Beskæftigelse
Regeringens økonomiske politik kan bremse fremgangen i den private beskæftigelse
30. oktober 2019
DA Analyse
Regeringens finanslovsforslag er først og fremmest rettet mod at løfte udgifterne til velfærd. Omvendt er fokus på at styrke erhvervslivets vækstmuligheder begrænset. De højere offentlige udgifter øger den offentlige beskæftigelse, men sænker den private beskæftigelse. Dermed kan finansloven komme til at svække erhvervslivets vækstmuligheder.
Med finanslovsforslaget for 2020 har regeringen fremlagt deres økonomiske politik for 2020. Her prioriteres et markant løft af de offentlige velfærdsudgifter med en offentlig forbrugsvækst på 1,3 pct. Til sammenligning havde den tidligere regering lagt til grund, at det offentlige forbrug skulle stige med 0,4 pct. i 2020.
Regeringen fremlagde sammen med sit finanslovsforslag en økonomisk fremskrivning til 2025, hvor det er lagt til grund, at det offentlige forbrug skal stige med 1,1 pct. i gennemsnit for 2020-2025. Den tidligere regering planlagde med 0,4 pct. i gennemsnit for samme periode.
De markant højere vækstrater for det offentlige forbrug i S-regeringens 2025-fremskrivning slår ud i en højere offentlig beskæftigelse. Fra 2019 til 2025 stiger den offentlige beskæftigelse med 29.000 personer sammenlignet med et mindre fald på 8.000 personer ved den tidligere regerings planlægning. Samlet er der en forskel i den offentlige beskæftigelse på 37.000 personer i 2025.
Den højere stigning i den offentlige beskæftigelse er i finanslovsforslaget ikke blevet ledsaget af politiske tiltag, som løfter arbejdsudbuddet. Initiativerne regeringens finanslovsforslag har blot en svagt positiv effekt på arbejdsudbuddet frem mod 2025. Det indebærer, at den private beskæftigelse vil blive reduceret med, hvad der svarer stort set svarer til stigningen i den offentlige beskæftigelse
Når de nye justerede forudsætninger for det offentlige forbrug indregnes, vil stigningen i den private beskæftigelse være meget begrænset mod 2025 og stort set uændret fra 2021 og frem. Dermed kan over syv års uafbrudt opsving i den private beskæftigelse være slut.
Til sammenligning ville den private beskæftigelse med den forrige regerings prioriteringer for det offentlige forbrug være fortsat med at stige frem mod 2025 – om end i et lidt lavere tempo end under konjunkturopsvinget i 2013-2019.
Sådan har vi gjort
Beregningerne tager udgangspunkt i Finansministeriets 2025-fremskrivninger.
S-regeringens 2025-forløb bygger på Opdateret 2025-forløb, oktober 2019, som blev offentliggjort i forbindelse med fremlæggelsen af regeringens finanslovsforslag.
VLAK-regeringens 2025-forløb bygger på udviklingen i den offentlige beskæftigelse i Konvergensprogram 2019, april 2019). Udviklingen i den offentlige beskæftigelse fra 2019 til 2025 er herefter fratrukket udviklingen i den samlede beskæftigelse fra ”Opdateret 2025-forløb”, oktober 2019, hvorefter udviklingen i den private beskæftigelse fremkommer residualt. Den anvendte metode skal ses i lyset af, at fremskrivningen af beskæftigelse og arbejdsudbud er blevet opjusteret siden Konvergensprogrammet fra april som følge af blandt andet ny befolkningsprognose. En beregning, som alene tager udgangspunkt i Konvergensprogrammet, vil ikke være retvisende.
De såkaldte 2025-forløb er i princippet ikke udtryk for besluttet politik. Finanspolitikken tilrettelægges først endeligt med de løbende med finanslove. S-regeringen kan således beslutte en anden vækstrate i det offentlige forbrug og derfor en anden udvikling i den offentlige beskæftigelse end i ovenstående beregninger.
Finansministeriet vurderer, at regeringens finanslovsforslag øger arbejdsudbuddet med i størrelsesordenen 400 personer frem mod 2025. Det afspejler, at forhøjelsen af tobaksafgifterne har en positiv effekt på arbejdsudbuddet. Se mere her: https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l1/spm/7/svar/1599535/2092404.pdf