Seniorer med ret til tidlig pension er ikke mere syge end andre seniorer

Beskæftigelse

Seniorer med ret til tidlig pension er ikke mere syge end andre seniorer

DA Analyse

De seniorer, som med regeringens forslag bliver tildelt en ret til tidlig pension, har ikke mere sygefravær end de seniorer, som ikke opfylder kravene for tidlig pension. Regeringens model for tidlig pension er dermed ikke målrettet personer, som har udfordringer med at varetage et job.

Omkring to tredjedele af de berettigede til tidlig pension er kun syge i en uge eller mindre og omkring en tredjedel har slet ikke noget sygefravær i løbet af et år. Lange arbejdsliv er dermed en ringe rettesnor for om man er udfordret af kravene på arbejdsmarkedet.

En målretning af tidlige tilbagetrækning til seniorer med reelt behov gennem en konkret lægefaglig vurdering vil indebære en brøkdel af udgiften ved regeringens model og et markant mindre fald i beskæftigelsen.  

Berettigede til tidlig pension er ikke mere syge end de øvrige 61-årige

Regeringen vil indføre en ret til tidlig pension for dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet mv. I regeringens udspil vil en person, som har haft 42 år eller mere på arbejdsmarkedet som 61-årige, få en ret til at trække sig tilbage før folkepensionsalderen.

Den grundlæggende præmis i regeringens model er, at lange arbejdsliv indebærer en øget risiko for at blive nedslidt, så man ikke længere kan holde til de fysiske krav på arbejdsmarkedet.  Ud fra denne præmis bør personer med lange arbejdsliv – som får ret til tidlig pension – forventes at have dårligere helbred og mere sygdom end personer med kortere arbejdsliv – som ikke får ret til tidlig pension. En analyse af sygefraværet for de 61-årige viser dog et andet billede.  

Sygefravær for de 61-årige, som opnår retten til tidlig pension, er ikke højere end for den øvrige gruppe af 61-årige, som ikke opnår retten. Begge grupper har godt 10 sygefraværsdage om året, jf. tabel 1.

Tabel 1. Målgruppen for tidlig pension har ikke højere sygefravær end øvrige 61-årige


Flertallet af de berettigede har intet eller meget lidt sygefravær

Store dele af lønmodtagerne, som opnår ret til tidlig pension, har intet eller meget lidt sygefravær i løbet et år. Knap 70 pct. har mindre end en uges sygefravær. Omkring 10 pct. har haft mere end en måneds sygefravær i løbet et år. Generelt er der små forskelle mellem dem, som får ret til tidlig pension og de øvrige 61-årige.

 

Det store flertal med lavt sygefravær betyder, at regeringens anciennitetsmodel er en uhensigtsmæssig måde at afklare, hvem der ikke kan arbejde længere

De 61-årige med et sygefravær på mere end 4 uger udgør ca. 11 pct. af årgangen. Hvis man antager, at det er denne gruppe, som har et behov for at trække sig tilbage tidligere end folkepensionsalderen, så vil målrettet visitation af tidligere pension til gruppen indebære en nettoudgift på ½ mia. kr., jf. tabel 2. Til sammenligning koster regeringens model 3,1 mia. kr. Samtidig vil beskæftigelsen i Danmark falde langt mindre, end med regeringens forslag.

Tabel 2. Skønnet nettoudgift ved målrettet visitering sammenlignet med regeringens model

Opgørelse af antal berettigede - forskelle til regeringens tal

Analysen bygger på sygefraværet for de 61-årige opdelt efter om de opfylder kravet om 42 års anciennitet. Beregningerne af antal berettigede til tidlig pension er baseret på de samme principper som regeringens opgørelse, jf. boks 1.

Der er et stort sammenfald i det anvendte datagrundlag bag regeringens og DA’s opgørelse. Men der er også forskelle. Regeringen har registerdata direkte fra ATP tilbage til 1964, hvor DAs opgørelse er baseret på tilgængelige register fra Danmarks Statistik fra 1976 og frem til 2018, herunder blandt andet ATP-data. 

Årgang 1957 er den tidligste årgang, hvor det er muligt med DA’s datagrundlag, at belyse årgangens arbejdsliv. I beregningerne tages derfor udgangspunkt i årgang 1957, som er 61 år i år 2018. Årgangen antages at være repræsentativ for de årgange, som vil være berettigede til at gå på tidlig pension i år 2022. Regeringen kan omvendt følge alle årgange, som opnår retten i 2022 (årgang 1955-1957). På samme måde som i regeringens model korrigeres der for manglende beskæftigelsesoplysninger som 16-17-årige, herudover korrigeres der ligeledes for manglende beskæftigelsesoplysninger for årgangen som 18-årige.

DAs opgørelse af antal berettigede vil derfor ikke stemme en-til-en overens med regeringens skøn. Imidlertid er afvigelser ret små. I DA’s opgørelse vil 38.800 personer opnå en ret til tidlig pension, mens regeringen skønner 38.100 personer. Fordelt på uddannelse er forskellen også begrænsede. Samlet vurderes DA’s opgørelse at være en retvisende beskrivelse af gruppen, som er berettiget til tidlig pension.

