Dårligere søvn udfordrer helbred og arbejdsevne

Arbejdsmiljø og sundhed

Dårligere søvn udfordrer helbred og arbejdsevne

Artikel

Hvis du er en lille smule træt, fordi du lige skulle se et afsnit af din yndlingsserie færdig i går - ja så er du ikke alene. Nye tal viser nemlig en kraftig stigning i andelen af danskere, der ikke får søvn nok, og elektronisk underholdning er blandt hovedårsagerne. Det giver grund til bekymring, for god søvn er vigtig for vores helbred og arbejdsevne.

En ny undersøgelse af danskernes søvn viser en bekymrende stigning i andelen af danskere, der ikke får søvn nok til at føle sig udhvilet.

Undersøgelsen har målinger helt tilbage til 1987. I de fire målinger, der blev foretaget fra 1987 frem til 2005, var det kun omkring 7 pct. af danskerne, der ikke fik søvn nok til at føle sig udhvilet. Men i 2013 var det tal steget til 10,6 pct. og i 2017 til 13,4 pct. Altså omkring en fordobling de seneste 12 år.

At flere og flere ikke får søvn nok er en uheldig udvikling. Mangel på søvn har betydning for både ens mentale helbred, immunsystem og hukommelse og dermed også ens arbejdsevne, som et nyt amerikansk studie viser.

Udviklingen accelerer for unge og kortuddannede

Den generelt kraftige stigning i personer, der får for lidt søvn viser samtidig markante forskelle mellem aldersgrupper og i forhold til længden af vores uddannelse.

I 1987 var det kun ca. 5-8 pct., der fik for lidt søvn, i alle aldersgrupper. Men fra 2005 og frem steg andelen af især unge, der ikke fik nok søvn, så det i 2017 var godt 20 pct. af de unge, der ikke fik nok søvn. Generelt er andelen der får for lidt søvn steget i alle aldersgrupper og for begge køn, men i langt mindre grad blandt ældre. 

Udviklingen er også meget forskellig i forhold til uddannelse. For alle uddannelseslængder var der både i 2013 og i 2017 en stigende andel, der ikke fik nok søvn sammenlignet med målingerne fra 1987 til 2005. Men udviklingen er særlig markant for personer med mindre end 10 års uddannelse.

For personer med mindre end 10 års uddannelse - altså grundskole som højeste uddannelse - får mere end hver femte for lidt søvn, mens det for personer med over 15 års uddannelse kun gælder godt hver tiende. Det er en ny udvikling, for frem til år 2005 var der slet ingen sammenhæng mellem længden af ens uddannelse og det at få for lidt søvn.

Det generelle billede er, at vi sover dårligere, og at udviklingen synes at accellerere.

Samme udvikling blandt beskæftigede

Undersøgelsen viser også, at beskæftigede - bortset fra pensionister – er den gruppe, hvor færrest får for lidt søvn, nemlig 12,1 pct. Blandt personer, der er arbejdsløse, er andelen 22,4 pct. og for førtidspensionister hele 31,1 pct. 

DA har fået udarbejdet et særtræk for den del af populationen, der er i beskæftigelse (16 til 65 år) for årene 2013 og 2017. Her viser tallene, at i alle aldersgrupper er der en større andel i 2017 end i 2013, der aldrig eller næsten aldrig får søvn nok. Og ligesom for befolkningen generelt er udviklingen tydeligst blandt de unge, som figuren herunder viser.

Det viser sig overraskende nok, at den store generelle stigning i grundskole-uddannede, der ikke får søvn nok, ikke gælder for dem, der er i beskæftigelse. Det fremgår af figuren nedenfor.

Her kan det i stedet ses, at det er blandt personer med en kort videregående uddannelse, at stigningen i hvem der ikke får søvn nok, er størst.

Årsager til for lidt søvn

I undersøgelsen svarer deltagerne også på, hvilke årsager der er til den manglende søvn. Deltagerne kunne angive flere årsager, og procenttallene summer derfor ikke op til 100.

Blandt mænd var de to hovedårsager til for lidt søvn i 2017 "underholdning fra mobiltelefon, tablet, computer, spille-konsol eller tv", som 47,8 pct. angav, samt "tanker og bekymringer relateret til familiemæssige eller personlige problemer" som 36,9 pct. angav som årsag til for lidt søvn.

Blandt kvinder ses de samme to årsager til for lidt søvn, men i omvendt rækkefølge. 46,9 pct. angav således "tanker og bekymringer relateret til familiemæssige eller personlige problemer" som årsag til for lidt søvn, mens 35,3 pct. angav "underholdning fra mobiltelefon, tablet, computer, spille-konsol eller tv" som årsag.

Kort om søvn

Søvn er afgørende vigtigt for vores langsigtede helbred, for kroppen og hjernens fysiologiske funktioner og restitution. For lidt søvn, eller et uregelmæssigt søvnmønster, påvirker ens dagligdags funktioner i form af øget træthed, nedsat koncentrationsevne eller svækket hukommelse, som igen kan have indflydelse på eksempelvis ens arbejdsmæssige produktivitet og risikoen for ulykker. Selv om der ofte fokuseres på for lidt søvn, tyder studier på, at også kvaliteten af søvnen i sig selv, er en vigtig helbredsindikator for både fysisk og psykisk helbred.

En række organisationer, f.eks. den offentlige sundhedsportal sundhed.dk og Psykiatrifonden formidler derfor også gode råd til, hvad vi hver især kan gøre for at få bedre søvn. 

Kort om undersøgelsen

Undersøgelsen af danskernes søvn er gennemført jævnligt siden 1987, som led i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Svarpersonerne er i 1987, 1994, 2000, 2005, 2013 og 2017 blevet spurgt til om de får søvn nok til at føle sig udhvilet. Det gør det muligt at følge udviklingen over tid, hvor der særligt de seneste år er sket markante ændringer. Det er Statens Institut for Folkesundhed og SDU, der står bag undersøgelsen.

 

Læs mere om

ARBEJDSMILJØ OG SUNDHED