Beskæftigelse
Coronakrisens langsigtede pris
29. juli 2020
Debatindlæg
Danskerne risikerer en langsigtet stor regning for coronakrisen. Den kommer nemlig, hvis den lavere beskæftigelse bider sig fast. Det vil betyde et varigt lavere velstandsniveau i Danmark.
Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening
Måned for måned tikker der nye økonomiske nøgletal ind om, hvordan coronapandemien har ramt dansk økonomi. Mange store tal fylder medierne. 50.000 flere ledige siden nedlukningen. 80.000 færre lønmodtagere i beskæftigelse. Det har store menneskelige omkostninger, når man mister sit job, eller når selvstændige og iværksættere må se deres livsværk lukke.
Men der er også en anden og potentielt større regning ved coronakrisen. Den kommer nemlig, hvis den lavere beskæftigelse bider sig fast. Det vil betyde et varigt lavere velstandsniveau i Danmark, som vil kunne mærkes på den enkelte danskers pengepung. Men det vil også kunne mærkes på statens finanser og politikernes muligheder for at investere i vækst og velfærd.
Finanskrisen havde en varig effekt på økonomien. Finansministeriet skønner, at det varige velstandstab af finanskrisen var op mod 50 mia. kr. Det svarer til et tab på ca. 8.500 kr. pr. dansker. Og selv om finanskrisen og coronakrisen på mange måder er forskellige, så viser det, at økonomiske kriser kan gøre permanent skade på økonomien.
Nogle grupper er mere udsatte end andre i nedgangstider. Det gælder især dem på kanten af arbejdsmarkedet. Det kunne eksempelvis være flygtninge eller unge uden uddannelse. Der er risiko for, at flere ender permanent udenfor arbejdsmarkedet, hvis ledigheden i forbindelse med coronakrisen får lov at bide sig fast.
Vi ser også, at færre udenlandske medarbejdere tager del i det danske arbejdsmarked. Og det er ikke sikkert, de vender tilbage ved næste opsving. De kan i mellemtiden have etableret sig i deres hjemland eller fundet arbejde i et andet land. I takt med, at velstandsniveauet stiger i de østeuropæiske lande, vil det i forvejen blive en udfordring at rekruttere arbejdskraft herfra i fremtiden. Det vil forringe vækstbetingelserne for dansk økonomi, hvis udenlandske arbejdstagere i mindre grad tager del i det danske arbejdsmarked.
Regeringen har allerede i Økonomisk Redegørelse for maj nedjusteret deres skøn for det varige beskæftigelsesniveau med 20.000 personer. Samlet set regner regeringen med et velstandstab på op til 30 mia. kr. Det svarer til 5.000 kr. pr. dansker.
Udover at stimulere økonomien, bør det politiske fokus derfor i den kommende tid være at afbøde det varige velstandstab. Da coronapandemien ramte, stod dansk økonomi med et sundt udgangspunkt: Rekordhøj beskæftigelse, lav gæld, høj troværdighed og sunde offentlige finanser. Det kan vi takke de tidligere reformer, der blev gennemført op gennem 2000’erne og 2010’erne, for. Hvis vi skal sikre, at økonomien på den anden side af coronakrisen kommer tilbage i topform, kræver det derfor nye reformer, som løfter beskæftigelsen.
Bragt i Børsen 29. juli 2020