Overenskomst og arbejdsret
Krifa-kritik af lovforslag rammer ved siden af
20. april 2023
Debatindlæg
Lovforslaget om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår er på ingen måde på kant med foreningsfriheden. Og det er i øvrigt en fornuftig implementering af EU-direktivet, som regeringen fortjener ros for.
- Af Steen Müntzberg, vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening.
Krifa-direktør Preben R. Jørgensen skyder med de helt store kanoner i sit indlæg i Altinget 19. april, hvor han retter skarp kritik mod regeringens lovforslag om "ansættelsesbeviser og visse ansættelsesvilkår".
Han mener sågar, at det vil betyde et hårdt slag mod danskernes grundlovssikrede frie foreningsvalg.
Preben R. Jørgensen kan heller ikke forstå, hvorfor han ikke hører det "sædvanlige brok" fra FH og DA i forbindelse med lovforslaget.
Først og fremmest kan jeg ikke følge, at DA har for vane at brokke sig. Det er rigtigt, at vi som udgangspunkt føler meget stærkt for, at parterne på det danske arbejdsmarked har så meget selvbestemmelse om rammer og vilkår på arbejdsmarkedet som overhovedet muligt.
Derfor var vi også kritiske over for direktivforslaget, da det blev fremlagt af EU-Kommissionen. Men vi har sammen med FH spillet konstruktivt ind i forbindelse med udformning af lovgivning, som gennemfører det vedtagne direktiv, ganske som vi plejer ved gennemførelse af EU-direktiver.
Kritikken skyder forbi målet
Jeg mener også, at Preben R. Jørgensens kanoner rammer helt forbi i kritikken af lovforslagets undtagelsesbestemmelse.
Her gøres det klart, at lovens mindsterettigheder kan fraviges ved kollektiv overenskomst, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter. Det er et kendt og ofte anvendt begreb, når det kommer til at implementere EU-regler. Og det giver jo helt enkelt mening, at der er behov for at præcisere, under hvilke betingelser udvalgte lovbestemmelser kan fraviges.
Formålet er netop at sikre et balanceret styrkeforhold mellem de to parter, som indgår den aftale, der giver ret til at fravige loven. Det giver god mening, at lovgiver stiller krav til, hvem der kan fravige loven.
Lovforslaget ændrer desuden ikke det fjerneste på Krifas eller andre organisationers ret til at indgå kollektive overenskomster. Og lovforslaget piller heller ikke på nogen måde ved Krifa eller andre foreningers ret til at virke i Danmark – eller alle lønmodtagere og virksomheders ret til at være medlem af den forening, de måtte have lyst til.
Preben R. Jørgensen og andre kan være helt rolige – lovforslaget er på ingen måde på kant med grundlovens ret til foreningsfrihed. Og det er i øvrigt en fornuftig implementering af EU-direktivet, som regeringen fortjener ros for.
Debatindlæg bragt i Altinget den 20. april 2023.