Uddannelse og kompetencer

MERE PRAKSISFAGLIGHED I FOLKESKOLEN OG ØGET SAMARBEJDE MED LOKALE VIRKSOMHEDER

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

DA foreslår seks konkrete tiltag til at styrke praksisfagligheden i folkeskolen, give bedre sammenhæng i skoledagen og øge elevernes motivation.

Skoleelever lærer på forskellige måder. Nogle er gode til at visualisere, og andre lærer bedst ved at se en praktisk kobling mellem lærestof og virkelighed. Generelt har alle elever dog gavn af varieret og differentieret undervisning, som de kan bruge i virkelighedens verden.

Folkeskolen er over årene blevet mere og mere akademiseret. Samtidig er den praktiske læring blevet stærkt begrænset. Det giver et skel i folkeskolen, hvor undervisningen tilgodeser de elever, der er trænede i boglig læring, mens det giver en stigende ulempe for elever, der lærer bedst via praksisfaglighed. Det bidrager til en udvikling, hvor gymnasiet forekommer at være et mere naturligt uddannelsesvalg end erhvervsuddannelserne. Og det bidrager også til en udvikling, hvor for mange elever afslutter grundskolen uden de basale kompetencer og færdigheder i f.eks. dansk og matematik.

En ny analyse fra DA viser, at det særligt er drenge og børn af forældre uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er overrepræsenterede i gruppen af elever, der afslutter grundskolen uden at have forudsætningerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derudover er der en særskilt udfordring med drenge med anden etnisk herkomst end dansk. Folkeskolen er tilsyneladende ikke tilstrækkelig god til at bryde de sociale skel i samfundet.

Elevernes udbytte kan øges markant via andre læringsformer, herunder praktisk undervisning. Det vil styrke læringen hos de elever, der i dag har vanskeligt ved at honorere de boglige krav, men den differentierede undervisning vil også udfordre og dygtiggøre de elever, der trives med de eksisterede læringsformer.

VIVE’s evaluering af folkeskolereformen er trist læsning, for reformen har ikke formået at indfri de mål, der blev opstillet. Overraskende nok er Åben Skole et af de reformelementer, som skolerne har prioriteret mindst. Det er en skam, idet Åben Skole er en mulighed for, at eleverne kan få mere viden om arbejdsmarkedet, og se, hvordan den læring de får i folkeskolen, også kan blive brugt i virkelighedens verden.

DA vil gerne melde klart ud: Virksomhederne er klar til at bidrage til, at ambitionerne i Åben Skole realiseres. Børn og unge skal opleve, at den viden, som de tilegner sig i folkeskolen, er vigtig og kan anvendes i praksis.

DA mener, at der samlet set er behov for en ny retning med bedre balance i folkeskolens læringsformer. Hvor den praksisfaglige læring integreres i alle fag. Og hvor folkeskolen fremover forpligtiges til at samarbejde med lokale virksomheder i regi af Åben Skole. Det vil være til gavn for alle elever – og for skole, virksomheder og samfundet som helhed.

DA foreslår:

• Praktisk læring, praksisfaglighed og differentierede undervisningsformer skal udbredes som et gennemgående element i grundskolen. Praksisfaglighed skal integreres i alle fag, herunder i matematik og fysik, i stedet for at praksisfaglighed alene henvises til faget ”håndværk og design”.
  
  
• Bekendtgørelsen om lov af folkeskolen skal ændres, så skolerne fremover forpligtes til at samarbejde med virksomheder i regi af Åben Skole. Som reglerne er i dag, er virksomhederne blandt adskillige andre aktører, som skolerne kan samarbejde med. Ændringen skal sikre et øget skole-virksomhedssamarbejde og et øget kommunalt fokus på området.
  
  
• Kommunernes og skolernes opgave med at sikre skole-virksomhedssamarbejde skal understøttes af en række private aktører. Bl.a. har DA etableret Projekt Åben Virksomhed, der gør det nemt for skoler og kommuner at øge virksomhedssamarbejdet.
  
  
• Der skal være øget fokus på erhvervspraktik i både 8. og 9. klasse. Det vil øge elevernes viden om arbejdsmarkedet, og det kan også bidrage til at øge interessen og viden om erhvervsuddannelserne.
  
  
• Undervisningen i dansk og matematik i grundskolen skal styrkes, så unge ikke forlader folkeskolen uden de grundlæggende basale kompetencer for videre uddannelse og job. Kommunerne skal have en målsætning om, at mindst 90 pct. af alle elever skal opnå karakteren 02 i folkeskolens afgangsprøve.
  
  
• Der bør indføres et socialt taxameter i grundskolen for at understøtte skolernes arbejde med elever fra familier med begrænset læringstradition, herunder tosprogede elever. I dag er det op til de enkelte kommuner, om de vil have et socialt taxameter, men det bør udbredes til at gælde alle kommuner.