerpriserne. Det betyder, at lønmodtagerne i dag samlet set kan købe mere for deres lønindkomst, end de kunne i 2019.
Oveni lønudviklingen kommer så de tiltag, som regeringen har gennemført. De betyder, at mange danskere vil få flere penge mellem hænderne, når 20025 bliver til 2026. Med finansloven for 2026 bliver elafgiften reduceret til EU’s minimumssats. Derudover bliver en række afgifter på blandt andet kaffe, chokolade og sukkervarer afskaffet, og forældrebetalingen i vuggestuer og børnehaver bliver nedsat. Hertil kommer tidligere gennemførte tiltag som en skattereform med et forhøjet beskæftigelsesfradrag samt en forhøjet ældrecheck, som begge er med til at give øgede forbrugsmuligheder for lønmodtagere og pensionister.
Alt i alt giver tiltagene mere luft i husholdningsbudgettet – også på tværs af forskellige familietyper. For eksempel får en typisk arbejderfamilie med to børn i hus en besparelse på cirka 15.000 kroner i 2026 med regeringens forskellige tiltag. En enlig pensionist får en besparelse på cirka 5.000 kroner.
Danskere uden for arbejdsmarkedet har oplevet en mindre fremgang i deres købekraft end danskere i beskæftigelse. Det skyldes, at overførselsindkomsterne reguleres med lønudviklingen i Danmark, men med en forsinkelse. Det positive er, at i det nye år, der venter lige rundt om hjørnet, kommer der en stor forøgelse af overførselsindkomsterne. Til glæde for fx folkepensionisterne.
Særligt den lavere elafgift er målrettet danskerne med de laveste indkomster, som er hårdest ramt af de højere fødevarepriser. Det skyldes, at husholdninger med lave indkomster bruger en høj andel af deres indkomst på fødevarer samtidig med, at en høj andel af deres forbrug går til køb af energi. De opnår derfor den relativt største økonomiske gevinst ved den lavere elafgift.
Der er med andre ord mange nuancer, som ikke kommer frem i den aktuelle politiske debat omkring de højere fødevarepriser. Samtidig får danskerne en yderligere økonomisk håndsrækning efter nytår, som særligt favoriserer danskerne med de laveste indkomster.
Indlæg bragt i Avisen Danmark d. 28. december 2025.