Arbejdsmiljø og sundhed
Kære FH: Vi finder ikke løsningerne på stressepidemien inde i Arbejdstilsynet
8. maj 2024
Debatindlæg
Tal fra Danskernes Sundhed viser, at beskæftigede er blandt de grupper i samfundet, der er mindst stressede. Det er blot en af årsagerne til, at stressforebyggelse ikke skal ske alene på arbejdspladserne, men i alle dele af samfundet.
Af Christina Sode Haslund, politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed i Dansk Arbejdsgiverforening.
For nyligt havde jeg et debatindlæg i Politiken, hvor jeg opfordrer til en bred indsats mod stress. En indsats, hvor stressforebyggelse ikke kun sker på arbejdspladserne, men er noget, vi arbejder med i alle dele af samfundet, så det hele liv bedre kan gå op.
Ikke en voldsomt kontroversiel udmelding tænkte jeg. Særligt taget i betragtning af, at langt de fleste af os bruger under en femtedel af vores tid på jobbet, og det derfor virker tåbeligt ikke at have fokus på forebyggelse de øvrige fire femtedele af tiden. Men der tog jeg i den grad fejl. Ifølge FH-næstformand Flemming Grønsund, så løber vi arbejdsgivere nemlig fra vores ansvar ved at mene, at stress er noget, som hele samfundet skal have fokus på at forebygge.
Lad mig derfor slå fast med det samme: Arbejdsgiverne løber ikke fra vores ansvar. Tværtimod. Langt de fleste virksomheder har styr på det psykiske arbejdsmiljø, og de arbejder seriøst og målrettet med forebyggelse. De få, der ikke har styr på det, holder vi ikke hånden over. De skal gøre det bedre.
Men vi bliver altså nødt til også at forholde os til, hvad der sker i virkeligheden i stedet for at pege fingre. Der har aldrig været flere mennesker, der oplever, at de er stressede, end der er i dag, men samtidig er arbejdstiden de seneste 100 år faldet med 25 procent fra 48 timer om ugen tilbage i 1920’erne til i dag 37 timer. Derudover har vi aldrig haft flere arbejdsmiljøregler eller regulering, end vi har i dag. Vi har aldrig haft så meget viden som nu, om hvor vigtigt et godt arbejdsmiljø er for medarbejdernes trivsel. Og virksomhederne har formodeligt aldrig investeret mere i et godt arbejdsmiljø end nu.
Så når vi i DA siger, at et stigende stressniveau i samfundet må skyldes mere og andet end bare arbejdet, så mener vi det faktisk helt oprigtigt, uden at det handler om at pege fingrene væk fra os selv. Vi mener helt reelt, at problemet kun kan løses i flok. Og hvis vi kun fokuserer på det, der foregår på virksomhederne, kommer vi aldrig i mål.
Vi skal holde op med at tale arbejdet ned
Naturligvis oplever nogle, at de bliver stresset af deres arbejde. Det er ikke i orden, og det har den enkelte arbejdsplads ansvar for at forebygge.
Men samtidig viser tal fra Danskernes Sundhed, at beskæftigede er blandt de grupper i samfundet, der er mindst stressede, mens fx studerende og arbejdsløse er markant mere stressede. Og det er måske i virkeligheden ikke så overraskende, for selvom arbejdet for nogle kan være hovedårsagen til stress, så kan arbejdet faktisk også være med til at gøre det modsatte – altså fremme vores mentale trivsel og mindske stressniveauet.
Forskningen viser nemlig, at noget af det, som er særligt godt for vores mentale sundhed, er at gøre noget aktivt, gøre noget i et fællesskab og gøre noget meningsfuldt. Når du går på arbejde, indgår du i et arbejdsfællesskab og du løser som oftest meningsfulde opgaver. Samtidig er der mange jobs, hvor man også er fysisk aktiv. Så måske er der også behov for, at vi stopper med at tale arbejdspladserne ned og fremstille dét at gå på arbejde som en belastning i sig selv.
Selvfølgelig skal arbejdsgiverne have et fortsat fokus på at forebygge de belastninger, der kan opstå i arbejdet. Vi skal ikke acceptere krænkende adfærd, chikane eller mobning, og vi skal hele tiden arbejde aktivt for at fremme de positive faktorer, vi ved, der har stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø og trivslen, såsom bedre ledelse, medindflydelse og klare krav.
Vi skal skabe rammerne for fremtidens arbejdsliv
Når Flemming Grønsund skriver, at jeg vender det blinde øje til alle de andre forhold på arbejdspladsen, der bidrager til bl.a. stress, så synes jeg, at han skal vende blikket ind ad. Flemming Grønsunds indlæg vidner nemlig mere om, at han selv ikke bare vender det blinde øje til, men nærmest stikker hele hovedet i busken ved at insistere på, at nutidens – og fremtiden – komplekse udfordringer kan løses med fortidens værktøjer.
Flere tilsyn fra Arbejdstilsynet gør ikke noget ved, at andelen, der føler sig ensomme er mere end fordoblet siden år 2000. Eller at over halvdelen af alle voksne bevæger sig for lidt. Eller at en tredjedel af os sover for lidt. Alle ting, som vi ved, har stor betydning for vores mentale trivsel.
Derfor vil jeg igen slå på tromme for, at vi skal sikre de rette rammer for hele det levede liv. Noget skal foregå på arbejdspladserne. Andet udenfor. Jeg påstår ikke at have alle svarene, men jeg håber, at vi sammen kan se lidt bredere på den kæmpe udfordring for folkesundheden, som stress udgør. Både hvad virksomhederne kan gøre, men også hvordan politikerne og vi selv kan bidrage.
Netop det syn på sagen burde ikke være særligt kontroversielt i 2024.
Debatindlæg bragt i Altinget den 8. maj 2024.