Arbejdsmiljø og sundhed
Unges livsstil og vaner sætter spor i sygefraværet
22. september 2020
DA Analyse
Medarbejdere, der som unge ikke har overholdt Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god livsstil, har markant højere sygefravær, når de bliver voksne.
Livsstil i de unge år ser ud til at have indflydelse på sygefravær senere i livet. Personer, der som ung havde en risikabel livsstil, har 17 år senere et højere sygefravær end personer, der havde en anbefalet livsstil i ungdomsårene.
Personer, der som ung fulgte alle anbefalinger, har gennemsnitligt fem fraværsdage om året som voksne, mod 14 fraværsdage for de personer, der ikke fulgte 3-4 af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om livsstil, jf. figur 1.
Sygefraværet er desuden næsten lige så højt for dem, der ikke fulgte to anbefalinger, som for dem, der ikke fulgte 3-4 anbefalinger. Tallene tyder på, at dårlige livsstilsvaner i ungdomsårene følger med ind i voksenalderen og sætter sine spor allerede i en tidlig voksenalder.
Anbefalet og risikabel livsstil
”Anbefalet livsstil” anvendes i denne analyse som betegnelse for livsstilen hos unge, der følger Sundhedsstyrelsens 4 anbefalinger om livsstil. ”Risikabel livsstil” anvendes som betegnelse for livsstil hos unge, der ikke følger enten tre eller fire af anbefalingerne. Risikabel livsstil er f.eks. en kombination af overvægt, for højt alkoholindtag og for lidt motion.
Dårlige livsstilsvaner har ikke blot konsekvenser for den enkeltes velbefindende her og nu, men også på arbejdet i form af flere sygedage. Herudover vil det også have konsekvenser for den generelle helbredstilstand i løbet af livet og dermed samfundsomkostningerne til sygedagpenge, lægebehandling mv.
Det kan altid betale sig at forbedre livsstilen for både unge og voksne. F.eks. vil rygestop halvere risikoen for hjertekarsygdom allerede efter et år, og bare 10 minutters motion dagligt vil forbedre konditallet for personer med dårlig fysisk form.
Desuden har fysisk aktivitet vist sig at have positiv effekt på både reduktion af smerter og som behandling af en lang række sygdomme, jf. Sundhedsstyrelsen, fysisk træning - 2018.
Sådan har vi gjort
I denne analyse har vi kigget på livsstil blandt unge, der har besvaret MULD-undersøgelsen i 2000, og efterfølgende undersøgt forskelle i deres sygefravær som voksne.
MULD står for ”Monitoreringen af unges livsstil og dagligdag”, og undersøgelsen sættes fokus på unge i alderen 16-20 år. Monitoreringen er et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, men dækker unges sundhedsvaner bredt f.eks. i forhold til rygning, alkohol, fysisk aktivitet, stoffer og trivsel. Der er i alt 2.046 respondenter, der besvarede spørgeskemaet.
Opgørelse af sygefraværet
Senest offentliggjorte tal for omfanget af sygefravær opgør omfanget af fravær i 2017. Ifølge Danmarks Statistisk havde de danske lønmodtagere i gennemsnit 8,3 sygefraværsdage i løbet af 2017. For de personer, som har besvaret MULD-undersøgelse i 2000 og som kan genfindes i sygefraværsregisteret, er det gennemsnitlige antal sygefraværsdage 9,9 sygefraværsdage.
Det skyldes blandt andet, at alle offentlige ansatte indgår i sygefraværsregistret, mens det kun er en stikprøve på det private arbejdsmarked. Det betyder, at det gennemsnitlige niveau på sygefraværet i denne analyse er højre, da der indgår 60 % offentligt ansatte og 40 % privatansatte, mod en normal fordeling på 1/3 offentligt ansatte og 2/3 privat ansatte på arbejdsmarkedet, og offentligt ansatte generelt har et større sygefravær. Det gennemsnitlige sygefravær i MULD-population fordelt på offentlig og privat sektor flugter det gennemsnitlige sygefravær i de to sektorer.