Arbejdsmiljø og sundhed
Stressproblemer skal løses på den enkelte arbejdsplads
21. august 2018
Debatindlæg
Stress er noget, arbejdsgiverne tager alvorligt – uanset hvad der er den udløsende faktor. For selv om arbejdet ikke altid er en del af problemet, så er det næsten altid en del af løsningen.
Af Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.
Når forventninger og krav bliver større end ressourcer og redskaber, kan stress få overtaget. Det rammer på tværs af både alder og samfundsgrupper, og de menneskelige omkostninger for de tusindvis af danskere, der hvert år bliver påvirket, kan være overordentlig store.
Det rammer også virksomhederne på deres vigtigste råstof: Medarbejderne. Hvor end følelsen af ikke at slå til i hverdagen, familielivet eller på jobbet kommer fra, følger den nemlig med os – og bølger fra familien og fritiden til arbejdspladsen og tilbage igen. Stress er ikke en overfrakke, vi kan tage af og hænge på knagen, når vi møder på arbejde, eller smide i entreen, når vi kommer hjem efter en lang dag.
Derfor er stress noget, som danske virksomheder tager meget alvorligt. Ledere er mennesker som alle andre og vil – ganske naturligt – gerne have glade og tilfredse kolleger og medarbejdere.
Derfor er stress noget, som danske virksomheder tager meget alvorligt. Ledere er mennesker som alle andre og vil – ganske naturligt – gerne have glade og tilfredse kolleger og medarbejdere.
Derudover er glade medarbejdere både sundere og mere produktive. Derfor betaler det sig at arbejde seriøst med at forebygge og håndtere stress på arbejdspladsen.
Virksomheder tager ansvar
Det er da også noget, som virksomhederne går meget op i. De nyeste tal fra den nationale sundhedsprofil viser, at personer i beskæftigelse er blandt de grupper i vores samfund, der er mindst stressede – mindre end både de studerende, de arbejdsløse og de pensionerede.
Derudover er der helt generelt et godt psykisk arbejdsmiljø på danske arbejdspladser, og det billede bekræftes, hvis vi sammenligner os med andre europæiske lande. Her ligger vi helt i top. De nyeste data fra Arbejdstilsynet peger i samme retning. Ud af de 22.000 arbejdspladser, som Arbejdstilsynet besøgte i 2017, var det blot to procent af virksomhederne, der fik et påbud om psykisk arbejdsmiljø.
Så vidt, så godt. Det ændrer ikke på, at stress fylder rigtig meget i dagens Danmark, og det betyder selvfølgelig ikke, at vi bare kan læne os tilbage og slappe af. Nej, vi skal blive i arbejdstøjet. Samfundets stigende stresstendenser forsvinder ikke af sig selv.
Find balancen
På hjemmefronten skubber sociale medier til forestillingen om det perfekte liv. Det skaber en præstationskultur, hvor vi både skal nå at bage boller til børnefødselsdagen, nå i fitnesscenter tre gange om ugen, morgenbade i det friske hav, have det store hus, den lækre bil osv.
At finde balancen og forsøge at sortere i indtrykkene af de perfekte liv på de sociale medier er en udfordring, som de fleste af os kender. I alt var 3,2 mio. danskere på sociale medier i 2016 ifølge Danmarks Statistik. Det svarer til, at tre ud af fire, der bruger internettet, har mindst én profil på et socialt netværk. Oven i det er langt hovedparten af os til stede på to eller flere sociale platforme.
Arbejdspladserne er også en del af løsningen. For selvfølgelig kan det præstationsræs, vi kender fra privatlivet, nogle gange også findes på jobbet. Måske kunne man lige blive en halv time længere, og hvem har i øvrigt ansvaret for, at ambitionsniveauet ligger det rigtige sted? Hvordan med mobiltelefonen? Kan vi pakke den væk i weekenden, eller forventes det, at vi tager den, hvis den ringer? Hvad med arbejdsmailen når vi er på ferie? Og hvad hvis en kunde ringer midt i aftensmaden?
Det handler om work-life-balance. Om den er der – og om hvordan vi finder den, hvis den ikke er der. Jagten på en sund balance mellem privat- og arbejdsliv begynder med ovenstående spørgsmål. Stil dig selv dem. Tænk over dem. Hvis du ikke kender svarene, så stil din leder de samme spørgsmål. Sæt samtalen i gang og find løsningerne sammen.
