Uddannelse og kompetencer
For mange unge afslutter folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne
1. maj 2025
DA Analyse
Mange unge afslutter folkeskolen uden at bestå dansk og matematik. Det er særligt en udfordring for børn, der vokser op i ikke-akademiske hjem samt børn med ikke-vestlig herkomst.
En international opgørelse (PIAAC) viser, at op mod hver femte voksne dansker har svært ved at læse, mens hver sjette har problemer med regning.
Men udfordringerne med at læse, skrive og regne starter allerede i folkeskolen, hvor der fortsat er for mange børn, der kæmper med at mestre basale færdigheder, når de går ud af skolen, viser en ny analyse fra DA.
I skoleåret 2023/2024 var det hver 10,6 pct. af alle elever, der afsluttede 9. klasse uden at få mindst 2 i både dansk og matematik. Det er den højeste andel i mere end 10 år. Lidt flere piger (11,5 pct.) end drenge (9,7 pct.) opnår ikke karakteren 2 i både dansk og matematik.
Det er særligt børn fra ikke-akademiske hjem, der ikke består dansk og matematik. Blandt børn af akademikere er det kun 3,5 pct., der ikke består dansk og matematik, mens næsten 30 pct. af eleverne fra hjem med ufaglærte forældre ikke består dansk og matematik, når de går ud af 9. klasse.
Flere børn med ikke-vestlig herkomst består ikke dansk og matematik
Foruden børn af ufaglærte forældre er det særligt børn med ikke-vestlig baggrund, der har problemer med at bestå dansk og matematik ved udgangen af 9. klasse.
Næsten hvert tredje barn, som er ikke-vestlige indvandrere, består ikke dansk og matematik. Blandt ikke-vestlige efterkommere er det omkring hver sjette.
Det er markant højere end børn med dansk baggrund, hvor det samlet set er mindre end 9 pct., der ikke består både dansk og matematik.
Store udfordringer i udkantskommuner
Ligesom der er store forskel i forhold til herkomst og forældrenes uddannelsesniveau, er der også store kommunale forskelle.
I kommunerne nord for København er det typisk omkring 5 pct. af eleverne i 9. klasse, der ikke består dansk og matematik, mens billedet i udkantskommuner er et helt andet. I Lolland Kommune er det således mere end hver fjerde elev, der ikke består dansk og matematik, mens det i Guldborgsund, Morsø, Ringsted, Langeland og Albertslund er næsten hver femte.
De kommunale forskelle skal dog ses i lyset af, at der også er store forskelle på borgernes uddannelsesniveauer i de forskellige kommuner.
Sådan har vi gjort:
Analysen viser andelen af elever, der ikke har opnået karakteren 2 i både dansk og matematik ved afgangsprøven i 9. klasse. Elever, der opnår karakteren 2 i dansk, men ikke i matematik, eller omvendt, indgår derfor ikke i opgørelsen.
Opgørelsen indeholder kun elever, der går op til afgangsprøven, men ikke består. Elever, der ikke tager afgangsprøven, er derfor ikke med i analysen.
Opgørelsen indeholder alle typer af institutioner, dvs. både folkeskoler, efterskoler og frie fagskoler. Folkeskolen udgør klart hovedparten af eleverne.
Forældrenes uddannelsesniveau er baseret på den forælder med den højeste uddannelse. Opgørelsen følger Danmarks Statistiks retningslinjer, så forældrenes uddannelsesniveau er opgjort det år, eleven fylder 13 år.
Analysen er baseret på Børne- og Undervisningsministeriets officielle dataopgørelse. Kilden er: www.uddannelsesstatistik.dk /Pages/Topics/13.aspx?excel=2334