Overenskomst og arbejdsret

DA STØTTER FORSLAG OM NYE CORONATEST-REGLER FOR ANSATTE

Pressemeddelelse

Dansk Arbejdsgiverforening støtter regeringens lovforslag, som betyder, at virksomheder får mulighed for at kræve coronatest af medarbejdere og få indsigt i resultaterne.

Test og indsigt i testresultater er vigtigt for, at virksomhederne kan bidrage til at bremse smitten. Vigtigheden af at have gode testmuligheder understreges af coronaudbruddet i Nordjylland, som kan få store konsekvenser for berørte virksomheder og dansk eksport.

Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad siger:

- Vi har allerede set, at udbruddet af coronavirus i Nordjylland har fået negative konsekvenser for virksomheder, som sælger til udlandet. Flere kræver at danske virksomheder skal kunne dokumentere, at deres varer er produceret i et corona-frit miljø for at kunne eksportere. I andre situationer kan test af medarbejdere være med til at bremse smittespredning, forebygge lukning af virksomheder eller afdelinger og gøre det muligt at åbne hurtigere. I alle disse tilfælde kan lovforslaget være en stor hjælp for virksomhederne til at sikre en coronafri produktion og bremse udbruddet af coronasmitte, siger Jacob Holbraad.

Læs mere om

OVERENSKOMST OG ARBEJDSRET