Uddannelse og kompetencer
En ny ungdomsuddannelse må ikke blive gymnasium-light
17. september 2024
Debatindlæg
Det er vigtigt at gøre sig seriøse overvejelser om, hvordan der sikres tilstrækkeligt praksisfagligt indhold i en ny ungdomsuddannelse, så den ikke bliver en billig kopi af ”det rigtige” gymnasium.
Af Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening.
Regeringen har en ny ungdomsuddannelse på tegnebrættet. Den er flere gange blevet omtalt som hpx og skal være en ny ungdomsuddannelse for de unge, som i dag vælger gymnasiet uden større refleksioner – men i virkeligheden bedre kunne ønske sig en blanding af gymnasiefag og mere praktisk indhold.
En sådan uddannelsesform kan på mange måde give god mening. Men skal hpx blive en succes, så kræver det, at den får en didaktik og et fagligt samt økonomisk grundlag, der gør, at den kan stå i egen ret.
For det skal ikke blive en billig kopi. Det bliver bl.a. et helt centralt spørgsmål, hvordan man kan sikre reel og professionel praksisorientering i hpx. Hvordan sikres værkstedsfaciliteter og lærerkompetencer, særligt i forhold til et bredere udbud af praktiske fag? Det er spørgsmål, der er nødvendige at stille både i forhold til indholdet af en ny ungdomsuddannelse – og i forhold til hvor den skal udbydes for at lykkes bedst muligt.
Hpx skal være et reelt alternativ til gymnasiet
Hvis hpx fx skal kunne udbydes på de almene gymnasier, skal man overveje nøje, hvordan man får tilstrækkeligt praksisfagligt indhold ind, så det ikke bare bliver en light-version af gymnasiet, hvor man søger hen, hvis man ikke kan komme i ”det rigtige” gymnasium.
Med andre ord er det altså altafgørende, at en ny ungdomsuddannelse bliver et reelt alternativ til det almene gymnasium, hvis det skal være relevant for de 25-40 pct. af en ungdomsårgang, som regeringen har ambitioner om, og at uddannelsen samtidig skal kunne åbne døre til, at flere vælger en erhvervsuddannelse.
Lærerkompetencer, undervisningsform og undervisningsmateriale, samarbejde med erhvervsliv og med erhvervsskoler vil skulle udvikles markant. Det praksisfaglige må nemlig ikke bare blive påklistret som et vedhæng til det eksisterende indhold i gymnasiet, hvis det skal være et alternativ til gymnasiet.
Det er vigtige overvejelser, men det kræver også prioritering og tålmodighed. Erfaringer fra tidligere viser nemlig, at det tager tid at opbygge nye uddannelser med stærke faglige og sociale miljøer, som vi ved har stor betydning for de unges søgning og oplevelse af ungdomsuddannelserne.
Her er erhvervsuddannelser ikke blevet prioriteret i en årrække, men sidste år blev der politisk afsat penge, som kan give et tiltrængt kvalitetsløft. Det ville være en stor fejl at bruge disse penge på en ny ungdomsuddannelse, for det vil svække kvaliteten i erhvervsuddannelserne, som hpx ellers ville kunne bidrage til, at flere får øjnene op for. Så der skal nye penge op af lommen.
Der venter vigtige drøftelser i løbet af efteråret, når regeringen er færdig ved tegnebrættet.
En ny ungdomsuddannelse må ikke bare blive en skrivebordsøvelse. Den skal kunne levere et attraktivt tilbud både fagligt og socialt, som flere unge kan se sig selv i, og hvor de kan dyrke deres evner og interesser. Ellers giver det ikke mening - hverken for de unge eller for resten af samfundet.
Debatindlæg bragt i Politiken den 17. september 2024.