Beskæftigelse
Finansloven skal øge danskernes velstand
11. oktober 2019
Debatindlæg
Når folketingets partier indleder forhandlingerne om næste års finanslov, er det vigtigt, at der kommer større ambitioner på bordet. Finansloven skal øge danskernes velstand – ikke blot fordele den, lyder det fra Jacob Holbraad, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.
Regeringen fremlagde i sidste uge sit udspil til næste års finanslov. Det er et udspil fyldt med forslag til, hvordan vi fordeler statens økonomiske råderum. Men der mangler konkrete bud på, hvordan vi gør råderummet større og sikrer, at der også er penge til fremtidige generationer. Forslaget indeholder samlet set ikke konkrete bud på, hvordan virksomhederne skal blive ved med at vokse og skabe job, velstand og velfærd for danskerne.
Når folketingets partier i denne uge indleder forhandlingerne om næste års finanslov, er det derfor vigtigt, at der kommer større ambitioner på bordet. Finansloven skal øge danskernes velstand – ikke blot fordele den. Og vejen til velstand går i høj grad gennem private virksomheder.
Det er en central udfordring for virksomhedernes indtjening og vækst, at de mangler kvalificeret arbejdskraft. Og den udfordring bliver kun større på lidt længere sigt.
De seneste nøgletal har ganske vist peget på, at manglen på dygtige medarbejdere ikke eskalerer i samme omfang, som den har gjort gennem de seneste år. Men selv om udfordringen ikke eskalerer, så ændrer det ikke på, at den er alvorlig. Det seneste halvår gik Danmark glip af 30.000 arbejdspladser, fordi virksomhederne ikke kunne opstøve egnede kandidater. Uanset om det tal stiger eller stagnerer, så kan vi ikke bare trække på skuldrene af det. Hvis vi tager det lange lys på, så ser udfordringen også kun ud til at vokse.
Og når regeringen derudover har ambition om at øge antallet af offentligt ansatte, så er der så meget desto mere brug for, at vi samtidig øger det samlede arbejdsudbud. Et større offentligt forbrug vil betyde, at stat, kommuner og regioner helt naturligt opsluger flere af de medarbejdere, der er til rådighed i Danmark. Og det er medarbejdere som de private virksomheder så ikke kan ansætte. Uden et større arbejdsudbud vil en vækst i antallet af offentligt ansatte risikere at udsulte private virksomheder på medarbejderfronten.
Hvis virksomhederne også i fremtiden skal kunne sikre danskerne øget velstand, og dermed også muligheden for øget velfærd, så skal der initiativer til, der øger beskæftigelsen. Det sigte er fraværende i regeringens udspil til finanslov, og det er nødvendigt at få rettet op på, inden finansloven bliver vedtaget.
Det kunne blandt andet være at åbne op for mere udenlandsk arbejdskraft. Virksomhederne mangler medarbejdere nu og i fremtiden, og det vil give mening at sikre, at virksomhederne hurtigt og ubureaukratisk kan tiltrække de nødvendige udenlandske medarbejdere.
Samtidig skal man undgå at lægge flere byrder på virksomhederne, der påvirker beskæftigelsen i negativ retning ved at gøre det dyrere at ansætte folk. Her er regeringens forslag om at forlænge den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode en uforståelig tanke.
Når en medarbejder i dag bliver syg, så betaler virksomhederne hele regningen for løn eller forsørgelse for de første 30 dages sygefravær. Den periode vil regeringen forlænge til 40 dage. Ifølge regeringens egne beregninger vil det medføre en ekstra regning på næsten en halv milliard om året til landets virksomheder.
Reelt er regeringens forslag en ekstra skat på det at have medarbejdere ansat. Og endda en skat med en social slagside. Den vil ramme mennesker, der kommer fra kanten af arbejdsmarkedet med helbredsproblemer – men den kan også ramme seniorer, der gerne vil blive længere på arbejdsmarkedet. Med alderen bliver risikoen for en langvarig sygdom nemlig større.
Vi skal huske på, at velstand er forudsætningen for velfærd. Hvis ikke virksomhederne har ordentlige betingelser for at skabe vækst og arbejdspladser, så bliver grundlaget for velfærdssamfundet svækket.
Bragt i PolicyWatch 11. oktober 2019.