Uddannelse og kompetencer
Vi skal blive langt bedre til efteruddannelse
19. maj 2022
Debatindlæg
Flere og flere virksomheder fravælger AMU-systemet. Derfor skal vi gøre det mere brugervenligt og digitalt, skriver Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, og Jannik Bay, Uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening
Snart begynder trepartsforhandlingerne om voksen- og efteruddannelse. De bliver afgørende for, hvordan vi efteruddanner medarbejdere i fremtiden. Vi mener, at vi fortsat skal have et offentligt efteruddannelsessystem, der kan bidrage til at kompetenceudvikle arbejdsstyrken til for eksempel den grønne og digitale omstilling. Men det kræver, at vi handler.
Voksen- og efteruddannelse er en meget vigtig del af arbejdslivet. Vi har alle løbende behov for at tilegne os nye kompetencer og få input til at gøre vores arbejde bedre og smartere. Det gælder også faglærte og ufaglærte, som arbejder i brancher, der udvikler og forandrer sig.
Derfor er det alarmerende, at den faldende AMU-aktivitet truer systemets overlevelse. Vi ser desværre, at flere og flere virksomheder fravælger de offentlige tilbud til fordel for private eller interne kurser. Det gør de blandt andet, fordi de ikke oplever at kunne få den fleksibilitet og kvalitet, som de efterspørger – både i forhold til indhold, tid og sted samt afholdelsesformer.
I en undersøgelse foretaget af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier svarer 88 procent af AMU-cheferne, at de oplever, at virksomhederne ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” efterspørger mere fleksibilitet. 56 procent oplever samme høje efterspørgsel fra kursisterne. AMU-cheferne vurderer også, at der er behov for at understøtte skolerne økonomisk og lovgivningsmæssigt, hvis potentialet skal indfries.
Fra arbejdsgiverside er erfaringerne, at mange ikke benytter systemet, fordi det kan opleves som stift og ikke målrettet nok mod virksomhedens specifikke arbejdsfunktioner.
Derfor er det også afgørende, at vi i de kommende trepartsforhandlinger tager fat om problemet. Vi skal sikre, at det ikke er unødvendigt stive regler, der forhindrer et fleksibelt samarbejde mellem udbydere og virksomheder, hvor kursustilbuddene i videst muligt omfang er målrettet arbejdsmarkedets behov.
I undersøgelsen peger AMU-cheferne blandt andet på bedre muligheder for at lave mere virksomhedstilpassede forløb og mulighed for at udbyde mindre hold for at undgå aflysninger som en del af løsningen.
Vi drømmer om et mere brugervenligt AMU-system, med kurser som er tilpasset hverdagen i virksomhederne. Her kan skolerne spille en større rolle i forhold til at understøtte med vejledning om rettigheder og vilkår samt planlægning af relevante og målrettede tilbud til kursister og virksomheder.
Det kræver blandt andet et taxametersystem, der er med til at fremme øget brug af mere målrettede kursustilbud – fremfor at være en begrænsning for nytænkning og nye samarbejdsformer, herunder virksomhedsforlagt undervisning, fjernundervisning og digital læring.
For der er også behov for at bruge digitale læringsformer og digital læringsteknologi langt mere. Det vil bidrage til at skabe mere fleksibilitet for virksomhederne og øge motivationen hos kursisterne. Spørger man virksomheder og medarbejdere, er der også en motivation for at benytte sig af digitale læringsformer. En ny undersøgelse foretaget af Epinion for DA viser, at to ud af tre virksomheder ønsker at bruge digitale læringsformer til kompetenceudvikling af medarbejdere i fremtiden.
På samme måde svarer 4 ud af 10 medarbejdere, at de foretrækker e-learning og blended learning til kompetenceudvikling. Det er systemet, herunder den økonomiske bevillingsmodel, ikke gearet til i dag. Derfor bør fjernundervisning udløse samme takst som tilstedeværelsesundvisning, og muligheden for fuld godtgørelse ved fjernundervisning gøres permanent. Derudover skal vi gøre op med de stramme krav om fysisk tilstedeværelse, placering og tidsstyring af kurserne og i stedet have langt mere fokus på opfyldelse af læringsmål.
Digitaliseringen giver helt nye muligheder for at udbyde VEU uafhængigt af tid og sted, og med nye læremidler som interaktiv læring, filmklip med videre. Rammerne for brug af ny teknologi skal tilpasses, så det store potentiale i digital læring naturligt anvendes, når det er relevant.
Det betyder ikke, at underviseren ikke længere vil være relevant – tværtimod er den lærerstyrede undervisning fortsat helt afgørende for indlæringen. Men i nogle tilfælde vil det være relevant for eksempel at arbejde med Flipped-classroom, hvor elever prøver kræfter med digitale eksempler og simulationer, inden teori præsenteres i det traditionelle klasserum. Derefter kommer den praktiske øvelse i rigtige værksteder.
Digitalisering er ikke et mål i sig selv, men en del af en lang række metoder, som kan gøre systemet mere vedkommende og sikre, at flere vil benytte det. De forskellige metoder har alle sin berettigelse og skal bruges der, hvor det giver bedst mening.
Vi håber, at regeringen er lige så ambitiøse på systemets vegne, som vi er, og ser frem til, at vi forhåbentlig kan nå til enighed om en grundlæggende modernisering af efteruddannelsessystemet.
Debatindlægget blev bragt i Avisen Danmark den 19. maj 2022.