Arbejdsmiljø og sundhed

Mistrivsel i ungdommen kaster skygger ind i voksenlivet

DA Analyse

Unge med lav grad af trivsel ser ud til at have markant højere sygefravær, når de bliver voksne. De unge med lav grad af trivsel har allerede som unge dårligere selvvurderet helbred.

Trivsel i de unge år ser ud til at have indflydelse på sygefravær senere i livet. Personer, der som unge havde en lav grad af trivsel, har 17 år senere et højere sygefravær end personer, der havde høj grad af trivsel i ungdomsårene. De unge, der havde lav trivsel, har gennemsnitligt 12 fraværsdage mod 8 fraværsdage for personer, der havde høj trivsel, jf. figur 1.

 

Tallene tyder på, at mistrivsel i ungdomsårene følger med ind i voksenalderen og sætter sine spor allerede i en tidlig voksenalder.

Data er bl.a. baseret på MULD-undersøgelsen - ”Monitoreringen af unges livsstil og dagligdag. Undersøgelsen er et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.

Allerede i de unge år ser trivsel og helbred ud til at følges ad. Blandt de unge med lav trivsel er der flere, der også oplever et dårligt selvvurderet helbred, end blandt unge der har en høj trivsel, jf. figur 2.

 

Andre undersøgelser har før vist, at selvvurderet helbred ikke kun er en indikator for den nuværende helbredstilstand. Det handler også om den enkeltes erfaringer og forventning til eget helbred samt om den enkeltes sundhedsfremmende og forebyggende adfærd, jf. Sundhedsstyrelsen, 2014. Dermed kan et dårligt selvvurderet helbred i en ung alder være et faresignal for fremtiden.

Sådan har vi gjort

I denne analyse har DA kigget på livsstil blandt unge, der har besvaret MULD-undersøgelsen i 2000 og efterfølgende undersøgt forskelle i deres sygefravær som voksne.

MULD står for ”Monitoreringen af unges livsstil og dagligdag”, og undersøgelsen sætter fokus på unge i alderen 16-20 år. Monitoreringen er et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, men dækker unges sundhedsvaner bredt f.eks. i forhold til rygning, alkohol, fysisk aktivitet, stoffer og trivsel. Der er i alt 2046 respondenter, der besvarede spørgeskemaet.

Opgørelse af sygefraværet

Senest offentliggjorte tal for omfanget af sygefravær opgør omfanget af fravær i 2017. Ifølge Danmarks Statistisk havde de danske lønmodtagere i gennemsnit 8,3 sygefraværsdage i løbet af 2017. For de personer, som har besvaret MULD-undersøgelse i 2000 og som kan genfindes i sygefraværsregisteret, er det gennemsnitlige antal sygefraværsdage 9,9 sygefraværsdage.

Det skyldes blandt andet, at alle offentlige ansatte indgår i sygefraværsregistret, mens det kun er en stikprøve på det private arbejdsmarked.

Det betyder, at det gennemsnitlige niveau på sygefraværet i denne analyse er højre, da der indgår 60 % offentligt ansatte og 40 % privatansatte, mod en normal fordeling på 1/3 offentligt ansatte og 2/3 privat ansatte på arbejdsmarkedet, og offentligt ansatte generelt har et større sygefravær.

Det gennemsnitlige sygefravær i MULD-population fordelt på offentlig og privat sektor flugter det gennemsnitlige sygefravær i de to sektorer.

Læs mere om

ARBEJDSMILJØ OG SUNDHED