Pessimistisk debat lægger låg på reformlysten

Beskæftigelse

Pessimistisk debat lægger låg på reformlysten

Debatindlæg

Skriverierne om, at en lavkonjunktur står for døren, er taget til i de seneste måneder. Dårlige nøgletal betyder, at økonomerne er blevet mere pessimistiske i forhold til de internationale vækstudsigter. Det smitter også af på stemningen omkring dansk økonomi.

Af cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening Anders Borup Christensen

Vismændenes nedjusterede således deres vækstskøn for Danmark i deres seneste rapport fra juni. Og hvor vismændene tidligere har anbefalet reformer, som øger arbejdsudbuddet, så var den seneste rapport helt uden konkrete forslag til at løfte beskæftigelsen.

Det er uheldigt, hvis de pessimistisk vinde i den økonomiske debat slukker for reformlysten. For behovet for politiske initiativer, som øger arbejdsstyrken, består. Også selv om dansk økonomi står overfor en periode med lavere vækst.

Der er med andre ord mange grunde til, at den økonomiske politik bør have fuldt fokus på at fortsætte den reformkurs, som har været et pejlemærke i dansk politik i de seneste tre årtier.

Først og fremmest er der, selv om fremgangen i økonomien skulle flade ud, masser af ledige jobs. Niveauet for antallet af forgæves rekrutteringer og antallet af ledige stillinger er fortsat meget højt. Det peger på, at dansk erhvervsliv hver måned går glip af tusindvis af arbejdspladser på grund af mangel på hænder.

Nogen vil måske påstå, at økonomien er nødt til at være i en højkonjunktur for, at udbudsreformer kan virke. Det er noget vrøvl. Vi ved fra historiske erfaringer og talrige studier, at øget udbud i sig selv skaber beskæftigelse og også i perioder med lavkonjunktur vil hæve økonomiens vækstpotentiale.

En anden grund til at fortsætte reformkursen er, at virkningen af de tidligere reformer tager af om bare få år. Det betyder, at det rygstød, som økonomien har fået fra sunde og nødvendige arbejdsmarkedsreformer i dette opsving, vil svinde ind. Vi ved også, at politiske initiativer, som justerer i reglerne for indkomstoverførslerne, typisk indfases over en årrække og derfor tager tid at gennemføre. Derfor giver det rigtig god mening, at et nyvalgt folketing kommer i arbejdstøjet fra dag ét.

Samtidig er der usikkerhed om, hvorvidt udlændinge fra ikke mindst EU vil komme til Danmark for at arbejde i samme omfang som i de seneste år.

Uanset konjunkturerne, så vil nye reformer, som øger arbejdsudbuddet, øge råderummet i finanspolitikken. Og det er der brug for. Den nye regering har et meget begrænset råderum at gøre godt med i de kommende år, og det bliver vanskeligt at gennemføre nye politiske prioriteringer.

Regeringen har selv fastlagt et mål om at øge råderummet med 10 mia. kr. Og øgede skatter og afgifter for erhvervsliv og lønmodtagere er ikke vejen frem i et land, hvor skattebyrden i forvejen er blandt verdens største. I stedet bør man fokusere på initiativer, som flytter personer fra passiv forsørgelse ind i beskæftigelse. Det bør være højt på dagsordenen for det nyvalgte folketing.

Bragt i Børsen 29. juli 2019.

Læs mere om

BESKÆFTIGELSE