Arbejdsmiljø og sundhed
Fysisk aktivitet - behandling uden bivirkninger
30. oktober 2018
Artikel
Danskerne bliver tykkere, og et højere BMI i kombination med lav fysisk aktivitet kan resultere i smerter i f.eks. lænd eller ryg, og kan øge risikoen for udvikling eller forværring af slidgigt. Motion og målrettet træning er en vigtig del af behandlingen.
Danskerne bliver rundere. I den seneste måling af danskernes sundhed estimeres det, at mere end 50 pct. af de voksne danskere moderat eller svært overvægtige og altså har et BMI over 25. Det er sket en stigning inden for alle aldersgrupper siden første måling i 2010.
Samtidig bevæger vi os ikke nok. Knap hver tredje voksne dansker mangler fysisk aktivitet i deres hverdag. De bevæger sig hverken mindst 150 minutter ved moderat intensitet pr. uge eller mindst 75 minutter ved hård intensitet pr. uge af en varighed på mindst 10 minutter per gang, som er WHO's anbefalinger til fysisk aktivitet.
Op mod 1 ud af 3 mangler fysisk aktivitet
Slidgigt og fysisk aktivitet
Både den stigende overvægt samt den manglende fysiske aktivitet er værd at huske på, når man taler om slidgigt, også kaldet artrose, i f.eks. knæ eller hofter. Ifølge undersøgelsen Danskernes Sundhed 2017 svarer 21 pct. af de voksne danskere, at de enten har artrose eller har eftervirkninger af sygdommen. Slidgigt har ikke nogen umiddelbar sammenhæng med fysisk hårdt arbejde, men dukker ofte op hos ældre eller ved overvægt, fysisk inaktivitet og svag muskelfunktion.
Netop fysisk aktivitet er en af nøglerne til både at reducerer gener fra sygdommen og hæmme dens udvikling. Faktisk er den smertestillende effekt af seks ugers træning ca. tre gange så stor som effekten af smertestillende medicin helt uden negative konsekvenser for det sygdomsramte led, viser en rapport fra Vidensråd for forebyggelse, 2013.
Både Gigtforeningen og Sundhedsstyrelsen anbefaler fysisk aktivitet som forebyggeles og behandling af artrose.
Muskel- og skeletbesvær stiger med alderen
Smerter i lænden og fysisk aktivitet
Smerter i lænden er en af de hyppigste smertetilstande i den danske befolkning. Omkring 35-50 pct. af de voksne danskere har haft smerter i lænden inden for det seneste år. Ofte er der tale om forbigående smerter, der forsvinder af sig selv og i 70-80 pct. af tilfældene er de uspecifikke, dvs. at der kan ikke stilles en specifik diagnose.
På samme måde som med artrose er motion og træning en del af løsningen. Specielt styrketræning og træning, der fokuserer på koordination og stabilisering har god effekt ifølge Sundhedsstyrelsens rapport om Fysisk træning som behandling, 2018.
Det er også værd at huske på, at ryggen generelt er stærk og kan klare meget. Professor i rygsygdomme Tom Bendix på Glostrup Hospital sagde f.eks. i 2014 i artiklen "Pas på-budskaber skader ryggen mere, end de gavner":
”Jeg vil gerne sende al snak om varige rygskader og slidgigt i ryggen hen, hvor peberet gror. At ryggen kan blive slidt eller tage skade, har stort set intet videnskabeligt hold i virkeligheden og er kun relevant for ganske få procent af danskere med rygsmerter.”
Ledende overlæge Henrik Røgind fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Glostrup Hospital sagde i samme artikel:
»Det er et mytebefængt område, det her. Desværre har vi læger været meget tilbøjelige til at sige til vores patienter, at de skulle passe på ryggen. Derfor opstod der en masse snak om ergonomi, løfteteknik og rygskoler, hvor man lærte at være forsigtig. Vi ser nu, at det i virkeligheden ikke var så klogt.«
Folk i arbejde er mere aktive
Mange undersøgelser peger på, at det er sundt at holde sig i gang og være fysisk aktiv. Og det at gå på arbejde kan være med til at holde et højere aktivitetsniveau. Tal fra danskernes sundhed viser, at beskæftigede i Danmark er mere fysisk aktive, har færre smerter og ubehag, og der er mindre andel, der er svært overvægtige, hvis vi sammenligner med gennemsnittet for hele befolkning mellem 25 og 64 år.