Det gode arbejdsliv ligger der, hvor vi siger farvel til one size fits all-løsninger og goddag til de rammer, den lokale ledelse og medarbejderne selv finder frem til.
For nogen gælder det måske, at man har brug for at slukke mobilen og holde helt fri, når klokken er fem. For andre er det bedste måske at gå kl. 14, hente børnene, købe ind og spise aftensmad – og så arbejde et par timer, når børnene er lagt i seng.
Vi er godt på vej
På dette område kan vi faktisk tillade os at være en smule stolte. Flere undersøgelser viser nemlig, at vi klarer os ret godt i Danmark, når det kommer til work-life-balance.
Flere undersøgelser viser nemlig, at vi klarer os ret godt i Danmark, når det kommer til work-life-balance.
Danskere scorer for eksempel højt i kategorier for, hvor meget vi selv kan ændre arbejdstider, afspadsere samt holde fri med kort varsel i den store europæiske undersøgelse European Quality of Life Survey, og i tal fra EU-Kommissionen ligger vi også helt i top, når der bliver spurgt ind til balancen mellem familie- og arbejdsliv.
Men de gode resultater kommer ikke af sig selv. De er blandt andet opstået gennem tydelig og tilgængelig ledelse.
Det er vigtigt at huske på, at virksomhederne både har ret og pligt til at lede og fordele arbejdet. Det er ledelsens opgave at sørge for, at der i hverdagen er balance mellem kompetencer og ressourcer. Det skal der ikke herske tvivl om. For selvfølgelig findes der stresstilfælde, der er udløst af brodne kar i et ledelseslag eller et umenneskeligt stort arbejdspres. Den slags er ikke acceptabelt.
I praksis kræver det i hverdagen to parter at sikre ovenstående balance. Som medarbejder er det også vigtigt, at man er åben om sine styrker og begrænsninger over for ledelse og kolleger. Man skal sige til, hvis presset er for meget, og gabet mellem, hvad man kan, og hvad man føler, man skal, bliver for stort. Men ja, det er svært. Og ja, det er let at sige, at vi skal være åbne om de svære følelser. Spørgsmålet er, hvordan vi sikrer, at der er plads til det?
Hvis svaret lå ligefor, så havde vi allerede fundet det. Men et væsentligt skridt på vejen er i hvert fald at holde samtalen i gang. Det gælder i den offentlige debat, i avisspalterne og på de sociale medier.
Og det gælder eksempelvis også med regeringens nye stresspanel, der er et godt eksempel på, hvad der skal til: Fokus på de store linjer og bevidstheden om, hvad stress er, hvad det kommer af, og hvad den enkelte borger kan gøre for at være med til at stoppe udviklingen. Det fremmer samtalen. Og jo mere, vi taler om det, des lettere får de, der har det svært, ved at deltage i samtalen.
Arbejdsgiverne og fagbevægelsen arbejder sammen om de her temaer. Både via overenskomsterne – der på flere områder indeholder aftaler om psykisk arbejdsmiljø – men også i det daglige arbejde ude på fabriksgulvene, på kontorerne og hos kunderne. Der hvor danskernes arbejdsliv rent faktisk foregår.
Arbejdsgiverne og fagbevægelsen arbejder sammen om de her temaer. Både via overenskomsterne – der på flere områder indeholder aftaler om psykisk arbejdsmiljø – men også i det daglige arbejde ude på fabriksgulvene, på kontorerne og hos kunderne. Der hvor danskernes arbejdsliv rent faktisk foregår.
I samarbejdsudvalg rundt omkring på virksomhederne arbejder ledelse og medarbejdere med tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige arbejde med særligt fokus på medarbejdernes trivsel og virksomhedens konkurrenceevne. Og i arbejdsmiljøudvalgene finder ledelse og medarbejdere i fællesskab de gode løsninger for netop deres arbejdsplads.
DA og LO er også i gang med et fælles projekt, der blandt andet sætter fokus på, hvordan samarbejdsudvalg fortsat kan understøtte trivsel og psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne.
På brancheniveau findes der arbejdsmiljøråd, hvor parterne knokler med at udvikle værktøjer til virksomhederne, så de både kan forebygge problemer med arbejdsmiljøet og reagere hurtigt og rigtigt, hvis de opstår.
Alt det arbejde fortsætter vi naturligvis med. Men det betyder ikke, at vi er i mål. Det betyder, at vi er på vej.
Bragt i Information 8. august 2018