Arbejdsmiljø og sundhed
Langt de fleste beskæftigede oplever ikke deres job som fysisk hårdt
26. august 2019
DA Analyse
Ufaglærte og faglærte oplever i lidt højere grad, at arbejdet er fysisk hårdt sammenlignet med beskæftigede med en videregående uddannelse. Langt de fleste beskæftigede oplever dog ikke, at arbejdet er fysisk hårdt.
Danmark er et godt sted at tilbringe sit arbejdsliv, og medarbejderne oplever at være fysisk rustede til at arbejde. I alt oplever én ud af 10 beskæftigede, at deres arbejde er fysisk hårdt. Alligevel bliver der i den offentlige debat ofte tegnet et billede af, at arbejdet er den primære årsag til såkaldt ”nedslidning” og tidlig pension. Det står i kontrast til, at få oplever, at arbejdet er fysisk hårdt.
Ufaglærte og faglærte oplever i lidt højere grad end andre, at arbejdet er fysisk hårdt. 15 pct. af de ufaglærte og faglærte oplever at have et fysisk hårdt arbejde, mens det gælder for under fem pct. af beskæftigede med en videregående uddannelse. Oplevelsen af, at arbejdet er fysisk hårdt, er dog ikke et objektivt mål for eksponeringer eller belastninger i arbejdet.
De beskæftigedes uddannelsesniveau er ikke ensbetydende med, at de varetager arbejde på samme færdighedsniveau som deres uddannelsesniveau. Alene blandt ufaglærte arbejder to ud af tre i et job over deres formelle kvalifikationsniveau, f.eks. inden for inspektørarbejde eller regnskab, jf. DA-rapport, 2018 . Det skyldes, at det danske arbejdsmarked er præget af høj mobilitet. Ligeledes er jobindholdet meget forskelligt på tværs af arbejdsmarkedet - nogle job indebærer meget stillesiddende arbejde, mens andre job indebærer, at kroppen bliver brugt i udførelsen af arbejdet.
Den enkeltes oplevelse af, om arbejdet er fysisk hårdt, hænger også sammen med andre forhold end selve arbejdet. Hvis man har smerter i kroppen, vil arbejdet kunne opleves som fysisk hårdere, end hvis man ikke har smerter. Oplevelsen af, om arbejdet er fysisk hårdt, kan også hænge sammen med ens livsstil: Hvor mange ekstra kilo man bærer rundt på, om lunger og kredsløb er påvirket af rygning, og om man er stærk nok i sine muskler.
Der er flere, der oplever, at deres job er fysisk hårdt, blandt dem der har risikabel livsstil. Dette gælder også blandt ufaglærte. Blandt ufaglærte, der har risikabel livsstil, er der således også en større andel, der oplever at arbejdet fysisk hårdt, end blandt de ufaglærte, der har en anbefalet livsstil og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Vurderingen af om arbejdet er fysisk hårdt, siger således noget om, hvordan den enkelte oplever arbejdet, hvor både jobindholdet, individets helbredssituation, køn, alder og livsstil spiller en rolle.
Selvvurderet fysisk anstrengelse
Beskæftigede, der har deltaget i Arbejdsmiljø og Helbredsundersøgelsen er blevet stillet følgende spørgsmål:
Hvor fysisk hårdt opfatter du normalt dit nuværende arbejde?
(på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ”ikke hårdt” og hvor 10 er ”maksimalt hårdt”)
Af alle, der har deltaget i Arbejdsmiljø og Helbredsundersøgelsen i alderen 18-64 år, har 36.350 svaret på spørgsmålet om oplevelsen af den fysiske anstrengelse af arbejdet. Det svarer til i alt ca. 2,1 mio. personer, når besvarelserne er vægtet, så de er repræsentative i forhold til befolkningen. Heraf har 33.489 angivet, at de er almindelige lønmodtagere og lønmodtagere med personaleansvar. De udgør analysepopulationen for denne undersøgelse. Det svarer til ca. 1,9 mio. beskæftigede.
Det er valgt at opdele besvarelserne i 3 grupper: ”Ikke fysisk hårdt arbejde” defineret som personer, der svarer 0-2 på spørgsmålet, ”Moderat fysisk hårdt arbejde” defineret som personer, der svarer 3-7, og ”Fysisk hårdt arbejde” defineret som personer, som svarer 8-10 på spørgsmålet.
