Arbejdsmiljø og sundhed
FH og DA: Efter et år med vanskelige arbejdsvilkår, skal der nu fokus på arbejdsglæde og samarbejde
19. april 2021
Debatindlæg
Et godt samarbejde på tværs af arbejdspladsen skaber et bedre arbejdsmiljø og er samtidig med til at øge produktiviteten
Af: Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening og Morten Skov Christiansen, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Arbejdsglæde og produktivitet hænger uløseligt sammen. Hvis man møder glad på arbejde og går glad hjem igen, er der større chance for, at man også har ydet godt i løbet af dagen.
Når arbejdsgiveren skaber de rette rammer for trivsel og arbejdsglæde, dvs. det gode psykiske arbejdsmiljø, er der på samme måde overvejende sandsynlighed for, at arbejdsindsatsen gavner produktiviteten.
Det gode arbejdsmiljø, herunder et godt samarbejde, er med andre ord kittet, der får virksomhederne til at blive succesfulde. Og samarbejdet har selv under coronakrisens vanskelige arbejdsvilkår understreget den fælles opgave med vores fælles tryghed og velfærd på arbejdspladsen.
Samarbejdet er en plante, som vi ikke kan tage for givet. Samarbejdet skal plejes.
Derfor har vi på Samarbejdsnævnets hjemmeside netop lanceret en række inspirationstemaer om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, som alle virksomheder med og uden samarbejdsudvalg (SU) frit kan trække på.
Det er bygget op omkring temaer med videofilm, erfaringer fra virksomheder, interview med forskere og quizzer. Hvert tema er velegnet til at tage op til et samarbejdsudvalgsmøde, hvor der er mulighed for at lade sig inspirere til lokale initiativer.
Nye inspirationssider
Alle virksomheder med mindst 35 medarbejdere skal have et SU, hvis enten arbejdsgiveren eller et flertal blandt de ansatte foreslår det.
Erfaringerne viser, at det giver rigtig god værdi at have et SU også på mindre virksomheder. På inspirationssiderne fortæller et par af samarbejdskonsulenterne om opstart af SU.
I andre temaer kan SU's medlemmer få råd om, hvordan virksomheden kan undgå krænkende adfærd, om brug af social kapital som middel til samarbejde omkring opgaveløsningen, om kortlægning af trivsel og psykisk arbejdsmiljø, om konflikthåndtering og meget mere.
Alt sammen emner, som kan løses i virksomheden med SU eller arbejdsmiljøorganisationen som initiativtager og krumtap. Endelig er der et tema om koordinering af indsatserne. For hvor hører et tema egentlig hjemme? I SU, i arbejdsmiljøorganisationen eller i HR?
Samarbejdet er en plante, som vi ikke kan tage for givet. Samarbejdet skal plejes.
Hvis virksomhederne ikke foretager bevidste valg omkring placeringen, ender de gode intentioner ofte med at lande mellem flere stole. Coronaen har nu varet mere end et år og har været mentalt hård ved alle.
En af forklaringerne på, at vi trods krisen foreløbig er sluppet igennem med skindet på næsen, er den gensidige tillid lønmodtagere og arbejdsgivere imellem, som gennemsyrer arbejdsmarkedet og den danske model. Og det er vel at mærke en tillid, som ikke kommer af sig selv, men er et resultat af årtiers hårdt arbejde, hvor der er blevet slugt kameler på begge sider. Den opbyggede tillidskapital skal også fortsat vedligeholdes. Samarbejdsaftalen er unik i internationalt perspektiv og danner i dag rammen om en robust arbejdsmarkedskultur, som er bygget på tillid og gensidig respekt.
Den stammer tilbage fra 1947 og er siden revideret flere gange. Samarbejdsaftalen danner det formelle forum for samarbejde og understøtter de lokale samarbejdsudvalg, også kaldet SU'er.
Formel ramme
Opbygningen med repræsentanter fra såvel ledelses- som medarbejderside lægger en formel ramme omkring samarbejdet og fremmer dermed tilliden i virksomhedens daglige arbejde.
En af SU's hovedopgaver er at informere gensidigt om større ændringer i organisationen. Det kan f.eks. være virksomhedens økonomiske situation og fremtidsudsigter, beskæftigelsesforhold og større ændringer og omlægninger, bl.a. i brug af ny teknologi.
Desuden øger SU de ansattes forståelse for virksomhedens situation med hensyn til drift, økonomi og konkurrencedygtighed. Endelig kan SU tage større emner om trivsel op - f.eks. mobning og chikane.
Det kan også være emner, som gavner virksomhedens lønsomhed som f.eks. sygefravær og efteruddannelse. Men i samarbejdets ånd er det emner af fælles interesse for både arbejdsgiver og medarbejdere.
Samarbejdsnævnet DA-FH har en konsulenttjeneste, som medlemsvirksomheder frit kan trække på. Alle virksomheder er forskellige, så samarbejdskonsulenterne giver individuel sparring ud fra deres store erfaring på området.
I samarbejdets ånd møder samarbejdskonsulenterne altid op “parvis” med en repræsentant for hhv. lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer. Alt dette kan man læse mere om på Samarbejdsnævnets hjemmeside.