Uddannelse og kompetencer
Danske virksomheder efteruddanner for 15 mia. kr. om året
18. marts 2019
DA Analyse
Efter- og videreuddannelser fylder meget på de danske virksomheder. I den private sektor blev der i 2017 alt i alt brugt 15 mia. på at styrke medarbejdernes kompetencer. Til sammenligning brugte staten blot 0,7 mia. kr. til finansiering af arbejdsmarkedsuddannelser (AMU).
Efteruddannelse, videreuddannelse og voksenuddannelse. Kært barn har mange navne, men i bund og grund handler det om det samme: At opdatere eller videreudvikle danskernes kompetencer gennem hele arbejdslivet.
Og det er noget, der fylder meget på de danske virksomheder. Det skønnes, at private virksomheder i 2017 alt i alt brugte i omegnen af 15 mia. kr. på efter- og videreuddannelse af deres medarbejdere. Tallet dækker over 6 mia. til de direkte kursusudgifter og 9 mia. til lønomkostningerne. Heraf gik 4 mia. til aflønning under eksterne kurser og 5 mia. til aflønning under interne kurser.
Efter- og videreuddannelse for 15 mia. kr.
Omkostningerne er estimeret på baggrund af spørgsmål fra Voxmeters spørgeskemaundersøgelse om kursusmarkedet. Her spørges ca. 600 private virksomheder ind til, hvor mange dage forskellige medarbejdergrupper har deltaget i hhv. intern og ekstern efter- og videreuddannelse i løbet af det seneste år. Idet der er tale om en stikprøve, er der i sagens natur usikkerhed knyttet til beregningen.
Danmark blandt de bedste i EU
De høje udgifter til efter- og videreuddannelse på de danske virksomheder skinner også igennem, når vi sammenligner os med de øvrige lande i EU. Mere end hver fjerde beskæftigede dansker i aldersgruppen 25-64 år har deltaget i uddannelse eller træning inden for de seneste fire uger.
Det placerer Danmark på en tredjeplads i europæisk sammenhæng – kun overgået af Sverige og Finland. Andelen af danskere, der har modtaget uddannelse eller træning, er mere end dobbelt så stor som EU-gennemsnittet på 11 pct.
Livslang læring i top
AMU udgør kun en brøkdel
Virksomhederne bruger betydelige beløb på efter- og videreuddannelse af danskerne. En mindre del af dette er knyttet til AMU i form af deltagerbetaling samt løn eller godtgørelse under AMU-kurser.
I den offentlige debat bruges aktiviteten på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) ofte som et parameter for, hvor meget der efteruddannes på det danske arbejdsmarked. I 2017 udgjorde Undervisningsministeriets udgifter til AMU-kurser til de beskæftigede imidlertid blot 0,7 mia. kr. – altså en brøkdel af virksomhedernes samlede udgifter til efter- og videreuddannelse.
Blandt de beskæftigede, der modtog AMU-kurser i 2017, var godt 72 pct. privatansatte.
Ud over statens direkte udgifter, skal virksomhedernes lønomkostninger til AMU-kurser naturligvis tages i betragtning. Det vil dog ikke ændre på, at AMU-kurser kun udgør et lille hjørne af den samlede mængde af efter- og videreuddannelse på det private arbejdsmarked.
AMU udgør en lille del af efter- og videreuddannelsen
Selvom AMU kun udgør et hjørne af den samlede efter- og videreuddannelse på det danske arbejdsmarked, så ændrer det ikke ved, at AMU alligevel spiller en central rolle for kompetenceudviklingen i mange brancher. Uden AMU-systemet ville medarbejdernes adgang til efteruddannelse blive markant reduceret.
Sådan har vi gjort
Beregningerne bygger på Voxmeters spørgeskemaundersøgelse om kursusmarkedet og Voxmeters metode for opregning af populationen. De har spurgt ca. 600 virksomheder i den private sektor. Virksomhederne bliver spurgt om, hvor mange dage i løbet af det seneste år, hver af deres medarbejdergrupper har deltaget i hhv. intern og ekstern VEU. Se definitionen for medarbejdergrupper nedenfor. Det er på baggrund af disse besvarelser og medarbejdergrupperingerne, at lønudgifterne er estimeret. Selve kursusudgifterne er beregnet af Voxmeter og fremgår af rapporten ”Det danske kursusmarked 2018”.
