KonfliktStatistik
Fortsat få konflikter i 1. kvartal 2025
3. juni 2025
Statistik-Nyt
Antallet af konflikter på DA-området var lavt i første kvartal 2025. Der var 15 overenskomststridige arbejdsstandsninger, hvilket resulterede i tabet af 989,2 arbejdsdage. Konflikterne involverede i gennemsnit 46,6 personer og varede 0,9 dage. Hovedparten af konflikterne drejede sig om arbejdsforhold og om ansættelse og afskedigelse
I 1. kvartal af 2025 var der 15 konflikter på DA-området, hvilket resulterede i tabet af 989,2 arbejdsdage. De fleste konflikter drejede sig om arbejdsforhold og ansættelse/afskedigelse.
Arbejdsforhold samt ansættelse og afskedigelse står for størstedelen af konflikter
Arbejdsforhold og ansættelse/afskedigelse var de mest almindelige årsager til konflikterne og stod for 93 procent af de tabte arbejdsdage. Konflikter omkring arbejdsforhold resulterede i 753,9 tabte arbejdsdage, mens konflikter om ansættelse og afskedigelse førte til 172,8 tabte arbejdsdage.
Metoden for KonfliktStatistikken blev opdateret fra og med fjerde kvartal 2024, så den nu også omfatter overenskomststridige arbejdsstandsninger blandt medarbejdere repræsenteret af fagforbund, der ikke er medlemmer af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Brug for yderligere information
Du kan:
- hente tallene bag hovedresultaterne i regneark (tilgængeligt for alle) eller
- gå i dybden med detaljerede tal i udgivelsen KonfliktStatistik 1. kvartal 2025 (for betalende kunder eller medlemmer af organisationer i DA-fællesskabet/via NetStat)
Find mere information om KonfliktStatistikkens begreber og metoder i dokumentationen, og få et overblik over planlagte offentliggørelser i vores publiceringsplan.