Arbejdsmiljø og sundhed
DA til LO: Flere penge til tilsyn giver ikke bedre arbejdsmiljø
9. november 2018
Debatindlæg
LO mener, at Arbejdstilsynet skal have flere penge, men undlader at oplyse, at tilsynet bruger færre ressourcer på tusindvis af unødvendige firmabesøg. Mindre styring med tilsyn kan i stedet give mere arbejdsmiljø for de nuværende penge,
I bund og grund handler det hele om penge i LO's indlæg her på Altinget den 29. oktober. Penge til Arbejdstilsynet nærmere bestemt.
For at holde fast i det gode arbejdsmiljø, vi heldigvis har i Danmark, er det nødvendigt at hæve budgettet i Arbejdstilsynet, må man forstå.
Dansk Arbejdsgiverforening er helt enige med LO i, at vi skal have et Arbejdstilsyn, der har tilstrækkelige ressourcer til at føre et effektivt tilsyn med de virksomheder, der ikke selv kan og vil.
Mere arbejdsmiljø for pengene
Men i modsætning til LO mener vi - ligesom beskæftigelsesministeren - at vi kan få meget mere arbejdsmiljø for de penge, vi i forvejen bruger på Arbejdstilsynet. Man kan godt gøre ting anderledes, uden det behøver at koste flere penge.
I sit indlæg problematiserer LO, at de nuværende bevillinger til Arbejdstilsynet ikke er de samme som i 2007 og 2008. I den forbindelse overser man belejligt nok, at tilsynsmodellen grundlæggende er helt ændret.
For mellem 2005 og 2012 brugte man i Arbejdstilsynet hvert år enorme ressourcer på at køre ud til hver eneste af landets virksomheder blot for at screene arbejdsmiljøet.
Hvis der var nogen problemer, kørte den tilsynsførende sin vej igen for så at komme tilbage nogle uger senere og først dér gennemføre et egentligt tilsyn.
Nye metoder for tilsyn sparer ressourcer
Hvert år fik op til 30.000 virksomheder sådan et screeningstilsyn, hvor den tilsynsførende blot kiggede sig hurtigt omkring for derefter at køre igen. Det havde – ganske indlysende - ingen værdi for arbejdsmiljøet, selvom det fyldte godt op i tabellerne, når der skulle registreres, hvor mange tilsyn der blev udført.
I dag udnytter Arbejdstilsynet i højere grad de mange data, de har oparbejdet om vores arbejdsmiljø til at udvælge, hvilke virksomheder det er relevant at føre tilsyn med.
Det er helt indlysende en langt bedre måde at bruge ressourcerne på, så det giver ikke mening, når LO problematiserer, at antallet af tilsyn er halveret fra 2008 til i dag.
Det er som at sammenligne et tordenskrald med Rundetårn. Hvad er højest?
Budgetstørrelse fra før kan ikke sammenlignes
Af samme grund giver det heller ikke mening at sammenligne de faste budgetstørrelser fra dengang og nu. Dog er det vigtigt at huske på, at en række midlertidige bevillinger til nogle særlige tilsynsindsatser er udløbet.
Disse bevillinger blev i flere omgange forlænget med midler fra Forebyggelsesfonden helt frem til 2016. Det følger jo i sagens natur, at en midlertidig tilsynsbevilling, der bliver givet til at løse en specifik opgave i et afgrænset antal år, udløber på et tidspunkt.
Men det er ikke fair at kalde sådan et udløb for en nedskæring, som LO gør. Hvis en kommune for eksempel giver en særbevilling til at lægge nyt tag på kommunens skoler over en treårig periode, er der jo ingen, som vil hævde, at skolernes vedligehold nu pludselig er offer for massive besparelser, når arbejdet er færdigt, og vedligeholdelsesbudgettet vender tilbage til normalen.
LO udvælger nøje basisår for påbud
LO peger også på, at der blev givet mange flere påbud før i tiden. Det fremgår, at Arbejdstilsynet i forhold til år 2008 nu giver 65 procent færre påbud.
Sammenligningsåret 2008 er næppe valgt tilfældigt af LO. Det var nemlig dét år, hvor Arbejdstilsynet gav allerflest påbud nogensinde. Ethvert år, man måtte sammenligne med - såvel før som efter 2008 - vil altså vise et fald i antal påbud.
Men det giver god mening at se lidt nærmere på, hvorfor Arbejdstilsynet gav så mange påbud lige dét år.
Det skyldes blandt andet, at der lige i det år primært blev gennemført tilsyn i de brancher, hvor data viste, at der var størst sandsynlighed for at finde problemer med at overholde reglerne.
I årene efter 2008 blev tilsynsindsatsen primært fokuseret i brancher med kontorarbejde, fritidstilbud og detailhandel, hvorfor antallet af påbud faldt mærkbart.
Antallet af tilsyn er ikke afgørende
Det mener Dansk Arbejdsgiverforening, vi bør lære af: Det er ikke antallet af tilsyn, det handler om, men derimod om at føre tilsyn de rigtige steder. Arbejdstilsynet skal målrette indsatsen.
Og hvis der på den enkelte virksomhed er forhold, som ikke lever op til reglerne, så skal det naturligvis rettes op.
Vi kan ikke se, at der er behov for at gentage fortidens fejl med titusindvis af tilsyn på tilfældige virksomheder, når erfaringen viser, at arbejdsmiljøet er i orden på omkring 9 ud af 10 virksomheder. Det er ganske enkelt spild af både virksomhedernes og de tilsynsførendes tid.
Vi skal gøre op med stram styring af tilsyn
LO hævder også, at Arbejdstilsynet ikke længere har tid til at reagere på alvorlige klager fra ansatte på virksomheder.
I Dansk Arbejdsgiverforening er vi enige med LO i, at Arbejdstilsynet naturligvis skal have de nødvendige ressourcer til at reagere på alvorlige klager over uforsvarlige forhold.
Men her er det – modsat LO’s krav om flere penge - mest oplagt at gøre op med de stramme bindinger af Arbejdstilsynets opgaveløsning.
Det er med til at gøre tilsynsarbejdet ufleksibelt, når det på forhånd er fastlagt, at der for eksempel skal udføres så og så mange stikprøvetilsyn og så og så mange ulykkestilsyn.
Det er den slags bindinger, der kan føre til, at Arbejdstilsynet vælger at nedprioritere en konkret klage, hvis der er pres på for at opfylde en eller anden kvote af tilfældige stikprøver i en bestemt branche.
Arbejdstilsynet skal ikke absolut have flere bevillinger
Som alle andre offentlige institutioner skal Arbejdstilsynet løbende udvikle sin organisation og sine arbejdsmetoder, så vi får mest muligt arbejdsmiljø for pengene.
Derfor støtter DA ikke LO’s krav om, at Arbejdstilsynets blot får øget sine bevillinger uden skelen til de konkrete behov og de muligheder, der fortsat er for at målrette indsatsen.
Der skal ikke herske tvivl om, at DA fuldt og helt støtter, at Arbejdstilsynet har de ressourcer, der er nødvendige for at kunne føre en effektiv kontrol, men hvis øgede bevillinger igen blot betyder tusindvis af nye tilsyn med virksomheder, der har orden i sagerne, er det ikke til gavn for hverken arbejdsmiljøet, de ansatte eller samfundet.
Bragt i Altinget 9. november 2018