Beskæftigelse
To måneders coronalukning sender den private beskæftigelse 9 år tilbage
23. juni 2020
DA Analyse
Selv om de officielle tal for lønmodtagerbeskæftigelsen viser et markant fald i den private beskæftigelse på 82.500 i marts og april, så viser tallene kun en del af regningen for coronanedlukningen. Når der tages højde for de mange personer på lønkompensationsordningen, så er der reelt et fald i den private beskæftigelse på over 250.000 job i marts og april.
Nedlukningen af Danmark som følge af coronapandemien har ramt økonomien og dansk erhvervsliv hårdt. De officielle tal for Danmarks Statistik viser, at den private beskæftigelse indtil videre er faldet med 15.000 i marts og yderligere 67.500 i april. Det er et historisk hårdt tilbageslag for den private beskæftigelse i Danmark.
Lønkompensationsordningen blev i midten af marts lavet af regeringen og arbejdsmarkedets parter. Ordningen giver mulighed for, at privatansatte lønmodtagere kan sendes hjem med fuld løn, hvorefter staten kompenserer en del af virksomheders lønudgifter til de hjemsendte medarbejdere. Så længe personerne aflønnes af virksomhederne, så tæller de også med i Danmarks Statistiks tal for lønmodtagerbeskæftigelsen.
Muligheden for lønkompensation betyder dermed, at de officielle tal for lønmodtagerbeskæftigelsen fra Danmarks Statistik ikke viser det sande billede af nedlukningens effekt på dansk økonomi. Der er med andre ord et betydeligt mørketal for beskæftigelsen.
Beregninger på Erhvervsstyrelsens register for lønkompensationsordningen viser, at der allerede i marts i gennemsnit var ca. 85.000 tilmeldt personer på lønkompensationsordningen for private virksomheder. Det betyder, at den reelle beskæftigelse i den private sektor i virkeligheden faldt med 100.000 personer i marts.
I april ramte nedlukningen arbejdsmarkedet endnu hårdere, og antallet af privatansatte på lønkompensation steg markant. Antallet af beskæftigede private lønmodtagere faldt alene med 67.500 i april, men hertil kan tillægges yderligere 175.000 personer på lønkompensation.
Samlet set var der således hele 257.000 færre arbejdende hænder i april i den private sektor sammenlignet med situationen i februar umiddelbart før Coronakrisen, jf. figur 1.
På blot to måneder er den økonomiske aktivitet, målt ved antallet af reelt beskæftigede hænder i den private sektor, blevet sendt 9 år tilbage svarende til niveauet fra marts 2011, jf. figur 2.
Det vidner om et historisk hårdt tilbageslag for den økonomiske aktivitet i den private sektor. Det kan risikere at give varige mén for erhvervslivet og dansk økonomi.
Antal personer på lønkompensation er i ovenstående opgjort, som det gennemsnitlige antal personer på ordningen henover henholdsvis marts og april. Det betyder, at det kan sammenlignes med Danmarks Statistiks opgørelse for lønmodtagerbeskæftigelsen, som ligeledes er det gennemsnitlige antal lønmodtagere henover en given måned. Derfor er opgørelsen i denne analyse mindre end DST’s opgørelse for april, som tæller antal berørte personer på lønkompensation.
Sådan har vi gjort
Beregningerne bygger på data fra Erhvervsstyrelsen. Datasættet dækker godkendte ansøgninger for perioden den 9. marts til den 14. juni 2020. Det er muligt at få udbetalt kompensation frem til 8 juli.
Datasættet er et forløbeligt datasæt, og der vil derfor komme korrektioner i takt med, at Erhvervsstyrelsen opdaterer deres datagrundlag.
Antal personer på lønkompensationsordningen i marts og april er beregnet ud fra antallet af dage, som den tilmeldte person er på lønkompensation i forhold til det mulige antal kalenderdage, fratrukket evt. opgjorte arbejdsdage i kompensationsperioden.
En person som har været på ordningen fra 15. marts til 31. marts, indgår som en halv fuldtidsperson i marts. Det er antaget, at antallet af arbejdsdage er fordelt ligeligt over den samlede periode, der er søgt lønkompensation for. Personer som er ansat på forskellige virksomheder i overlappende perioder, indgår kun en gang i opgørelsen.
Der er sket en række mindre datakorrektioner, som gør, at opgørelsen kan afvige fra tal offentliggjort af Erhvervsstyrelsen. Der ses f.eks. kun på personer, hvor der er registeret et positivt kompensationsbeløb, samt hvor perioden er registeret med en månedsløn større end nul.
I datasættet er der registeret, hvor mange dage personen ventes at skulle arbejde i kompensationsperioden, det vil sige dage, hvor personen ikke er berettiget til lønkompensation. Såfremt dette antal dage overstiger antallet af dage, som er i den samlede periode, der er søgt for, medtages person ikke i opgørelsen.
Data indeholder på nuværende tidspunkt ikke registreringer af eventuelle tilbagekaldelser, hvor hjemsendte medarbejdere kaldes tilbage på arbejde, og hvor virksomheder derfor ikke længere er berettiget til lønkompensation.