Beskæftigelse

Få europæere søger job i Danmark

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Ledigheden falder i hele Europa, og Danmark får sværere og sværere ved at tiltrække kvalificerede medarbejdere fra vores nabolande. I sydeuropæiske lande som Italien og Spanien er ledigheden stadig høj, men en manglende villighed til at flytte til udlandet lægger en dæmper på danske virksomheders adgang til den ledige arbejdskraft. Det viser en analyse af de unges mobilitet og en gennemgang af CV’er i den europæiske jobportal EURES, hvor kun 5.300 personer ønsker at arbejde i Danmark.

”End ikke Europa med dets omkring 250 millioner lønmodtagere med fri bevægelighed kan tilfredsstille arbejdsgiverorganisationernes enorme appetit på udenlandsk arbejdskraft.”

Sådan lød det tidligere på året fra Martin Henriksen og Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti i Jyllands-Posten. Og samme holdning gør sig gældende hos 3F, der mener, at man må huske, ”at danske virksomheder allerede har adgang til 250 mio. EU-borgere, heraf 18 mio. ledige.”

Men på trods af, at der stadig findes mange ledige europæere med fri bevægelighed, at en række sydeuropæiske lande stadig kæmper med en høj ledighed, og at mange virksomheder i den nordlige del af Europa i dag mangler arbejdskraft, så kniber det med at vække sydeuropæernes lyst til at rejse nordpå. Det viser en gennemgang af de lediges CV’er i jobportalen EURES og en analyse af unge europæeres mobilitet.

Selvom der i dag er omkring 18 mio. ledige europæere, så er der ikke mange, der stiller sig til rådighed for et job i udlandet. Kun 5.300 personer i jobportalen ønsker at arbejde i Danmark.

Ikke mange ledige i europæisk jobportal

Europa-Kommissionen har oprettet den europæiske jobportal EURES, der fungerer som en europæisk udgave af det danske jobnet. Her kan europæere, der er interesseret i at arbejde i et andet EU/EØS-land, registrere sig, og arbejdsgivere kan slå ledige stillinger op.

EURES’ jobportal indeholder aktuelt omkring 380.000 CV’er. Der er således tale om personer, der har slået deres CV op i EURES og dermed indikeret, at de er villige til at arbejde i et andet EU-land.

Det betyder dog ikke, at man som arbejdsgiver frit kan vælge mellem og søge blandt 380.000 personer. Logger man ind som arbejdsgiver, får man kun adgang til knap 10.000 CV’er, der er aktive. De resterende omkring 370.000 CV’er er af den ene eller anden grund gjort inaktive.

Ser man nærmere på CV’erne for de 10.000 personer, er det endvidere kun 5.300 personer, der har tilkendegivet, at de er interesseret i at arbejde i Danmark.

Få europæere søger aktivt til Danmark

Hvis man som dansk arbejdsgiver ønsker at rekruttere europæisk arbejdskraft, er der med andre ord blot adgang til 5.300 kandidater i den fælleseuropæiske database. Og dertil kommer, at det er relativt begrænset, hvad der eksisterer af tilgængelige informationer om de 5.300 kandidater.

Omkring 2.400 personer har angivet deres uddannelsesniveau som svarende til en kandidatuddannelse, men den gruppe inkluderer også personer, der senest har arbejdet som f.eks. ”Interior designer”, ”Sales assistant”, ”Amusement park worker” og ”Administrative assistant”. Det selvangivne uddannelsesniveau siger således ikke nødvendigvis meget om personens kvalifikationer eller erfaring, hvilket vanskeliggør søgningen efter kandidater for den enkelte virksomhed.

Ledigheden falder i hele EU

Det danske arbejdsmarked har i lang tid nydt godt af kvalificeret arbejdskraft fra vores nabolande og Østeuropa, der ønsker at flytte til Danmark for at arbejde. Hvis Danmark ikke fortsat kan tiltrække den nødvendige udenlandske arbejdskraft, kan det have alvorlige konsekvenser for dansk vækst og velstand.

En tidligere analyse fra Agenda har vist, at tilstrømningen allerede er aftagende, og at Danmark ikke i ligeså høj grad som tidligere kan regne med tilgangen af arbejdskraft fra nabolande som Polen og Tyskland. Det skyldes til dels, at ledigheden i Polen og Tyskland er faldet til et niveau, der er endnu lavere end det danske, og at de som mange andre lande i Europa oplever den største mangel på arbejdskraft nogensinde.

I Danmark satte beskæftigelsen i 2018 ny danmarksrekord, og aktuelt er der omkring 110.000 fuldtidsledige. Det er det laveste niveau nogensinde, når man ser bort fra en period i 2006-2008, og ledigheden har med små udsving været konstant faldende siden 2013.

Samme tendens gør sig gældende i Europa som helhed, hvor ledigheden også har været faldende gennem de seneste år. I 2013 lå ledigheden i EU på knap 11 pct., og i 2017 var den nede på ca. 7 pct. Det svarer til, at der ved udgangen af 2017 var omkring 18 mio. ledige EU-borgere – et tal, der dog også inkluderer studerende, som ønsker et arbejde ved siden af studiet.

Men udviklingen varierer meget mellem EU-landene. I Polen og Tyskland har fremgangen været endnu stærkere end i Danmark, og her er ledigheden nu på sit laveste niveau siden 2001 og på et markant lavere niveau end i 2006-2008.

Spanien og Italien har derimod to af de højeste ledighedsprocenter i EU, kun overgået af Grækenland. På trods af det høje niveau, er ledigheden i Spanien dog faldet fra mere end 25 pct. i 2012 til knap 17 pct. i 2017. Italien har en lavere ledighed, men til gengæld er det ikke lykkedes at reducere den i nævneværdig grad siden 2012, hvor ledigheden ligesom i dag lå på omkring 11 pct.

Store forskelle i europæisk ledighed

Lav mobilitet blandt unge europæere

Den høje arbejdsløshed i Sydeuropa betyder, at der ofte peges på særligt de unge italienere og spaniere som en potentiel rekrutteringskilde for de EU-lande, der som Danmark i stigende grad mangler arbejdskraft.

Men på trods af, at der gennem mange år har været fokus på at fremme arbejdskraftens mobilitet i de europæiske lande, er det stadig færre end 1 pct. af unge europæere (20-34 år), der er flyttet til et andet EU-land for at få deres nuværende job.

Den manglende mobilitet afspejler sig også, når man spørger til unge europæeres villighed til at flytte til et andet EU-land for at arbejde. Blandt de 20-34-årige europæere, som er ledige, angiver 12 pct., at de er villige til at flytte til et andet EU-land for at arbejde. For Italien og Spanien er andelene henholdsvis 7 og 15 pct.

Lav mobilitet blandt unge europæere

På trods af en relativ høj ledighed i de sydeuropæiske lande, er de ledige altså svært tilgængelige for danske virksomheder. Der er langt fra de 18 mio. ledige europæere til de 5.700, som gennem de officielle kanaler viser en vilje til at flytte til Danmark. Det er kort sagt begrænset, hvor mange sydeuropæere der reelt ønsker at rejse til et andet EU-land for at finde arbejde.