 

Det store sammenfald mellem DA og regeringens model ses også opdelt på a-kasse tilhørsforhold, hvilket også indikerer at DAs model er en retvisende beskrivelse af gruppen. DAs opgørelse afviger primært i forhold til selvstændige – hvilket afspejler forskelligt datagrundlag til opgørelse af selvstændige. 

 

Sådan har vi gjort

Opgørelse af sygefravær
Opgørelsen af sygefravær er baseret på baggrund af Danmarks Statistiks fraværsregistre for lønmodtagere. Disse registre inkluderer ikke ansatte i private virksomheder med mindre end 10 ansatte. Lønmodtagere i små, private virksomheder er derfor ikke repræsenteret i ovenstående analyser af sygefravær. Fraværsoplysningerne dækker hele den offentlige sektor og en stikprøve på ca. 2.600 private virksomheder. Der er således ikke fraværsoplysninger for alle i målgruppen for tidlig pension eller for de øvrige 61-årige. Resultaterne skal læses med forbehold herfor.

I 2018 var 88 pct. af gruppen med ret til tidlig pension i lønmodtager beskæftigelse, 7 pct. arbejde som selvstændige og 5 pct. var enten uden for arbejdsstyrken eller på offentlig forsørgelse. Der er således ikke en stor andel af gruppen med ret til tidlig pension, som ikke er dækket i opgørelsen af sygefravær

Sygefravær dækker egen sygdom omregnet til dagsværk. Der ses på igangværende og afsluttede sygeforløb de pågældende år.  

Beskæftigelsen er angivet i arbejdsdage svarende til fuldtidsbeskæftigelse. Fuldtidsansatte er beregnet i overensstemmelse med Danmarks Statistiks definition i fraværsregistret.  

Målgruppen for tidlig pension
Opgørelsen af anciennitet på arbejdsmarked er beregnet på baggrund af lønmodtagernes ATP-indbetalinger, perioder på dagpenge, sygedagpenge og ledighedsydelse samt beskæftigelse som selvstændig. Oplysningerne stammer fra Danmark Statistiks registre.

ATP-indbetalingerne dækker perioden fra 1976 og frem til 2018. Arbejdsgiveren indbetaler et ATP-bidrag afhængigt af medarbejderens aflønningsform og antallet af arbejdstimer. ATP-satsen varigere alt efter om medarbejdere arbejder mindre end 18 timer, mellem 18-27 timer og mere end 27 timer. På baggrund af ATP-indbetalingerne beregnes der årligt en beskæftigelsesgrad. En person som arbejder mindst 18 timer/ugen i et givent år, indgår med en beskæftigelsesgrad på 1. Det samme vil en person som arbejder fuldtid i 8 måneder. Det er ikke muligt, at indgår med en årlig beskæftigelsesgrad på mere end 1. Personer som arbejder under 9 timer om ugen indbetaler som udgangspunkt ikke til ATP. Deres beskæftigelse indgår således ikke i beskæftigelsesgraden.

Personer, der står registeret som selvstændige i registeret for den registerbaserede arbejdsstyrke (RAS) indgår som fuldtidsbeskæftigede hele det pågældende år. RAS er ikke tilgængeligt før 1981, hvorfor beskæftigelse som selvstændige før 1981 ikke indgår i opgørelsen. Opgørelsen af selvstændige afviger fra regeringens opgørelsesmetode.

Nettoledighed er beregnet på baggrund af IDA-registeret fra 1980-1993, det dækker både dagpenge og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælp indgår ikke i regeringens opgørelse. Fra 1993 er DREAM-registeret anvendt. Herfra indgår perioder på dagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, ledighedsydelse og fleksjob samt perioder med aktivering for alle nævnte ydelser. Ud fra antallet af uger på de nævnte ydelser beregnes der en årlig ledighedsgrad. En person kan maksimalt indgå med en ledighedsgrad på 1.

Perioder på barsel tælles også med i anciennitet opgørelsen. Begge forældre får tildelt et års anciennitet efter barnets fødsel – inden for det pågældende kalenderår kan hver forældre dog højst have en anciennitets grad på 1. Der korrigeret for flerbarns fødsler, hvor der også kun tillægges et år pr flerbarnsfødsel. Det har ikke været muligt at tag højde for adoptioner.

Baseret på oplysninger om beskæftigelse, ledighed og barsel beregnes hvert år en grad for hvor meget den enkelte person har været en del af arbejdsstyrken. Graden kan ligge mellem 0 og 1 pr. år.

Den samlede anciennitet på arbejdsmarked opgøres når personen fylder 61-årig som summen af de enkelte års anciennitetsgrader.

Før 1977 blev der ikke indbetalt ATP for personer under 18 år. For at korrigere for manglende beskæftigelsesoplysninger for årgang 1957 – som er den årgang der ses på i analysen – tildeles alle fra årgang 1957 1,25 års anciennitet. På samme måde som i regeringens model. Herudover tildeles årgang 1957 også ekstra anciennitet for det 18. år, da DST først har data tilgængeligt fra år 1976, hvor den anvendte årgang er 19 år.

Personer som er overgået til førtidspension ultimo 2018 frasorteres.

Personernes uddannelsesoplysninger er opgjort ultimo 2018, der tages således ikke højde for evt. skift i uddannelsesniveau i løbet af arbejdslivet.

Personernes a-kasse tilhørsforhold er opgjort ud fra indbetalinger til en a-kasse i år 2018.

Læs mere om

BESKÆFTIGELSE