Uddannelse og kompetencer
DA og FH: Regeringen bør huske nedprioriteret område, som er nøglen til grøn omstilling og bedre arbejdsliv
20. maj 2022
Debatindlæg
Af Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef, Dansk Arbejdsgiverforening og Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Medarbejdere med de rigtige kompetencer er afgørende for vækst og velfærd i Danmark. Uden kompetente medarbejdere må danske virksomheder sige nej til nye ordrer og job og den offentlige sektor må nedprioritere øgede krav til velfærd. Og behovet for nye kompetencer ændrer sig hurtigt i takt med den grønne og digitale omstilling.
Derfor er der også behov for adgang til løbende effektiv opkvalificering, hvis det skal lykkes at omlægge produktion, adfærd og forbrug på en måde, så Danmark formår at indfri de ambitiøse klimamålsætninger i 2030 og 2050 – og så vi samtidig står tilbage med sunde, konkurrencedygtige og kvalitetsbevidste virksomheder og kompetente medarbejdere.
Det handler blandt andet om alle de dygtige medarbejdere, som skal bidrage til at bygge bæredygtigt, indkøbe grønt og ressourceeffektivt, opsætte ladestandere til elbiler, installere varmepumper, optimere logistik og uddanne til bæredygtighed, eller reducere transportomkostninger. Det skaber et løbende behov for kompetenceudvikling, og her spiller målrettede VEU-tilbud en central rolle.
Det glemte barn
Desværre er voksen- og efteruddannelsessystemet ofte det glemte barn i klassen. Som reformkommissionen har dokumenteret i deres seneste rapport om Nye Reformveje 1, så bruger vi i dag langt hovedparten af de offentlige investeringer i uddannelse, før vi træder ind på arbejdsmarkedet, og kun en brøkdel på videre- og efteruddannelse. Med den hastige omstilling i samfundet og det faktum, at vi alle skal blive længere på arbejdsmarkedet, er vi fremover nødt til at investere langt mere i uddannelse i løbet af hele arbejdslivet, så den teknologiske udvikling ikke overhaler arbejdsstyrkens kompetenceniveau og efterlader mennesker på perronen. Derfor er der mere end nogensinde før brug for et stærkt, attraktivt og fleksibelt, offentligt voksen- og efteruddannelsessystem.
Det er en af grundene til, at vi i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mener, at der er brug for ambitiøse mål for de kommende trepartsforhandlinger med fokus på reelle og permanente forbedringer.
For det første er det en forudsætning, at VEU-systemet er økonomisk bæredygtigt, fleksibelt og tilbyder kurser af høj kvalitet, og at kurserne er målrettet det konkrete behov hos den enkelte virksomhed og medarbejder. Reformkommissionen påpeger, at kun ca. 1/3 af medarbejderes og virksomheders efteruddannelse sker gennem det offentlige system, og at vi i Danmark gennem de seneste 15 år har haft en lavere VEU-deltagelse end vores nordiske naboer. Vi er overbevist om, at færre kurser ville blive aflyst, og at flere ville benytte sig af de offentlige tilbud om efter- og videreuddannelse, hvis hele VEU-systemet inkl. støttesystemet kunne gøres mere digitalt, fleksibelt, uden barrierer og overskueligt for dem, der skal benytte sig af det. Konkret kunne udbyderne f.eks. spille en større rolle i forhold til at understøtte med vejledning om rettigheder og vilkår samt planlægning af relevante og målrettede tilbud til kursister og virksomheder.
For det andet har alt for mange voksne ikke de nødvendige basale færdigheder, som arbejdsmarkedet i stigende grad forudsætter. Omkring 600.000 voksne danskere mangler basale færdigheder i dansk og matematik. Hertil kommer, at 1 million voksne danskere har utilstrækkelige digitale færdigheder. Derfor er der behov for en målrettet national indsats for at reducere disse alt for høje tal. Det kan bl.a. omfatte bedre rammer for drift af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning, let adgang til digitale hjælpemidler og muligheder for hurtig- og fællesscreeninger, hvis vi skal have alle med på arbejdsmarkedet.
For det tredje er der brug for en permanent og ambitiøs aftale, der kan skabe større sikkerhed om økonomien i voksen- og efteruddannelsessystemet. Området har indtil nu f.eks. været præget af midlertidige bevillinger til takster og tilskud, som har gjort uddannelsesinstitutionernes forsøg på langtidsplanlægning særdeles vanskelig.
Opsparingskontoen er tom
Vi er derfor glade for, at regeringen har markeret økonomiske ambitioner om uddannelse i “Danmark kan mere 1“. Vi håber, at regeringen i denne sammenhæng også vil huske voksen- og efteruddannelsesområdet, der desværre har været nedprioriteret i årevis.
Vi ser frem til, at regeringen i de kommende forhandlinger spiller ambitiøst ud på området. Den seneste VEU-trepartsaftale blev hovedsageligt finansieret af opsparede midler via arbejdsgivernes indbetalinger til voksen- og efteruddannelse.
Nu er opsparingskontoen ved at være tømt, og derfor er det denne gang helt afgørende, at regeringen i endnu højere grad er klar til at prioritere området – også økonomisk. Vi håber derfor på en invitation til ambitiøse forhandlinger snarest muligt!