Arbejdsmiljø og sundhed
Arbejdet kan ikke løse alle stressproblemer
12. september 2018
Artikel
Stressrelaterede sygdomme er et stigende problem, som både har menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger. Jo længere man kommer fra arbejdsmarkedet, desto mere stresset er man. Derfor er det et fælles ansvar at sikre gode forudsætninger for et mentalt overskud hos hele befolkningen.
Vil man undgå stress, skal man få sig et arbejde. De nyeste tal fra den nationale sundhedsprofil viser, at nogle grupper i samfundet oftere føler sig stressede end andre. Personer i beskæftigelse er f.eks. blandt de grupper i vores samfund, der føler sig mindst stressede – mindre end både de studerende, de arbejdsløse og de pensionerede.
Beskæftigede er blandt de mindst stressede
Med andre ord, desto tættere man er på arbejdsmarkedet, desto bedre har man det. Det kan der være flere grunde til.
Arbejdspladsen udgør for mange beskæftigede et vigtigt socialt netværk, hvor man kan høste anerkendelse og opleve en stor grad af mening. Derudover har danske virksomheder generelt et godt psykisk arbejdsmiljø, og det er kendetegnende for danske arbejdspladser at have et stort fokus på medarbejdernes trivsel.
Der er således meget, der tyder på, at det er sundt for det mentale helbred at gå på arbejde.
Mange faktorer
Ifølge WHO er arbejdstilfredshed kun én ud af 12 forskelige positive faktorer, der har betydning for det mentale helbred. Det er både sociale forhold, samfundsforhold og de individuelle karaktertræk, der spiller ind. Derfor bør det være en selvfølge at se på alle disse forhold.
”Arbejdspladserne kan rigtig meget, men hvis man virkelig vil hjælpe dem, der er de mest stressede i Danmark, så er det bare helt nødvendigt at hæve blikket fra arbejdspladsen og være mere nysgerrige på, hvad der er, der gør, at en væsentlig del af befolkningen i stigende grad føler sig stressede”, siger chefkonsulent Christina Suhr Raby.
Gadgets på godt og ondt
Udviklingen inden for informationsteknologien giver os nye fantastiske muligheder, men også nye vaner. Nogle vaner som flere og flere forskere mener har betydning for vores mentale helbred. Både fordi de nye teknologiske muligheder gør, at vi ændrer vores måde at kommunikere på og vores arbejdsmetoder, men også fordi de ændrer vores syn på verden.
Der er noget, der tyder på, at e-mail, sms’er og opdateringer på sociale medier forstyrrer os og gør os ukoncentrerede og mindre kreative, fordi de udgør en hindring for fordybelse. Det store udbud af meditations- og mindfulness-kurser kan være et symptom på, at fordybelse og restitution ikke prioriteres høj nok i hverdagen.
”Vi må simpelthen anskue stressproblematikken på en anden måde, og vi kunne jo starte med spørgsmålet: ”Hvad det er, der gør, at jeg ikke kan slappe af?” - i stedet for at tale om, hvor travlt vi har, og om alt det vi skal nå,” siger chefkonsulent Christina Suhr Raby.
I DA er der en særlig opmærksomhed på de unge, fordi de er den fremtidige arbejdsstyrke.
En undersøgelse fra Deloitte om nordiske mobilvaner viser, at blandt de 18-24-årige er det over 25 pct., der tjekker opdateringer på de sociale medier i løbet af natten. Et studie fra Norge viser f.eks., at de unge har øget søvnbesvær, og at det særligt er de unge kvinder, der har problemer.
Perfekthedskultur
De fleste af os vil nok mene, at god ledelse bl.a. indebærer, at der er plads til fejl. Og mange arbejdsgivere og ledere har netop fokus på, at der ikke udvikler sig en nulfejlskultur på arbejdspladsen, da en stærk nulfejlskultur er en effektiv måde at dræbe initiativ og kreativitet. Det skal vi også huske på, når vi er kommet hjem fra jobbet.
”Vi ser desværre en negativ tendens hos de unge i form af høje krav og urealistiske forventninger til perfekte præstationer på studiet, på arbejdet og i fritiden - ofte kombineret med et dårligt selvværd. Vi bør derfor interessere os for de unges syn på verden og sig selv," siger chefkonsulent Christina Suhr Raby og fortsætter:
”For det er faktisk ok ikke at være perfekt – det er helt naturligt ikke at være smuk om morgenen, det er ok at være træt om aftenen, og man er lige så meget værd, selvom man ikke får topkarakter i matematik eller ikke lige fik løbet den tur. Vi har hver især et ansvar for de krav og forventninger, vi stiller til os selv og hinanden. Det skal vi huske på hver dag.”
Bragt i Information 21. august 2018