Ved inddelingen af de beskæftigede, er der gennemført følsomhedstest, der bl.a. har testet for, om andelen af beskæftigede, der opfatter arbejdet som fysisk hårdt, er højest i brancher, som afspejler brancherne udvalgt til sporskifteordningen.
Forskning peger på, at opfattelse af fysisk anstrengelse kan anvendes som en subjektiv indikator for intensiteten i arbejdet, jf. Williams, 2017. Selvoplevet fysisk anstrengelse kan være en indikator for balancen mellem det fysiske krav i arbejdet og den enkeltes kapacitet. Forskningen viser, at selvvurderet fysisk anstrengelse i arbejdet kan være indikator for høj muskelbelastning i arbejdet, jf. Jakobsen, 2013, og der er fundet sammenhæng mellem selvvurderet fysisk belastning og fremtidig udvikling af smerter og langvarigt sygefravær, jf. Andersen, 2012a og Andersen, 2012b .
Den beskæftigedes livsstil
Livsstil er i denne analyse beregnet på baggrund af, hvor mange af Sundhedsstyrelsens anbefalinger på KRAM, som respondenterne ikke følger. Jo flere samtidige risikable livsstilsvaner, desto større er risikoen for at udvikle sygdom, jf. Sundhedsstyrelsen 2017 .
I denne analyse indgår de 4 anbefalinger om KRAM: rygning, alkohol, motion og BMI. Analysen er baseret på data fra Arbejdsmiljø og Helbredsundersøgelsen, hvor respondenternes KRAM-faktorer er blevet afdækket gennem en række spørgsmål om vægt, højde og deres vaner i forhold til rygning, alkohol og motion. Hver KRAM-faktor vægter ens. Klassificeringen af grænserne for KRAM-faktorerne tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
K: 18,5 ≤ BMI ≤ 25
R: Nul rygning
A: Maksimalt 7/14 genstande alkohol om ugen for kvinder/mænd
M: Fysisk aktivitet svarende til minimum 30 min. om dagen eller mindst 3,5 timer pr. uge
BMI er taget med som indikator for kost i denne undersøgelse, da Arbejdsmiljø og Helbredsundersøgelsen ikke indeholder oplysninger om kostvaner. Ifølge Danskernes Sundhed 2018 er der 18 pct. af de beskæftigede, der har et sundt kostmønster.
Motion er i denne undersøgelse udtryk for Sundhedsstyrelsens minimumsanbefalinger i forhold til fysisk aktivitet i fritiden: Det er målt med spørgsmålet ”Hvor meget tid har du i gennemsnit brugt på hver af følgende fritidsaktiviteter i det sidste år? (Medregn også løb, cykling eller gang til og fra arbejde)”. Der er ikke viden om, om deltagerne har gennemført målrettet træning i forhold til eventuelle smerter eller for at opbygge fysisk kapacitet i forhold til arbejdet.
De beskæftigede rangeres efter, hvor mange anbefalinger de ikke følger. Skalaen er sat til henholdsvis ”følger alle anbefalinger”, ”følger ikke 1, 2 eller 3-4”. Metoden er parallel til Sundhedsstyrelsens beregninger på data fra undersøgelsen Danskernes Sundhed, hvor der indgår 5 anbefalinger: rygning, alkohol, motion, BMI og usund kost. Sundhedsstyrelsen opdeler antallet af ikke-fulgte anbefalinger på en skala med 0, 1, 2 og 3-5, jf. Sundhedsstyrelsen 2017.
Ud af de 33.489 beskæftigede lønmodtagere, som har besvaret spørgsmålet om, hvor fysisk hårdt de opfatter deres arbejde, har 32.429 svaret på spørgsmålene omkring livsstil. Analyserne om den samlede livsstil tager udgangspunkt i denne population.
Sådan har vi gjort
Analysen er gennemført på baggrund af data fra Arbejdsmiljø og Helbred, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har stillet til rådighed for Dansk Arbejdsgiverforening. Dansk Arbejdsgiverforening er alene ansvarlig for analyse, fortolkning og fremstilling af resultaterne. Udlevering af datadokumentationen kan ske ved henvendelse til Dansk Arbejdsgiverforening.