Arbejdsmiljø og sundhed
Højt offentligt sygefravær koster 3,1 mia. krONER
21. maj 2021
DA Analyse
Der er et stort potentiale forbundet med at nedbringe offentligt sygefravær. Det kostede den offentlige sektor 3,1 mia. kr. i 2019, at offentligt beskæftigede havde højere sygefravær end deres privat ansatte kollegaer i samme jobfunktioner.
I 2019 havde en fuldtidsbeskæftiget i den private sektor i gennemsnit 6,9 dages fravær som følge af egen sygdom. I kommunerne var fraværet i gennemsnit 13,2 dage, i regionerne var det 12,1 dage og på statens område var det 7,6 dage pr. fuldtidsbeskæftiget.
DA har tidligere sammenholdt forskellen i fraværet i den offentlige sektor med fraværet i den private sektor. Analysen viste, at man potentielt kunne styrke arbejdsudbuddet, med hvad der svarer til ca. 8.200 fuldtidsbeskæftigede, hvis fraværet for beskæftigede i den offentlige sektor var på niveau med fraværet for privat beskæftigede i samme jobfunktioner.
Lønudgifterne til det højere fravær udgør ca. 3,1 mia. kr., hvilket er beregnet ved at sammenholde sygefraværstallene med løndata for de respektive sektorer, jobfunktioner og køn. Dertil kommer udgifter til vikarer, sygedagpenge og tab i effektivitet, som ikke er medregnet.
Potentialet er størst i kommunerne, som tilsammen brugte 2,1 mia. kr. i 2019 på løn under sygdom til medarbejdere, med højere fravær end deres privatansatte kollegaer med samme jobfunktion. For regionerne udgjorde de tabte lønudgifter ca. 550 mio. kr., mens der for staten var tale om ca. 450 mio. kr. i tabte lønudgifter, jf. figur 1.
På kommunernes område, hvor potentialet er størst, er det væsentligt at bemærke, at der er stor forskel i fraværet fra kommune til kommune. Ansatte i de fem kommuner, som klarer sig bedst, har ca. 11 dages sygefravær om året, mens ansatte i de fem kommuner, som klarer sig dårligst, har ca. 15 dages sygefravær.
Hvis sygefraværet i kommunerne blev nedbragt til samme niveau som i de fem kommuner, der klarer sig bedst, ville de kunne bidrage til den offentlige opgaveløsning med op mod 3.300 ekstra fuldtidsstillinger. Opgjort som spildte lønkroner svarer det til, at man vil kunne spare ca. 1,3 mia. kr. i offentlige udgifter om året.
DA vurderer samlet set, at der er et væsentligt behov for og potentiale forbundet med at nedbringe sygefraværet i den offentlige sektor. Endelig viser den store forskel i sygefraværet fra kommune til kommune, at årsagen til højere sygefravær i den offentlige sektor som helhed ikke kan forklares med evt. generelle forskelle i offentligt og privat ansattes arbejdsforhold.
Sådan har vi gjort
Analysen er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistiks fraværsregistre, FRAN og FRPE. Disse registre inkluderer ikke ansatte i private virksomheder med færre end 10 ansatte. Lønmodtagere i små, private virksomheder er derfor ikke repræsenteret i denne analyse af sygefravær, og resultaterne skal læses med forbehold herfor. Fraværsoplysningerne fra den private sektor opregnes til totalpopulationen af virksomheder med 10 ansatte eller derover i overensstemmelse med Danmarks Statistiks praksis.
Sygefravær dækker egen sygdom opgjort i dagsværk. Der ses på igangværende og afsluttede sygeforløb det pågældende år. Lønmodtagerne er opgjort i antal fuldtidsansatte i overensstemmelse med Danmarks Statistiks definition i fraværsregistret, FRAN.
I analysen er lønmodtagerne og deres sygefravær opdelt på baggrund af den sektor, de arbejder i, deres jobfunktion (disco-kode på 3-cifret niveau) og deres køn. Herfra beregnes forskellen i det gennemsnitlige antal sygefraværsdagsværk for hver jobfunktion mellem den private sektor og hhv. staten, kommunerne og regionerne. Potentialet beregnes som forskellen ganget med antallet af fuldtidsbeskæftigede kvinder og mænd i den givne jobfunktion i hhv. staten, kommunerne og regionerne. Der beregnes kun potentiale for jobfunktioner med mindst 50 observationer i hver sektor i sygefraværsregistret for at sikre et robust statistisk grundlag. Potentialet i dagsværk omregnes til slut til årsværk.
Potentialet opgjort som direkte udgifter til løn er udarbejdet på baggrund af ovenstående data og Danmarks Statistiks LONS20: Løn efter arbejdsfunktion, sektor, aflønningsform, lønmodtagergruppe, lønkomponenter og køn. Konkret er potentialet i løn beregnet som potentialet i fraværstimer for hhv. mænd og kvinder i den givne jobfunktion i hhv. staten, kommunerne og regionerne ganget med den respektive standardberegnede timefortjeneste, som tilsvarende er opgjort på køn, jobfunktion og sektor.