Overenskomst og arbejdsret
DA står vagt om den danske model
3. september 2022
Debatindlæg
Af Jacob Holbraad, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
FOA-formand Mona Striib (MS) kritiserede i Jyllands-Posten den 29. august DA for vores skarpe reaktion på statsministerens melding om, at lønniveauet for de offentligt ansatte bør være en del af den politiske diskussion. MS kalder det blandt andet useriøst, at DA sidder med i lønstrukturkomitéen og ”samtidig løber forud med egne konklusioner”. Men DA har slet ikke udtalt sig om komitéens igangværende arbejde. Tværtimod kan den kritik rettes mod statsministeren, som pludselig udtaler sig om lønnen for de offentligt ansatte, inden den komité, hun selv har nedsat, har færdiggjort dens arbejde.
I DA forfægter vi det helt grundlæggende princip, at aftaler om medarbejdernes lønniveau hører hjemme på forhandlingsbordet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Det er selve essensen i den danske model, som er hemmeligheden bag et meget velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked – og en væsentlig del af forklaringen på, at danske virksomheder klarer sig stærkt i den internationale konkurrence. Og det er derfor, at vi råber højt, når danske politikere – og i dette tilfælde endda statsministeren – kommer med meldinger, som anfægter det princip.
Det er rigtigt, at en repræsentant fra regeringen i sin rolle som arbejdsgiver formelt kan sidde med ved forhandlingsbordet, når der er overenskomstforhandlinger i staten. Men Christiansborg og folketingspolitikerne har ingen part i overenskomstforhandlingerne, og derfor er det vigtigt, at rollerne bliver holdt adskilt. For hvem vil fremover tage overenskomstforhandlinger seriøst og stemme for ansvarlige forlig, hvis man har muligheden for at få flere penge ved at henvende sig til politikerne på Christiansborg? Det kan blive ren gift for den danske model.
MS kritiserer også, at DA tillader sig at have holdninger til lønudviklingen i den offentlige sektor. Men det er helt naturligt og legitimt, at de private arbejdsgivere har en holdning til, hvor meget lønnen stiger i det offentlige. Høje lønstigninger i den offentlige sektor vil nemlig uundgåeligt smitte af på de private virksomheder. Og det bør altid være den private konkurrenceudsatte sektor, der sætter lønniveauet på arbejdsmarkedet for at sikre, at virksomhedernes konkurrenceevne ikke sættes over styr – til skade for os alle. For hvis de private virksomheder ikke kan klare sig i den internationale konkurrence, rammer det også det grundlæggende fundament for, at vi har råd til en god offentlig sektor. Den kan jo kun finansieres ved, at de private virksomheder tjener penge og har ansatte, som betaler skat.
Bragt i Jyllands-Posten den 3. september 2022.