Lønudgifterne er beregnet som dagslønnen for hver medarbejdergruppe ganget med det antal dage, hver medarbejdergruppe har brugt på VEU. Lønsummen for de fem medarbejdergruppe summeres til en samlet lønsum for hver virksomhed. Til at beregne dagslønnen er der brugt tal fra DA’s lønstatistik, som antages at være repræsentativ for hele den private sektor. Timelønnen er beregnet som medarbejderomkostninger pr. time ekskl. genetillæg baseret på DA’s lønstatistik ganget med 7,4 timer.
Virksomhederne i stikprøven har også tilkendegivet, hvor stor en andel af VEU-forbruget, der har ligget uden for arbejdstid. VEU-andelen, som er foregået uden for arbejdstid, er fratrukket lønsummen.
Herefter findes den gennemsnitlige lønudgift pr. medarbejder forbundet med VEU-forbruget for hele hovedbranchen. Den gennemsnitlige lønsum opskaleres med antallet af medarbejdere i samme hovedbranche i den private sektor. Se definitionen for hovedbranchegruppering nedenfor.
Beregningen forudsætter, at Voxmeters stikprøve er repræsentativ for virksomhederne i den private sektor på tværs af størrelser inden for hver branche. Voxmeter grupperer i deres undersøgelse virksomhederne efter størrelse i forholdsvis overordnede grupper (jf. afsnittet om medarbejdergrupper og virksomhedsstørrelser). Der er størst usikkerhed knyttet til gruppen af virksomheder med 500 eller flere medarbejdere. Dels fordi der er størst variation i antallet af medarbejdere, og dermed i forbruget af VEU, og dels fordi stikprøven for virksomheder med 500 eller flere medarbejdere er relativt lille inden for samtlige brancher. Derfor opskaleres den gennemsnitlige lønsum med antallet af medarbejdere i branchen.
Den samlede population for det private arbejdsmarked er fundet ved hjælp af RAS 2016. Der er 1.934.149 beskæftigede i den private sektor.
Da der ikke var en stikprøve tilgængelig for virksomheder med 500+ medarbejdere i hovedbranche 4, er virksomhedens lønsum baseret på det dobbelte af virksomhederne i samme branche i størrelsesordenen 250-499 medarbejdere.
Medarbejdergrupper
Medarbejdergrupperne er i lønstatistikken opgjort på følgende måde:
Topledelse: Ledere inden for hovedarbejdsfunktion 1.
Ledende funktionærer: Ledere og mellemledere, som er funktionærer og som ikke findes i hovedarbejdsfunktion 1.
Funktionærer i øvrigt: Øvrige funktionærer uden ledelsesfunktion og som ikke findes i hovedarbejdsfunktion 1.
Faglærte: Arbejdere og funktionærlignende arbejdere inden for hovedarbejdsfunktion 7.
Ufaglærte: Arbejdere og funktionærlignende arbejdere inden for hovedarbejdsfunktion 8 og 9.
Virksomhederne er opdelt efter antal medarbejdere i følgende grupperinger:
- 1-4 medarbejdere
- 5-9 medarbejdere
- 10-19 medarbejdere
- 20-49 medarbejdere
- 50-99 medarbejdere
- 100-249 medarbejdere
- 250-499 medarbejdere
- 500+ medarbejdere
Hovedbranchegruppering
Voxmeter har opdelt virksomhederne indenfor 5 hovedgrupper baseret på Danmarks Statistiks DB07 branchegruppering. Vi antager dermed, at stikprøven er repræsentativ for alle virksomheder på tværs af hovedbranchen med hensyn til kursusbrug.
Hovedbranche 1 indeholder:
- Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
- Råstofindvinding
- Fremstillingsvirksomhed
- El-, gas- og fjernvarmeforsyning
- Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand
Hovedbranche 2 indeholder:
- Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed
- Information og kommunikation
- Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring
- Fast ejendom
- Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser
- Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester
- Kultur, forlystelser og sport
- Øvrige: Offentlig forvaltning, Undervisning, Sundhedsvæsen, Andre serviceydelser, Private husholdninger, Ekstraterritoriale organisationer og uoplyste brancher
Hovedbranche 3 indeholder:
- Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og motorcykler
Hovedbranche 4 indeholder:
- Bygge- og anlægsvirksomhed
Hovedbranche 5 indeholder:
- Transport og godshåndtering