Beskæftigelse
Budgetloven står ikke i vejen for krisehjælp
29. juni 2020
Debatindlæg
Budgetloven er blevet højlydt kritiseret for at stå i vejen for at føre en aktiv finanspolitik, som holder hånden under økonomien under kriser. Virkeligheden under coronakrisen har fejet al kritikken af banen – ja, gjort den til skamme.
Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening
Regeringen og Folketingets partier har haft vide muligheder for at understøtte dansk økonomi, og flere hjælpepakker og midlertidige tiltag er blevet introduceret for at afbøde de afledte negative økonomiske konsekvenser af coronakrisen. På nuværende tidspunkt løber hjælpepakkerne op i over 100 mia. kr. Der er flere årsager til, at det har kunnet lade sig gøre.
Budgetloven indeholder tilstrækkelig fleksibilitet til at håndtere økonomiske kriser. Der er f.eks. mulighed for at afvige fra underskudsgrænsen ved exceptionelle begivenheder uden for statens kontrol. Og der er vist ingen diskussion om, at udbruddet af coronapandemien udgør en sådan situation. Samtidig vil udgifter, som er af kortvarig og enkeltstående karakter, som eksempelvis lønkompensationsordningen og kompensation for virksomheders faste omkostninger, kunne undtages budgetlovens bestemmelser.
Derfor har budgetloven ikke stået i vejen for omfattende finanspolitiske lempelser. Faktisk er budgetloven en af årsagerne til, at regeringen har haft mulighed at kigge dybt i den finanspolitiske værktøjskasse. Budgetloven kom som et svar på den uansvarlighed, der havde stået på i en lang årrække, hvor kommunerne havde overskredet budgetterne år efter år. Overforbruget blev effektivt stoppet med indførelsen af sanktioner ved budgetoverskridelser og budgetloven. Den stramme udgiftsstyring – som er den store gevinst ved budgetloven – sikrer sammen med mange års reformkurs, at dansk økonomi har haft et solidt udgangspunkt med sunde offentlige finanser.
Set i forhold til de andre europæiske lande har Danmark en lav offentlig gæld. Mens andre EU-lande kæmper med en offentlig gæld på over 100 pct. af bnp, som begrænser dem i deres krisehåndtering, så ligger Danmark med en gæld på ca. 43 pct. af bnp. Og det er vel at mærke efter, man har indregnet effekten af de gennemførte hjælpepakker. Faktisk er der så stor troværdighed omkring de offentlige finanser, at staten aktuelt sælger tiårige statsobligationer til negativ rente.
Faktum er, at budgetloven virker. Både i krisetider og under mere normale forhold.
Samtidig viser coronakrisen værdien af sunde offentlige finanser, som giver mulighed for at holde hånden under danske arbejdspladser. Slækker man på budgetlovens regler, er det ikke givet, at der er plads til omfattende kriseinitiativer næste gang, krisen rammer dansk økonomi.
Regeringen og resten af Folketinget bør derfor værne om budgetloven, når de i det nye folketingsår skal evaluere loven.
Bragt i Børsen 29. juni 2020.