Beskæftigelse
Coronaregning på 130 mia. kr. som virksomhederne samler op
17. maj 2021
DA Analyse
Selvom kompensationsordningerne har været en succes og bevirket, at krisen er blevet min-dre dyb end ellers, så har coronapandemien og den medfølgende nedlukning ramt virksom-hedernes indtægtsmuligheder meget hårdt.
Selvom kompensationsordningerne har været en succes og bevirket, at krisen er blevet mindre dyb end ellers, så har coronapandemien og den medfølgende nedlukning ramt virksomhedernes indtægtsmuligheder meget hårdt.
Tilbage i december 2019 var finansministeriets forventning, at værdiskabelsen i den private sektor (målt ved BVT) ville fortsætte med at stige igennem i 2020 og 2021. Efter coronapandemien ramte Danmark og resten af verden er den prognose nedjusteret med hele 75 mia. kr. i 2020 og trods genopretning fortsat knap 55 mia. kr. i 2021. Med andre ord kan man sige, at corona har sænket forventningen til virksomhederne indtægtsmuligheder med samlet set 130 mia. kr. i de to mest coronaramte år.
Regningen for corona kan altså ikke blot gøres op i ”prisen” på kompensationsinitiativer. Den reelle pris er i høj grad også den økonomiske aktivitet og indtjening, der er vinket farvel til som følge af krise og nedlukninger.
En del af regningen kan spores i antallet af tabte jobs. Men da kompensationsordningerne først og fremmest er til for at modvirke en stor bølge af afskedigelser, fortæller beskæftigelsestallene ikke hele historien.
Og virksomhederne har været villige til at gå langt for at holde på medarbejderne. Det kan nemlig betyde en hurtigere genopretning til normalen, når alle er vaccineret og restriktionerne hæves. Det ses tydeligt, når man kigger på virksomhedernes udgifter i forbindelse med lønkompensationsordningen. Virksomhederne har i skrivende stund selv lagt 8 mia. kr. på bordet for at holde på medarbejdere, der har været hjemsendt uden at måtte arbejde og skabe værdi for virksomheden.
Sådan har vi gjort
Analysen tager udgangspunkt i udviklingen i bruttoværditilvæksten (BVT) for den private sektor i 2020 og 2021, som kan forventes at være årene, som er mest påvirket af coronakrisen. Derudover vurderes BVT i nationalregnskabstermer at være den tætteste proxy for private virksomheders indtjening.
Beregningerne, og de afledte resultater, tager afsæt i forskellene mellem Finansministeriets forventninger til BVT-udviklingen før COVID-19-pandemien brød ud (Økonomisk Redegørelse, december 2019), og den faktisk udvikling i den private sektors BVT i 2020, samt Finansministeriets seneste skøn for BVT-udviklingen i 2021 (fra Økonomisk Redegørelse, december 2020).