Arbejdsmiljø og sundhed
Forenklet fremstilling af stress forhindrer forebyggelse
22. april 2022
Debatindlæg
Stress er en kompleks størrelse, som bør håndteres med et alsidigt fokus, hvis vi skal vende den negative udvikling
Af Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef DA
Det står hævet over enhver tvivl, at der selvfølgelig findes arbejdsrelateret stress, hvor udfordringer på arbejdspladsen kan udvikle sig til sygdom, hvis ikke det håndteres korrekt. Ifølge DA’s egne undersøgelser er lederne opmærksomme på stress i den løbende dialog med medarbejderne.
Undersøgelsen viser også, at knap 75 procent af alle virksomheder har retningslinjer for psykiske arbejdsmiljø, herunder stress. For virksomheder med mere end 200 ansatte gælder det for 99 procent.
Men når man følger den offentlige debat om stress, kan man få det indtryk, at der udelukkende går en lige linje fra manglende arbejdstilfredshed til mængden af stress. Det kan hurtigt blive fremstillet som om, at hvis bare der var mere lovgivning om arbejdsmiljø, og hvis bare danskerne arbejdede mindre, så ville vi bremse udviklingen af stress i samfundet.
Virkeligheden er dog langt mere kompleks.
Det er sundt at gå på arbejde
Faktisk forholder det sig sådan, at den stigende stressfølelse i samfundet ikke kan kobles direkte sammen med ens arbejde. Snarere tværtimod. Store undersøgelser, i dette tilfælde den nationale sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen, viser, at personer i beskæftigelse er blandt de grupper i vores samfund, der føler sig mindst stressede.
Det kan skyldes, at arbejdspladsen for mange udgør et vigtigt socialt netværk, hvor man både kan finde en høj grad af mening og anerkendelse. Derudover har danske arbejdspladser et stort fokus på medarbejdernes trivsel og et godt arbejdsmiljø. Det er derfor heller ikke overraskende, at stressfølelsen falder i takt med, at tilknytningen til arbejdsmarkedet øges.
Arbejdspladserne kan og gør således allerede meget for at bidrage til trivslen, men der er behov for, at man hæver blik og fokus fra arbejdspladsen til mere underliggende årsager, hvis man vil sætte klogt ind mod det triste faktum, at en væsentlig del af befolkningen i stigende grad føler sig stressede.
Vi skal sætte ind hos de unge
Kimen til stress og mistrivsel starter allerede i barndomsårene. Trivslen i de unge år har stor betydning for ens tilknytning til arbejdsmarkedet senere i livet. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse har monitoreret unges livsstil og dagligdag i en stor undersøgelse. Jeg kan i DA’s analyse af disse tal se, at unge i mistrivsel har et højere sygefravær som voksne sammenlignet med de unge, der havde høj trivsel. De unges mistrivsel trækker spor ind i voksenlivet.
I dag har de 18-24-årige det højeste stressniveau. Samtidigt viser den nationale sundhedsprofil for 2021, at der er sket et fald i den mentale sundhed hos især unge mænd og kvinder. Jeg er oprigtigt bekymret for, at de unges mistrivsel også fremadrettet vil trække spor ind i fremtidens arbejdsmarked, hvis der ikke gøres noget nu.
Et fælles ansvar for alle aktører
Opgaven er stor og kompleks, og det er ikke nok at fokusere på arbejdspladsen. Der er nødt til at være en erkendelse af, at stress er et fælles ansvar, som har dybe rødder, og som derfor kræver, at der sættes ind tidligt med forebyggelse og opbyggelse af sunde livsmønstre. Netop derfor hviler ansvaret også på alle aktører i samfundet. Det gælder både virksomheder, politikere, fagbevægelse, skoler, kommuner, forældre og flere andre.
Stress har både menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger. Og derfor har vi som samfund hverken økonomisk eller moralsk råd til en forenklet fremstilling af stress med nemme løsninger, der ikke løser problemerne.
Debatindlægget blev bragt i A4 Arbejdsmiljø den 22. april 2022.