Uddannelse og kompetencer
Vi skal sikre, at flere unge får et fritidsjob
3. april 2024
Debatindlæg
Fritidsjobbet kan noget særligt. Udover løn giver det kompetencer, erfaringer og selvtillid, som den unge kan bruge både i skolen og videre i livet.
- Af Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.
Fritidsjob er noget af det bedste, som man kan gøre for sig selv som ung. Derfor skal vi gøre det lettere for virksomhederne at tilbyde de unge et job, ligesom vi alle skal hjælpe de unge til at få øjnene op for de mange muligheder, der er i et fritidsjob.
For den unge giver et fritidsjob mulighed for læring, selvtillid og at tjene egne penge. Samtidig viser undersøgelser, at unge med fritidsjob trives bedre, får højere karakterer i skolen, i højere grad starter på en ungdomsuddannelse og får stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet som voksne. Ligesom det også kan understøtte bedre integration. På den måde er fritidsjob en kæmpe gevinst – både for den unge og for samfundet.
Fritidsjob er samtidig en god mulighed for virksomhederne for at rekruttere nutidens og fremtidens medarbejdere, og det kan få flere unge til at se mulighederne i en faglært uddannelse.
Trods de mange positive effekter er det under halvdelen af de 13-17-årige, der har et fritidsjob. Derfor mener vi i DA, at der bl.a. er behov for at opdatere de utidssvarende arbejdsmiljøregler, der står i vejen for, at flere unge kan varetage et fritidsjob.
Behold fornuften og fjern unødige regler
DA præsenterede for nylig et udspil med 13 konkrete initiativer, der styrker rammerne for fritidsjob.
Initiativerne spænder bredt, men først og fremmest skal vi sikre, at der ikke er arbejdsmiljøregler, der står i vejen for, at virksomhederne kan tilbyde fritidsjob. Arbejdsmiljøregler, der i dag er forældede, og derfor fremstår nærmest skøre.
Det skal naturligvis altid være sundt og sikkert for unge at have et arbejde. Men arbejdsmiljøreglerne er blevet utidssvarende og tager ikke højde for den teknologiske udvikling, hvor maskiner er blevet mere sikre, og nye opgaver er kommet til. Derfor foreslår vi, at man opdaterer reglerne, så de afspejler udviklingen.
Fx betyder de nuværende regler, at ingen unge under 18 år må bruge en gulvvaskemaskine, selvom den er helt lukket og afskærmet og har en tophastighed på fem kilometer i timen. Og ligeledes må undervisningspligtige unge modsat øvrige unge fx heller ikke brygge en kop kaffe på en café eller betjene flaskeautomaten i et supermarked, alene på grund af undervisningspligten – og ikke deres alder. Det virker ulogisk.
Behov for en kulturændring
En oprydning i reglerne kan ikke stå alene. Der er flere grunde til, at fritidsjob ikke er mere udbredt. Noget handler om kultur, noget om kendskab til mulighederne for fritidsjob, noget om forældrenes ansvar og skolernes rolle. Derfor skal vi sætte helhedsorienteret ind.
Der er brug for fokus på fritidsjob i kommunernes ungeindsatser og i skolen. Fx bør skolerne sætte fokus på fritidsjob i det obligatoriske emne ”uddannelse og job” i udskolingen, ligesom de med fordel mere systematisk kan inddrage virksomhederne i forbindelse med ”Åben Skole”.
Det handler også om kultur. Vi skal ikke skærme unge fra arbejdsmarkedet, men give opbakning og motivation til, at fritidsjobbet kan blive starten på et godt og langt arbejdsliv. Det har vi som forældre et ansvar for. Og når vi som kunder møder unge fx ved bageren søndag morgen.
Endeligt kræver det også en aktiv indsats fra den unge selv at søge et fritidsjob og varetage det, for der oplever man, hvad det giver at tage ansvar og få prøvet sine evner af.
Debatindlæg bragt i Avisen Danmark den 3. april 2024.