Uddannelse og kompetencer
De ressourcestærke elever tager 10. klasse på efterskolen
8. september 2022
DA Analyse
Eleverne i 10. klasse på landets efterskoler får højere karakterer og har mere veluddannede forældre, end eleverne på samme klassetrin på de kommunale skoler.
Udvikling i elever i 10. klasse
Over en årrække har det været cirka halvdelen af en årgang, der efter 9. klasse starter på en ungdomsuddannelse, mens den anden halvdel tager 10. klasse, jf. figur 1.
Tendensen er desuden, som figur 2 viser, at flere vælger 10. klasse på en efterskole frem for 10. klasse på en folkeskole, mens øvrige 10. klassetilbud ligger relativt stabilt. Således går over halvdelen af alle 10. klasseelever i dag på en efterskole.
En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut i 2018 viser forskel i bevæggrundene for at vælge 10. klasse . Undersøgelsen viser, at størstedelen af de unge, der har søgt 10. klasse på en efterskole, har gjort det for at dyrke en interesse (69 procent). Derudover fremhæver de, at de ønsker at blive mere afklarede med hensyn til uddannelse og arbejde (35 procent), mere modne (32 procent) og bedre til sociale ting (28 procent).
Blandt unge, der har søgt ordinær 10. klasse, er de mest gennemgående årsager, at de vil forbedre sig fagligt (63 procent), blive mere afklarede med hensyn til uddannelse og arbejde (49 procent) og blive bedre til personlige ting (40 procent).
Kendetegn ved elever i 10. klasse
Nedenfor beskrives elevsammensætningen på efterskolerne sammenlignet med andre former for 10. klasse ift. karakterer, forældrenes højeste gennemførte uddannelse, alder, etnicitet og overgang til efterfølgende ungdomsuddannelse.
Samlet set tegner der sig et billede af, at 10. klasseelever på efterskole generelt er relativt ressourcestærke. Det er i overensstemmelse med en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut i 2018, der viser, at unge, der har søgt efterskole, skiller sig ud ved at have en stærkere socioøkonomisk baggrund end unge, der har søgt ordinær 10. klasse. Der er desuden færre uddannelsesparate unge blandt de unge, der har søgt en ordinær 10. klasse.
Det ses endvidere i figur 3, at de elever, som efterskolerne aftager, har højere karaktergennemsnit fra 9. klasse end dem, der tager 10. klasse på folkeskole mv.
Figur 4 viser elevsammensætningen i 10. klasse på efterskoler, folkeskoler og øvrige 10. klassestilbud fordelt på forældrenes højeste gennemførte uddannelse. Her ses en forskydning i forældrenes uddannelsesbaggrund hos de unge, der tager 10. klasse. Særlig stor er forskellen på efterskoler, hvor 72 procent har forældre med videregående uddannelse, mens det kun gør sig gældende for 35 procent af eleverne, der tager 10. klasse på en folkeskole.
Figur 5 viser, at 10. klasse i høj grad er udbredt blandt unge med dansk etnicitet – i højere grad end svarende til befolkningssammensætningen i øvrigt. Det ses i særlig grad på efterskolerne, at der næsten ikke er nogen indvandrere eller efterkommere af indvandrere.
Ligesom ved afgang fra 9. klasse, som vist i figur 3, har eleverne, der går i 10. klasse på en efterskole, også højere karakterer ved afgangsprøven fra 10. klasse end eleverne, der tager 10. klasse i folkeskolen eller et andet kommunalt 10. klassestilbud, jf. figur 6.