Virksomhederne betaler over halvdelen af udgifterne til offentligt udbudt voksen- og efteruddannelse

Uddannelse og kompetencer

Virksomhederne betaler over halvdelen af udgifterne til offentligt udbudt voksen- og efteruddannelse

DA Analyse

Virksomhederne har et betydeligt økonomisk engagement i offentligt udbudt voksen- og efteruddan-nelse (VEU). Hver gang der investeres 100 kr. i offentlig voksen- og efteruddannelse, står virksom-hederne for 60 kr. Især på området for erhvervsrettet og videregående voksen- og efteruddannelse betaler virksomhederne størstedelen af regningen.

I 2018 blev der investeret ca. 6 mia. kr. i offentligt udbudt voksen- og efteruddannelse til beskæftigede. Virksomhederne stod for ca. 60 pct. af udgifterne, jf. figur 1. Dvs. når der blev brugt 100 kr. på offentligt udbudte voksen- og efteruddannelsestilbud, betalte virksomhederne 60 kr.

Offentligt udbudt voksen- og efteruddannelse udgør imidlertid kun en del af den kompetenceudvikling, som medarbejderen gennemgår. Virksomhederne har således også betydelige udgifter forbundet med kompetenceudvikling i form af bl.a. kurser udbudt på det private marked, interne kurser og sidemandsoplæring. Virksomhedernes økonomiske engagement i medarbejdernes kompetenceudvikling er derfor langt større end deres udgifter til offentlig udbudt voksen- og efteruddannelse, som denne analyse fokuserer på.

 

På tværs af de tre offentlige voksen- og efteruddanelsesområder; almen-, erhvervsrettet- og videregående voksen- og efteruddannelse varierer det, hvor mange penge der bliver investeret i hvert område.

Af de 6 mia. kr., som blev investeret i voksen- og efteruddannelse i 2018, kan halvdelen (godt 3 mia. kr.) tilskrives erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der især omfatter AMU-kurser. Herefter kommer videregående og almen VEU med udgifter på henholdsvis 1,6 mia. kr. og  1,2 mia. kr. i 2018, jf. figur 2.

 

Det varierer også, hvordan udgifterne fordeler sig mellem staten og virksomhederne på de tre VEU-områder. På det erhvervsrettede og videregående VEU-område, står virksomhederne for ca. 75 pct. af investeringen, svarende til henholdsvis 2,3 mia. kr. og 1,2 mia. kr. Omvendt finansierer staten næsten alle udgifter på almen VEU, svarende til 1,1 mia. kr., jf. figur 3.

 

 

Sådan har vi gjort 

Offentligt udbudt voksen- og efteruddannelse omfatter almen (f.eks. ordblindeundervisning, almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning, hf-enkeltfag), erhvervsrettet (f.eks. AMU-kurser) og videregående VEU (f.eks. akademi- og diplomuddannelser).

Der findes ikke et samlet overblik over udgifterne til offentligt udbudt voksen- og efteruddannelse, eller hvem der bidrager med hvad. DA’s opgørelse skal derfor betragtes som en skønsmæssig opgørelse. I opgørelsen indgår driftsomkostninger (taxametertilskud og deltagerbetaling), godtgørelse samt arbejdsgivernes lønopfyldning.

Taxametertilskud samt godtgørelse er oplysninger hentet fra finansloven, hvorimod udgifterne til deltagerbetaling og lønopfyldning er beregnet på baggrund af en række antagelse ved brug af registerdata fra Danmarks Statistik.

Det er ikke muligt at se, hvem som står for udgiften til deltagerbetalingen til et kursus. Det kan være arbejdsgiveren, kursisten eller en kombination. Når der i analysen står ”virksomheden” dækker det således både over udgifter betalt af arbejdsgiver og kursisten. Det er dog vurderingen, at arbejdsgiverne står for den langt altovervejende andel af finansieringen. På det almene- og erhvervsrettede område udgør udgifter til deltagerbetaling i øvrigt relativt lidt i forhold til de øvrige udgifter.

Læs mere om

UDDANNELSE OG KOMPETENCER