Uddannelse og kompetencer
Hovedstaden halter fortsat efter resten af landet i uddannelsen af faglærte
1. maj 2019
DA Analyse
Der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at få de unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Specielt hovedstaden halter bagefter. Samtidig er der et stort potentiale, hvis søgetallet løftes i flere kommuner.
Lidt mere end hver femte – eller 20,1 pct. – af de unge søgte i 2019 ind på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Det er en stigning på 0,7 pct.-point ift. 2018. Dermed går udviklingen den rigtige vej, men der er stadig lang vej til den politiske målsætning om, at 25 pct. skal søge ind på en erhvervsskole i 2020 – og at tallet skal være 30 pct. i 2025.
Der er stor variation i søgetallene. I flere kommuner er tallet over 30 pct., imens det i andre er helt nede på fire pct. I de store byer er tallet generelt under gennemsnittet. Det er særligt hovedstadsområdet, der trækker feltet ned.
For eksempel ligger kommunerne Morsø (33,3 pct.), Stevns (32,4 pct.) og Vejen (32,4 pct.) allerede over den nationale målsætning for både 2020 og 2025. Derimod ligger kommuner som Gentofte (3,9 pct.), Rudersdal (4,5 pct.) og Hørsholm (6,0 pct.) langt under.
Blandt de 10 kommuner med de laveste søgetal ligger 9 af kommunerne i Region Hovedstaden. Også i Købehavns kommune er der lang vej endnu. Med 12,8 procent er man kun lige over halvvejs i mål med 2020 målsætningen.
Kommuner, der lå i toppen i 2018, oplever en tilbagegang i 2019
I 2018 var det kommunerne Morsø, Norddjurs og Vesthimmerland, der placerede sig i toppen med hhv. 39, 34 og 32 pct. af ungdomsårgangen, der søgte en erhvervsuddannelse. Men adskillige af de kommuner, der sidste år lå over det politisk fastsatte måltal på 25 pct., oplever i år en tilbagegang i andelen af unge, der søger en erhvervsuddannelse. Morsø ligger med en tilbagegang på ca. 6 pct.-point i 2019 fortsat i toppen med en søgning til erhvervsuddannelserne på 33,3 pct. Vesthimmerland er med en søgning på 28,9 pct. i 2019 faldet fra en 2. plads til en 11. plads. Ligeledes er Norddjurs faldet fra en 3. plads til en 13. plads.
Blandt de 69 kommuner, der sidste år lå under måltallet på 25 pct., er der 48 kommuner, der i større eller mindre grad oplever fremgang i 2019. I 2019 er der således 65 kommuner, der ligger under måltallet.
Stort potentiale, hvis søgetallet løftes i flere kommuner
Landsgennemsnittet på 20,1 procent dækker over, at der i 2019 er ca. 13.300 unge, der har søgt direkte videre til en erhvervsskole efter 9. eller 10. klasse. Hvis alle kommuner lå på niveau med gennemsnittet af de 10 kommuner, der i 2019 havde de højeste søgetal, ville søgetallet have ligget på 20.000. Hvis alle kommuner ligefrem lå på niveau med Morsø, der er kommunen med det højeste søgetal, havde der været hele 22.000 ansøgere til erhvervsskolerne.
Sådan har vi gjort
Antallet af potentielle ansøgninger til erhvervsuddannelserne er beregnet på et særudtræk fra Undervisningsministeriet. Vi har beregnet den gennemsnitlige andel ansøgere til erhvervsuddannelserne for de ti kommuner, der i foråret 2018 havde den højeste andel af ansøgere til erhvervsuddannelserne.
Herefter har vi beregnet, hvor mange ansøgere til erhvervsskolerne, som den enkelte kommune potentielt kunne have, hvis der var den samme andel af ansøgere som gennemsnittet af henholdsvis de fem og ti bedste kommuner. Dette er beregnet på baggrund af antallet af ansøgere til ungdomsuddannelserne generelt i foråret 2019.
Fanø, Samsø, Ærø og Læsø kommune indgår ikke i beregningen på grund af for få observationer.