Beskæftigelse
En ønskeliste til kommende finanslov
30. november 2020
Debatindlæg
Den søde juletid nærmer sig og ligeså gør tidspunktet, hvor en regering plejer at offentliggøre finansloven for det kommende år. For godt tre måneder siden præsenterede finansministeren regeringens udspil til finansloven for 2021.
Ved præsentationen kaldte finansministeren finanslovforslaget for en “corona-finanslov”.
Fra en økonoms perspektiv var det mest iøjnefaldende ved udspillet den (potentielt) markante finanspolitiske lempelse, også kaldet en krigskasse, på 9,2 mia. kr., som kan bruges på yderligere stimuli og tiltag for at imødekomme coronaafledte udfordringer det kommende år. Finanslovudspillet går dermed helt til grænsen (0,5 pct. af bnp) på den strukturelle saldo ift., hvad Budgetloven tillader.
En erkendelse hos regeringen om, at flere i arbejdsstyrken er vejen til at øge samfundskagen til gavn for danskerne, vil være velkommen
Noget andet, der sprang i øjnene ved finanslovforslaget, var fraværet af initiativer, der kan hjælpe med at løfte beskæftigelsen på sigt. Finansministeriet vurderer selv, at udspillet vil have en negativ effekt på arbejdsudbuddet på omkring 200 personer.
Retfærdigvis skal det siges, at de 9,2 mia. kr. i krigskassen godt kan udmøntes til initiativer, der vil løfte arbejdsudbuddet og dermed beskæftigelsen på sigt, og at det økonomisk set giver fin mening at føre en ekspansiv finanspolitik under en økonomisk krise. Men hidtil har regeringens politik reduceret arbejdsudbuddet og velstanden i Danmark. Desværre giver de hidtidige finanslovforhandlinger heller ikke megen håb om andet end bløde pakker under juletræet i år.
Der er med andre ord ingen initiativer, som løfter velstanden, på bordet. Regeringens støttepartier på venstrefløjen er primært optaget af at gøre en stor offentlig sektor større og øge antallet af offentligt ansatte. Samtidig har man givet Arne og15.000 offentligt ansatte i 2025 en ret til at trække sig tidligere tilbage på pension.
Regeringen og dens støttepartier spænder altså ben for sin egen politik. Sagen er, at man næppe vil kunne realisere ønskerne om f.eks. flere pædagoger eller flere sosuer uden tiltag, som løfter arbejdsudbuddet. Det bliver aldrig DA's ønske at øge antallet af offentligt ansatte. Men en erkendelse hos regeringen og dens støttepartier om, at flere i arbejdsstyrken er vejen til at øge samfundskagen til gavn for danskerne, vil være velkommen.
Det helt overordnede problem med dettes års finanslovforhandlinger er det store fokus på at få givet gaver til højre og venstre uden at stille sig selv spørgsmålet om, hvor pengene og hænderne skal komme fra?
Der er intet fokus på at skabe flere private arbejdspladser, så Danmark kan komme hurtigt og stærkt tilbage på den anden side af coronakrisen. Der er som minimum brug for at håndtere det minus på beskæftigelsen, som aftalen om ret til tidlig pension har skabt.
Forhandlingerne kan netop nu meget vel befinde sig i deres sidste og afgørende fase, og derfor er det første punkt på min cheføkonom-ønskeliste, at der kommer til tiltag på bordet, som gør danskerne rigere. "En erkendelse hos regeringen om, at flere i arbejdsstyrken er vejen til at øge samfundskagen til gavn for danskerne, vil være velkommen"