Uddannelse og kompetencer
Danske virksomheder er europamestre i uddannelse på arbejdspladsen
4. januar 2022
DA Analyse
Danmark EU-førende i intern kompetenceudvikling på arbejdspladserne
I takt med den teknologiske og grønne omstilling er virksomheder og arbejdsfunktioner blevet mere specialiserede. Det har skærpet behovet for virksomhedstilpassede og fleksible kurser, som ikke altid kan dækkes af den offentligt udbudte voksen- og efteruddannelse. Og det har betydet, at virksomhederne i stigende grad har fravalgt det offentlige voksen- og efteruddannelsessystem, og i stedet købt sig til kompetenceudvikling på det private marked.
Aktiviteten i offentligt udbudt voksen- og efteruddannelse toppede i 2010 i kølvandet på finanskrisen med ca. 40.000 beskæftigede årskursister, jf. figur 1.
Efter toppunktet i 2010 aftog den samlede aktivitet, men aktiviteten har været omtrent uændret med omkring 35.000 beskæftigede årskursister de seneste år – svarende til niveauet før 2010. Og for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse har der været en svagt stigende tendens i aktiviteten de seneste år.
Dertil kommer en betydelig mængde voksen- og efteruddannelse, som virksomhederne køber på det private marked eller tilbyder internt, samt voksen- og efteruddannelse, som de offentlige uddannelsesinstitutioner udbyder som indtægtsdækket virksomhed, og som derfor ikke fremgår af ovenstående tal for offentlig udbudt voksen- og efteruddannelse. Samlet set tegner det et billede af virksomheder, som i meget høj grad prioriterer kompetenceudvikling af medarbejderne – uanset om det foregår i offentlig eller privat regi.
Dette bekræftes i en ny rapport fra OECD. I OECD’s rapport om videre- og efteruddannelse i virksomhederne fremhæves Danmark som det land i Europa, der gennemfører mest kompetenceudvikling på arbejdspladsen, jf. figur 2. OECD har således opgjort uddannelse og kompetenceudvikling, der varer mindre end tre måneder, og som ikke nødvendigvis fører til et certifikat eller et diplom.
Virksomhederne investerer i kompetenceudvikling, fordi det kan betale sig for dem. Virksomhederne har nemlig brug for de rette kompetencer, så de kan følge med markedets behov og den digitale og grønne omstilling.
Men når virksomhederne fravælger det offentlige voksen- og efteruddannelsessystem, kan det skyldes, at virksomhederne ikke kan få adgang til tilstrækkelig gode tilbud og kurser i offentligt regi. Mange virksomheder oplever, at systemet har for lav kvalitet, er for lidt virksomhedsrettet og ufleksibelt. Det drejer sig eksempelvis om kursernes varighed eller omfanget af aflysninger, jf. figur 3. Hvis kurserne er lange, eller udbydes geografisk langt væk fra arbejdspladsen og kræver en overnatning, kan det være sværere at deltage, da medarbejderen vil skulle være væk fra familien og undværes i længere tid fra virksomheden.
Dansk Arbejdsgiverforening håber at kunne tage de første skridt mod et mere moderne og attraktivt voksen- og efteruddannelsessystem i trepartsforhandlingerne om VEU i foråret 2022. Bl.a. er der behov for at give det offentlige voksen- og efteruddannelsessystem et betydeligt digitalt løft, så digital læring også bliver en mulighed for små og mellemstore virksomheder og deres medarbejdere – og ikke kun er en mulighed for de større virksomheder, der har ressourcer til selv at udvikle eller købe medarbejderrettede tilbud på det private marked.