Uddannelse og kompetencer
International ros til de nationale test
3. november 2011
Artikel
En af verdens førende forskere, når det gælder test og evaluering af børns kundskaber, kalder den danske folkeskoles nationale test for nr. 1 i verden.
Debatten om, hvorvidt folkeskolens nationale test skal offentliggøres, har fuldstændigt overskygget det faktum, at Danmark har skabt et af verdens bedste systemer til at teste elever. Det mener i hvert fald Eunice Jang fra Torontos Universitet Canada. Eunice Jang forsker i testsystemer og har undersøgt det danske testsystem for skolebørn, kaldet Nationale Test.
”Som standarden for testsystemer er i dag, så er det danske system nok nr. 1 i verden,” siger hun.
Hun var efter eget udsagn meget imponeret og fascineret af, hvad det danske system var i stand til.
”Der er virkelig blevet tænkt over tingene, og den pædagogiske værdi ved systemet er meget høj. Læreren kan allerede efter få dage få resultaterne, og kan med det samme arbejde videre med eleven. Andre steder i verden kan der gå måneder, før resultatet foreligger, og så er eleven måske rykket videre i næste klasse,” siger hun.
Hun blev også begejstret for systemets såkaldte adaptive opbygning, hvor en tilbagestående elev i løbet af testen får andre spørgsmål end en elev, der er langt fremme.
”Det er rigtigt smart. Det er penge og indsats, men også det høje danske teknologiske niveau med internet forbindelse og mange pc’er i skolerne, der har gjort det muligt,” siger hun.
Hun mener, at det er ærgerligt, at hele debatten om, hvorvidt de nationale test skulle offentliggøres, har overskygget de store fordele, systemet giver.
”Diskussionen om offentliggørelse skabte en frygt, som ikke burde have været der. Lærerne er naturligvis den vigtigste faktor, når sådan et testsystem skal lykkes, og det giver unødige spændinger, hvis der opstår tvivl om, hvad hensigten med systemet er. Jeg er overbevist om, at havde man ventet måske et år med at tage debatten om offentliggørelse, så havde debatten kørt helt anderledes. Lærerne skal først blive fortrolige med systemet og lære alle fordelene og åbne øjnene for, hvordan systemet styrker deres evne og mulighed for at undervise,” siger hun og uddyber:
”Lærere er nogle gange lidt gammel dags, og de er ikke vant til, at der er nogen, der overvåger deres undervisning. Og de nationale test er jo en slags overvågning, fordi de tester, hvad eleverne har lært. Derfor er der fra lærerside modvilje og tvivl, når man indfører sådan et system.”
Systemet dækker dog ikke alt
Hun vil ikke forholde sig til, om offentlig gørelse er en fordel.
”Det afhænger af, hvordan man vil gøre det. Vil man udlevere de rå data, vil man korrigere for, at nogle skoler har bedre elever end andre, vil man fokusere på ændringer fra ét år til et andet? Afhængigt af forholdene vil det nogle gange være en fordel, andre gange ikke,” siger hun.
Hun mener, at systemet af fantastisk, som det er i dag, men at man med fordel kunne prøve at inkludere andre teststør relser end de multiple choice, som findes i dag.
”Elevernes evner til refleksion og kritisk tænkning fanger systemet ikke i dag. Det kunne man arbejde med,” siger hun.
Jørgen Søndergaard, direktør på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, er formand for Skolerådet. Han mener også, at vi står med et godt test-system, og at vejen frem nu er at udbrede kendskabet til det.
”Man kan stadig finde divergerende holdninger til systemet blandt lærerne. Vi kan se, at en del skoler melder tilbage, at de er glade for det, mens andre mener, det er en sur pligt at bruge. Vi skal nu udbrede de gode historier om, hvordan testsystemet kan bidrage positivt til undervisningen,” siger han.