Uddannelse og kompetencer
Vi skal styrke erhvervsuddannelserne med fokus på kvalitet og rekruttering
16. november 2023
Debatindlæg
For at de afsatte penge til erhvervsuddannelserne kan få en reel effekt, skal der ske en strategisk prioritering, blandt andet ved at udbyde visse hovedforløb færre steder
Af Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening.
Manglen på faglært arbejdskraft er stor, og den bliver kun større i fremtiden, hvis ikke vi handler.
Vi ser ind i en fremtid, hvor der i 2035 vil være 150.000 færre faglærte på arbejdsmarkedet som følge af, at ældre medarbejdere går på pension og for få vælger en erhvervsuddannelse. Det er til trods for, at vi uddanner nogle af verdens bedste faglærte, som allerede i dag og i fremtiden skal holde samfundet i gang og være med til at drive den grønne og digitale omstilling.
Derfor er det glædeligt, at regeringen vil investere massivt i erhvervsuddannelserne. For selvom penge alene ikke kan hæve søgningen og gennemførslen fra den ene dag til den anden, så vil en styrket kvalitet i erhvervsuddannelserne have en markant positiv effekt for både nuværende og kommende elevers syn på de faglærte uddannelser.
Bedre prioritering, fokus på faglige og sociale fællesskaber og styrket samarbejde
Når der nu – efter mange års efterslæb – endelig sættes flere penge af til erhvervsuddannelserne, er det helt centralt, at de ekstra penge giver en reel effekt.
I DA mener vi, at der skal investeres i permanente taxameterforhøjelser, så der kan ske en prioritering af midlerne ud fra lokale behov. Her skal det sikres, at skolernes bestyrelser har den nødvendige viden og data til rådighed til at foretage en strategisk prioritering af midlerne lokalt, og det er centralt, at der løbende bliver fulgt op på konkrete mål og på kvaliteten –både lokalt og nationalt.
Samtidig er der også behov for en bedre prioritering af midlerne til erhvervsuddannelserne, så pengene ikke bliver smurt for tyndt ud. Her er det afgørende, at der kommer en ny udbudsrunde af hovedforløbene. Der er brug for, at vi sikrer fagligt og socialt bæredygtige studiemiljøer. Det kan på en række uddannelser betyde, at de vil blive udbudt færre steder, men det vil så til gengæld betyde et markant bedre fundament for bæredygtige uddannelsesmiljøer – både økonomisk, fagligt og socialt.
Der er også brug for at sikre stærkere sociale fællesskaber på skolerne, for vi ved, at det sociale spiller en stor rolle i mange unges uddannelsesvalg. Nogle steder at starte kunne være at arrangere rusture, have adgang til skolehjem og sammen fejre de udlærte svende, så man føler en tilknytning til skolen og de andre elever. Der kan gøres meget mere på grundforløbene (GF1 og GF2) – fremfor at begynde at eksperimentere med et helt nyt og usikkert uddannelsestilbud, som er blevet foreslået med en ny ”HPX”.
Ydermere er der behov for at styrke samarbejdet mellem virksomhederne og skolerne. Det er en kæmpe styrke ved erhvervsuddannelserne, at man veksler mellem skole og virksomhedsoplæring, fordi det sikrer en stærk kobling til arbejdsmarkedet – både i forhold til jobmuligheder og til at sikre de rette kompetencer hos eleverne. Men det skaber også en risiko for, at informationer og indsatser falder mellem to stole. Fx bør det være naturligt, at virksomhederne kan få oplysninger om elevernes karakterer og fravær, ligesom der skal være en god dialog mellem virksomhed og uddannelsessted, hvis eleven har udfordringer og behov for hjælpemidler. Det sker desværre ikke altid i dag.
Ikke samme løsning til alt
Som det sidste er det vigtigt at huske, at erhvervsuddannelserne altid har rekrutteret bredt. Det skal de fortsætte med.
Erhvervsuddannelserne skal uddanne unge fra grundskolen og efterskolen. De skal være en mulighed for studenten, der ønsker en praktisk og erhvervsrettet uddannelse, og de skal bane vejen for den voksne, der vil gå fra ufaglært til faglært.
Med mere end hundred forskellige erhvervsuddannelserne giver det ikke mening kun at fokusere på at rekruttere fra én gruppe. I stedet skal vi udvide rekrutteringsgrundlaget. For nogle uddannelser handler det om, at de skal have bedre fat i de unge, mens det for andre uddannelser handler om, at der er en meget stor kønsskævhed, hvor halvdelen af rekrutteringspotentialet er væk, før de er startet på uddannelsen.
En erhvervsuddannelse giver fantastiske muligheder for gode og meningsfulde job. Den store udfordring er fortsat, at alt for få søger uddannelserne. Det skal løses ved at styrke kvaliteten, samarbejdet og den faglige og sociale bæredygtighed på skolerne, så endnu flere vælger den faglærte vej som et stærkt og positivt tilvalg.
Debatindlæg bragt i Altinget den 16. november 2023.